Første Kongebog 17 1 XVII. Capitel. OC Elias den Thesbiter / een af dem som boode i Gilead / sagde til Achab / Saa sandelig som HErren Jsraels Gud lefter / for hvilcken jeg staar /Da skal der hvercken komme Dug eller Regn i disse Aar / uden jeg siger det. 2 Oc HErrens Ord kom til hannem / oc sagde : 3 Gack bort her fra / oc vend dig mod Østen / oc skiul dig hos den BeckCrith / som løber mod Jordanen. 4 Oc det skal skee / ad du skalt dricke af Bæcken : oc jeg hafver budit Rafnene / ad føde dig der. 5 Oc hand gick bort / oc giorde efter HErrens ord / oc gick hen / oc sætte sig hos den Bæck Crith / som flyder mod Jordanen. 6 Oc Rafnene førde hannem Brød oc Kiød / om Morgen / oc Brød oc Kiød om Aftenen / oc hand drack af Bæcken. 7 Oc det hende sig nogle Dage der efter / ad Bæcken blef oc tør / thi der var icke regn i Landet. 8 Da skeede HErrens Ord til hannem / oc sagde : 9 Stat op / gac til Zerepta / som ligger hos Zidon / oc blif der / Thi jeg hafver budit der en Enckeqvinde / ad føde dig. 10 Oc hand stood op / oc gick til Zarepta : Oc hand kom til Stadsporten / oc see / der var en Enckeqvinde / som sanckede Træ / oc hand kaldede ad hend e/ oc sagde : Kiere / hent mig lit Vand i et Kar / ad jeg kand dricke. 11 Da gick hun hen ad hente / oc hand kaldede ad hende / oc sagde : Kiere / tag mig et stycke Brød med dig. 12 Men hun sagde : Saa sandelig som HErren din Gud lefver / jeg hafver icke et Askebaget Brød / uden en Haandfuld Meel i en Krucke / oc lidet Olie i et Kruus / oc see / jeg sancker to Træer / oc gaar hen ind / oc vil rede det til mig oc min søn / ad vi æde det / oc døe. 13 Oc Elias sagde til hende : Fryct dig icke / gack hen giør det / som du sagde / Bag mig dog først en liden Kage der af / oc bær mig hjd / siden skalt du giøre dig oc din søn noget. 14 Thi saa siger HErren Jsraels Gud / Meelet i Krucken skal icke fortæris / oc Oliekruset skal icke fattis / indtil den Dag / ad HErren skal gifve Regn paa Jorderige. 15 Oc hun gick bort / oc giorde som Elias sagde / oc hun ood / oc hand oc hendis Huus i (mange) dage. 16 Meelet i Kricken blef icke fortærit / oc Oliekruset fattedis intet / efter HErrens Ord / som hand talde ved Eliam. 17 Oc det skeede der efter / ad samme Qvindis / Vertindens Søn / blef siug / oc hans Siugdom var så saare svaar / ad der var ingen Aande meere i hannem. 18 Oc hun sagde til Eliam : Hvad hafver jeg ad giøre med dig du Guds Mand? Du est kommen hjd ind til mig / ad mine Misgierninger skulle komme ihu / oc ad lade slaa min Søn ihiel. 19 Oc hand sagde til hende : Faa mig hjd din Søn : Oc hand tog hannem af hendis Skiød / oc førde hannem op i Salen / der som hand var / oc lagde hannem paa sin Seng : 20 Oc raabte til HErren / oc sagde : HErre min Gud / hafver du saa plagit denne Encke / som jeg giester hos / ad du ihielslaar hendis Søn? 21 Saa udracte hand sig ofver Barnet tre gange / oc raabte til HErren / oc sagde : HErre min Gud / lad dette Barns Siel nu komme i hannem igien. 22 Oc HErren hørde Eliæ Røst / oc Barnets Siel kom i hannem igien / oc blef lefvendes. 23 Oc Elias tog Barnet / oc baar det ned til Salen i Huuset / od fick hans Moder det / Oc Elias sagde : Se der / din Søn lefver. 24 Oc Qvinden sagde til Eliam : Nu kiender jeg det / ad du est en Guds Mand / oc HErrens Ord / i din Mund / er Sandhed. |