Første Kongebog 2 1 II. Capitel. OC der Davids tjd stundede nu til / ad hand skulde dø / da bød hand sin Søn Salomon / oc sagde : 2 Jeg gaar paa all Jordens Vey / saa vær trøstig /oc vær Mandelig: 3 Oc tag vare paa det som HErren din Gud vil hafve taget vare paa / ad vandre i hans Veye / ad holde hans Skick oc hans Bud / oc hans Ræt oc hans Vidnisbyrd / ligesom skrefvet staar i Moose Lov / Ad du kand være forstandig / i alt det du giør / oc alt det du vender dig til. 4 Paa det ad HErren skal stadfæste sit Ord / som hand talde ofver mig /oc sagde : Er det saa / ad dine Børn bevare deres Veye / ad vandre troligen for mig / i deres gandske Hierte / oc i deres gandske Siel / sigendis : Da skal dig icke faatis en Mand paa Jsraels Stool. 5 Oc du veedst vel ocsaa / hvad Joab ZeruJa Søn giorde mig / hvad hand giorde de to Strjdshøfvezmænd i Jsrael / Abner Ners søn / oc Amasa Jethers søn / som hand slog ihiel /oc udstyrte Strjdsblood der det var fred / oc kom Strjds blood pa sit Belte som var om hans Lender / oc paa hans Skoe / som vare paa hans Fødder. 6 Giør efter djn Vjshed / ad du icke lader hans graae Haar fare til Grafven med Fred. 7 Men du skalt giøre Miskundhe med Barsillai den Gileaditers Sønner /oc de skulle være iblant dem som æde ofver dit Bord : Thi de hulde sig saa til mig / der jeg flydde for Absalom din Broder. 8 Oc see / du hafver hos dig Simi Gera søn / Jemini søns af Bahurum / som bandede mig meget skændeligen / paa den Dag der jeg gick til Mahanaim : dog hand kom ned mod mig hos Jordanen / oc jeg foor hannem ved HErren /oc sagde : Jeg vil icke slaa dig ihiel med Sverd. 9 Men du skalt icke lade hannem være uskyldig / Thi du elst en vjs Mand /oc vedst vel hvad du skalt giøre hannem / Ad du lader hans graa Haar fare med Blood til Grafven. 10 Saa sof David hen med sine Fædre / oc blef begrafven i Davids Stad. 11 Oc den tjd som David var Konge ofver Jsrael / er fyrretive Aar / hand var Konge i Hebron i siu Aar / oc hand var Konge i Jerusalem tre oc tredive Aar. 12 Oc Salomon /oc hans Kongerige blef meget stadfæst. 13 Oc Adonias Hagiths søn / kom ind til Bathseba / Slomons Moder : Oc hun sagde : kommer deu med Fred? Hand sagde : Med Fred. 14 Da sagde hand: Jeg hafver ad tale med dig / Oc huns agde : Sjg fræm. 15 Oc hand sagde : Du veedst vel ad Kongeriget var mit / ov all Jsrael hafde vendt deres Ansicter til mig / ad jeg skulde være Konge / Men nu er Kongeriget omvendt / oc blefvet min Broders det er blefvet hans af HErren. 16 Oc nu beder jeg en Bøn af dig / ad du vilt icke forskiude mit Ansict. Oc hun sagde til hannem: Sjg til. 17 Da sagde hand : Kiere / tal med Kong Salomon / Thi hand forskiuder icke dit ansict / ad hand vil gifve mgi Abisag den Sunemitiske til Hustru. 18 Oc Bathseba sagde : Got / Jeg vil tale for dig til Kongen. 19 Oc Bathseba kom til Kong Salomon / ad tale med hannem for Adonia : Oc Kongen stood op mod hend e/ oc neyede for hende /oc sætte sig paa sin Stool : oc mand sætte en Stool til Kongens Moder / oc hun sad hos hans høyre side. 20 Oc hun sagde : Jeg beder en liden Bøn af dig / du vilt icke forskiude mit Ansict. Kongen sagde til hende : Bed min Moder / Jeg vil icke forskiude dit Ansict. 21 Oc hun sagde : Lad Abisag den Sunemitiske gifvis din Broder Adonia til Hustru. 22 Da svarede Kong Salomon / oc sagde til sin Moder : Oc hvorfor beder du mig om Abisag den Sunemitiske til Adonia? Bed oc om Kongeriget til hannem / Thi hand er min Broder / ældre end jeg er / oc hand hafver oc Abiathar Præsten oc Joab ZeruJa søn med sig. 23 Oc Kong Salomon soor ve HErren / oc sagde : Gud giøre mig saa / oc end saa / Adonia skal hafve talt det mod sit Ljf. 24 Oc nu / saa sandelig som HErren lefver / som mig hafver stadfæst / oc ladit mig sidde paa min Faders Davids Stool / oc som hafver giort mig et Huus / som hand sagde : Adonia skal dø i dag. 25 Oc Kong Salomon sendte hen / ved Benaia Jojada søn / oc hand falt ind paa hannem / oc hand døde. 26 Oc Kongen sagde til Abjathar Præsten / Gack bort til din Agger i Anathort / Thi du est dødsens Mand : Men jeg vil icke slaa dig ihiel i dag / thi du baarst HErrens HErrens Arck for David min Fader / oc du lidde Modgang i all min Faders Modgang. 