Første Kongebog 3 1 III. Capitel. OC Salomon kom i Svogerskab med Pharao / Kongen af Ægypten / oc tog Pharaos Datter / oc førde i Davids Stad / indtil hand hafde fuldkmmit ad bygge sit Huus / oc HErrens Huus / oc Jerualems Muur trint omkring. 2 Men Folcket anlangendis / var der de som offrede paa Høyene / Thi der var icke end da bygt noget Huus til HErrens Nafn / indtil de Dage. 3 Men Salomon elskte HErren / oc vandrede efter Davids sin Faders Skick / alleeniste ad hand offrede / oc gaf Røgelse paa Høyene. 4 Oc Kongen gick hen til Gibeon ad offre der / Thi det var een af de stoore Høye / oc Salomon offrede tusinde Brændoffer paa det samme Altere. 5 Oc HErren aabenbarede sig for Salomon / i Gibeon / om Natten i Drømmen / Oc Gud sagde : Bed / hvad jeg skal gifve dig. 6 Oc Salomon sagde : Du giorde stoor Miskundhed med din Tienere David / min Fader / lige som hand vandrede for dig i Sandhed oc i Retfærdighed / oc med et retsindigt Hierte for dig / oc du hafver holdit hannem denne stoore Miskundhed / oc gifvit hannem en Søn / som sidder paa hans Stool / som paa denne Dag. 7 Oc nu HErre min Gud / du hafver giort din Tiener til Konge i min Faders Davids sted / saa er jeg en liden Dreng / oc veed icke ad gaa ud eller ind. 8 Oc din Tienere er iblant det Folck / som du hafver udvalt / (som er) saa stoort et Folck / der icke kand tællis / eller beskrifvit / for mangfoldigheds skyld. 9 Saa gif din Tienere et ldacitigt Hierte /ad hand kand dømme dit Folck / oc med Forstand skille imedlem Got oc Ont / Thi hvo kand (ellers) dømme dett dit mæctige Folck? 10 Oc det behagede HErren vel / ad Salomon bad om saadant. 11 Oc Gud sagde til hannem: Efterdi ad du beder om saadant / oc begærer dig icke et langt Ljf / oc begærer dig icke Rjgdom / beder oc icke om dine Fienders Siele / men beder om Forstand / ad høre Dom : See / saa hafver jeg giort efter dine Ord : 12 See / Jeg hafver gifvit dig et vjst oc forstandigt Hierte / ad din lige hafver icke værit for dig / oc ey heller skal opkomme som du est / efter dig. 13 Jeg hafver oc gifvit dig der til med / det som du icke hafver bedit om / (som er) baade Rjgdom oc Ære / Ad (mand skal sige/) Der hafver icke værit nogen som du / iblant Kongerne / i alle dine Dage. 14 Oc om du vandrer i mine Veye / ad du holder mine Skick oc mine Bud / som David din Fader hafver vandret / da vil jeg gifve dig et langt Ljf. 15 Oc Salomon vognede / oc see/ da var det en Drøm : Oc hand kom tilJErusalem / oc stood for HErrens Pactis Arck / oc offrede Brændoffer oc giorde Tackoffer / oc giorde alle sine Tienere et Gæstebud. 16 Da komme to Skøger til Kongen / oc stoode for hannem. 17 Oc den eene Qvinde sagde : Ah min Herre / Jeg oc denne Qvinde boede i eet Hus / oc jeg fødde hos hende i Huuset. 18 Oc det skeede paa den tredje Dag / efter jeg hafde født / da fødde ocsaa denne Qvinde / oc vi vare tilhobe / der var ingen Fremmed hos os i Huuset / uden vi baade hdi huuset. 19 Oc denne Qvindis søn døde om Natten / Thi hun laa paa hannem. 20 Oc haun stood op midt om Natten /oc tog sin søn fra mig / der din Tienerinde sof / oc hun lagde hannem i sin Arm / oc hun lagde sin døde Søn i min Arm. 21 Oc jeg stood om Morgenen / ad gifve min Søn ad dj / oc see / det var icke min søn / som jeg hafde født. 22 Oc den anden Qvinde sagde : det er icke saa / thi min søn er den lefvendes / oc din søn er den døde / oc denne sagde : Det er ikke saa / Men din søn er den døde / oc min søn er den lefvendes / oc de talede (saa) for Kongen. 23 Da sagde Kongen : Denne siger / Min søn er den lefvendes / oc din søn er den døde / oc denne siger / det er icke saa / Men din Søn er den døde / oc min søn er den lefvendes. 24 Oc Kongen sagde : Henter mig et Sverd : oc de baare Sverdet for Kongen. 25 Da sagde Kongen: Deeler det lefvende Barn i tu / oc faar denne halfdeelen /oc den anden halfdeelen. 26 Da sagde Qvinden / hvis søn den lefvendes var / Til Kongen / (Thi hendis inderligste Hiertelov brændte ofver hendis søn/) oc sagde : Ah min HErre / gifver hende det levende Barn / oc slaar detjo icke ihiel : Men denne sagde : Det skal hvercken være mit eller dit / deeler det. 27 Oc Kongen svarde / oc sagde : Gifver denne det lefvende Barn / oc slaar det jo icke ihiel / hun er Moder der til. 28 Oc all Jsrael hørde Dommen / som Kongen hafde dømt / Oc de fryctede for Kongen / Thi de saae / ad Guds Vjdsom var i hannem / til ad holde Dom. |