S. Johan. 1 2 1 II. Capittel. MIne Børn lidle / Dette skrifver jeg eder til / Ad I skulle icke synde. Oc dersom nogen synder / Da hafve vi en Taalsmand hoos Faderen / Jesum Christum (den) retfærdig / 2 Oc den samme er Forligelsen for vore Synder: Dog icke alleeniste for vore / men ocsaa for den gandske Verdens. 3 Oc der paa vide vi / Ad vi kiende hannem / om vi holde hans Bud. 4 Hvo som siger / Jeg hafver kiendt hannem / oc holder icke hans Bud / hand er en Løgnere / oc i hannem er icke Sandheden. 5 Men hvo som holder hans Ord / i hannem er sandeligen Guds Kierlighed fuldkommen. Der paaa kiende vi / ad vi ere i hannem. 6 Hvo som siger / Ad hand blifver i hannem / hand er skydig til ad omgaais / lige som hand omgickis. 7 Brødre / JEg skrifver eder icke et nyt Bud / men et gammelt Bud / som I hafde af begyndelsen. Det gamle Bud er Ordet / som I hørde af begyndelsen. 8 Atter skrifver jeg eder et nyt Bud / som er sandt i hannem oc i eder: Thi Mørcket er forgangit / oc det sande Lius Skinner nu. 9 Hvo som siger ,a d hand er i Liuset / i hader sin Broder / hand er i mørcket endnu. 10 Hvo som elsker sin Broder / hand blifver i Liuset / oc der er ingen Forargelse i hannem: 11 Men hvo som hader sin Broder / hannem er i Mørcket / oc omgaais i Mørcket / oc veed icke hvort hand gaar: Thi mørcket hafver forblindit hans øyen. 12 Jeg skrifver eder til / Børn lidle / ad eders Synder ere eder forladne / formedelst hans Hafn. 13 Jeg skrifter eder til / I Fæder / Thi I kiende den / som er af begyndelsen. Jeg skrifter eder unge Folck til / thi I hafve ofverfundet den Onde. 14 Jeg skrifer eder Børn lidle til / thi I hafve kiendt Faderen. Jeg hafver skrefviet eder Fædre til / thi I hafve kiendt den / som er af begyndelsen. jeg hafver skrefvit eder tunge Folck til / thi I ere stercke / oc Guds Ord blifver hoos eder / oc I hafve ofvervundet den Onde. 15 Elsker icke Verden / icke heller de Ting som ere i Verden: Dersom nogen elsker Verden / da er icke Faderens Kierlighed i hannem. 16 Thi alt det som er i verden (som er) Kødsens begierning / oc Øynenes begierning / oc Lifsens ofverdaadighed / er icke af Faderen / men er af Verden. 17 Oc Verden forgaar / oc dens begæring : Men den som giør Guds Villie / blifvre til ævig tjd. 18 Børn lidle / det er den sidste Tjme : Oc som I hafve hørt / ad Antichristus kommer / oc nu ere der blefne mange Antichrister: Hvor udaf vi kiende / ad det er den sidste Tjme. 19 De ere udgangne fra os / men de vare icke af os. Thi ad hafde de været af os / da hafde de jo blefvet hoos os: Men ad de skulde aabenbares / ad alle ere icke af os. 20 Oc I hafve en Salvelse af den Hellige / oc vjde alle Ting. 21 Jeg skref eder icke til / ad I icke viste Sandheden / Men ad I vide den / oc ad der er ingen Løgn af Sandheden. 22 Hvo er den Løgnere / uden den som necter / ad JEsus er den Christus? Det er den Antrchrist / som necter Faderen oc Sønnen. 23 Hvo som necter Sønnen / hand hafver ey heller Faderen. Hvo som bekiender Sønnen / hand hafver ey heller Faderen.. Hvo som bekiender Sønnen / hand hafver oc Faderen. 24 Hvad som I da hafve hørt af begyndelsen / det blifve i eder: Dersom det blifver i eder / som I hørde af begyndelsen / da skulle oc I blifve i Sønne oc i Faderen. 25 Oc denne er Forjættelsen / den hand lofvede os / det ævige Ljf. 26 Dette skref jeg eder til / om dem / som eder forføre. 27 Oc den salvelse som i annammede af hannem / blifvre i eder / oc I hafve icke behof / ad nogen skal lære eder / men lige som den samme salvelse lærer eder om alle Ting / oc det er sandt / oc er icke Løgn. Oc ligesom den hafver lærdt eder / saa blifver i hannem. 28 Oc nu Børn lidle / blifver i hannem / ad naar hand blifver aabenbaret / vi kunde da hafve dristighed / oc icke blifve beskæmmede for hannem / i hans Tilkommelse. 29 Der som I vide ad hand er retfærdig / da kiende I oc / ad hvo som giør retfærdighed / hand er fød af hannem. |