27 Saa udstøtte Salomon AbJathar / ad hand motte icke være HErrens Præst / ad hand skulde fylde HErrens Ord / som hand hafde talt ofver Eli Huus / i Silo. 28 Der dette Rycte kom for Joab / (Thi Joab hafde henvendt sig efter Adoniam / dog hand icke hafde henvendt sig efter Absalom: ) Da flydde Joab til HErrens Pauluun / oc tog fat om Alterets Horn. 29 Oc det blev Kong Salomon tilkiende gifvet / ad Joab var fyld til HErrens Pauluun / oc see (hand stood) hos Alteret : Da sendte Salomon Benaia Jojada søn djd / oc sagde : Gack / falt ind paa hannem. 30 Oc der Benaia kom til HErrens pauluun / da sagde hand til hannem : Saa siger Kongen / Gack her ud. Oc hand sagde : Ney / der vil jeg døø : Oc Benaia talde saadant til Kongen igien / oc sagde : Saa hafver Joab talet / oc saa hafver hand svarit mig. 31 Da sagde Kongen til hannem : Giør som hand sagde / oc falt ind paa hannem : oc begraf hannem / ad du skalt vende det uforskylte Blood / som Joab hafver udgydit / fra mig oc fra min Faders Huus. 32 Oc HErren skal lade hans Blood komme tilbage paa hans Hofvet / ad hand falt ind paa to Mænd / de som vare retfærdigere oc bedre end hand /oc dræbte dem med Sværdet / oc min Fader David vidste det icke (som var) Abner Ners søn / Strjdshøfvezmand ofver Jsrael / oc Amasa Jethers søn / Strjdshøfvezmand ofver Juda. 33 Ad deres blood skal kmme tilbage paa Joabs Hofvet oc paa hans Søds Hofvet ævindeligen / Men David oc hans Sæd /oc hans Huus / oc hans Stool / skulle hafve Fred af HErren Ævindeligen. 34 Oc Benaia Jojadas søn gick hen op / oc falt ind paa hannem / oc dræbte hannem : Oc hand blef begrafven i sit huus i Ørcken. 35 Oc Kongen sætte Benaia Jojadas søn i hans sted ofver Hæren / oc Kongen sætte Zadok Præsten i AbJathar sted. 36 Oc Kongen sendte hen / oc lod kalde Simei / oc sagde til Hannem : Byg dig et Huus i Jerusalem /oc boo der / oc gack icke der udaf / hvercken hjd eller djd. 37 Oc det skal skee / paa hvilcken dag du gaar ud / oc gaar ofver Kidron Beck / da vjd vist / ad du skalt visseligen døø / dit Blood skal være paa dit Hofvet. 38 Oc Simei sagde til Kongen : Det er en god meening / lige som min HErre Kongen hafver talet / saa skal din Tienere giøre : Saa boode Simel i Jerusalem i lang tjd. 39 Oc det skeede / der tre Aar var ude / ad to af Simmei Svenne løbe til Achis / Macha søn / som var Konge i Gath / Oc de gafve Simei tilkiende / sigendes : See / dine Svenne ere i Gath. 40 Saa giorde Simei sig rede / oc sadlede sin Asen / oc drog bort til Gath til Achis / ad oplede sine Svenne : Oc Simei kom hen / oc førde sine Svenne fra Gath. 41 Oc et blef sagt for Salomon / as Simei var dragen fra Jerusalem til Gath / oc var kommen igien. 42 Oc Kongen sendte hen / oc lod kalde Simei / oc sagde til hannem : Hafver jeg icke besoorit dig ved HErren / oc vidnit for dig / oc sagt : Paa hvad Dag du drogst ud / oc gickst enten hjd eller djd / ad du skulde jo vide / ad du skulde visseligen døø / Oc du sagde til mig : Jeg hafver hørt en god meening. 43 Oc hvi hafver du da icke holdit HErrens Eed / oc det Bud som jeg bød dig? 44 Oc Kongen sagde til Simei : Du veedst all den ondskab / som dit Hierte er vitterligt / som du giorde min Fader David / oc HErren hafver ladit din Ondskab komme igien paa dit Hofvet. 45 Oc Kong Salomon er velsignet / oc Davids Stool skal være stadfæst for HErren ævindelig. 46 Saa bød Kongen Benaia Jojadas Søn / oc hand gick hen ud / oc falt ind paa hannem / oc hand døde : Oc Kongeriget blef stadfæst ved Salomons Haand. |