S. Johan. 1 3 1 III.Capittel. SEer / hvilcken Kierlighed Faderen hafver gifvit os / ad vi skulde kaldes Guds Børn. Derfor kiender Verden os icke / thi den kiende hand icke. 2 I Elskelige / nu ere vi Guds Børn / oc det er icke endnu aabenbaret / hvad vi skulle være: Men vi vide / ad naaar hand blifver aabenbared / vi da skulle vorde hannem lige: Thi vi skulle see hannem / som hand er. 3 Oc hver som hafver dette haab til hannem / hand reenser sig self / ligesom hand er reen. 4 Hvo som giør Synd / hand giør oc uret: Oc Synden er den uret. 5 Oc I vide / ad hand er aabenbared / paa det hand skkulde borttage vore Synder / oc der er icke Synd i hannem. 6 Hver den som blifver i hannem / synder icke. Hver den som synder / hand hafver icke seet hannem / ey heller kiendt hannem. 7 Børn lidle / Ingen forføre eder. Hvo som giør Retfærdighed / den er retfærdig / som hand er retfærdig. 8 Hvo som giør Synd / hand er af Dieflen: Thi Dieflen synder af begyndelsen. Der til er Guds Søn aabenbaret / ad hand skulde løsøe Dieflens Gierninger. 9 Hvre den som er fød af Gud / giør icke Synd: Thi hans Sæd blifver i hannem: Oc hand kand icke synde / Thi hand er fød af Gud. 10 Der udi ere Guds Børn oc Dieflens Børn aabenbare. Hver den som icke giør Retfærdighed / hand er icke af Gud / oc hvo som icke elsker sin Broder. 11 Thi dette er det budskab / som j hafve hørt af begyndelsen / ad vi skulle elske hver andre. 12 Icke som Cain var af den onde / oc myrde sin broder. Oc hvorfor myrde hand hannem? For hans Gierningre vare onde / men hans Broders retfærdige. 13 Forundrer eder icke / mine Brødre / om verden hader eder. 14 Vi vide / ad vi ere ofverkomne fra Døden til Ljfvet / Thi vi elske Brødrene. Thi hvo som icke elsker Broderen / hand blifver i Døden. 15 Hver som hader sin Broder / hand er en Manddrabere / oc I vide / ad ingen Manddrabere blifvre det ævige Ljf blifvende i sig. 16 Der paa hafve vi kient Guds Kierlighed / ad hand lod sit Ljf for os: Oc vi ere skyldige ad lade Ljf for Brøddene. 17 Men den som hafver Verdens God / oc acter sin Broder hafver behof / oc lucker sit Hierte til for hannem / hvorledis blifver Guds Kierlighed i hannem? 18 Mine Børn lidle / Lader os icke elske med ord / ey heller med Tunge / men med Gierning oc Sandhed. 19 Oc der paa kiende vi / ad vi ere af Sandheden / oc kunde stille vore Hierter tilfreds for hannem / 20 Ad / dersom vort Hierte fordømmer os / Ad Gud er større / end vort Hierte / oc kiender alle Ting. 21 I Elskelige / dersom vort Hierte icke fordømmer os / Da hafve vi en dristighed til Gud. 22 Oc hvad vi bede om / det skulle vi annamme af hannem / Thi vi holde hans Bud / oc giøre de Ting som behagelige ere for hannem. 23 Oc det er hans Bud / Ad vi skulle troe paa hans Søns JEsu Christi Nafn / oc elske hver andre / som hand haf os et Bud. 24 Oc hvo som holder hans Bud / den blifvre i hannem / oc hann i den: Oc der paa kiende vi / ad hand blifver i os / ad Aanden / som hand hafver gifvit os. |