S. Pauli Epistle / til De Chorinter 1 11 1 XI.Capitel. BLifver mine Efterfølgere / lige som oc jeg er Christi. 2 Men jeg lofver eder / Brødre / ad I komme alle mine (Ord) ihus / oc beholde de skickelser / som jeg haver ofverantvordit eder. 3 Men jeg vil ad I skulle vide / Ad Christus er hver Mands Hofvit / men Manden er Qvindens Hofvit / men Gud er Christi Hofvit. 4 Hver Mand / som beder eller propheterer / oc hafver paa Hofvedet / hand beskæmmer sit eget Hofvet. 5 Men hver Qvinde / som beder / eller propheterer med uskiult Hofvet / hun beskæmmer sit egit Hofvet: Thi det er det selfsamme / som hun var raget. 6 Thi sdersom en Qvinde icke skiuler sig / da maa hun oc klippis: Men dersom det er slemt / ad en Qvinde klippis / eller ragis / Da skiule hun sig. 7 Thi en Mand skal icke skiule Hofvedet / efterdi hand er er Guds Billede oc Ære: Men en Qvinde er Mandens Ære. 8 Thi manden er icke af Qvinden / men Qvinden af Manden. 9 Oc Manden er icke skabt for Qvindens skyld / men Wvinden for Mandens skyld. 10 Derfor skal Qvinden hafve en Mact paa Hofvedet / for Englenes skyld. 11 12 Dog er hvercken en Mand uden Qvinden / ey heller en Qvinde uden Manden / i HErren: 13 Thi lige som Qvinden er af Manden saa er oc Manden formedelst Qvinden: men alle ting af Gud. Dommer hoos eder self / lader der vel / ad en Qvinde beder aabenhofvit for Gud? 14 Eller lærer icke Naturen self eder / ad dersom en Mand lader vore (langt) Haar / da er det hannem en vanære: 15 Men dersom en Qvinde lader voxe (langt) Haar / da er det hende en ære. Thi Haaret er hende gifvit til et skiul. 16 Men er der nogen / som siunis ad hafve lyst til trætte / da hafve vi icke saadan skick / ey heller Guds Meenigheder. 17 Men denne som jeg paaminder eder om / lofvre jeg icke / ad I komme icke til sammen til det bedre / emn til det verre. 18 Thi først / naar J komme tilsammen i Meenigheden / hører jeg / ad der er spljd imellem eder / eder en deel troor jeg. 19 Thi der ma alt oc være Partj iblandt eder / paa det / ad de retskafne kunde blifve obenbare iblant eder. 20 Naar I da komme tilsammen / det er icke ad æde HErrens Nadvere. 21 Thi hvre tager først (til) sin egen Nadvere / naar j æde : oc den eene er hungrig / men den anden er drucken. 22 Hafve I da icke Huuse / til ad æde oc dricke (udi?) Eller foracte i Guds Meenighed / oc beskæmme dem som icke hafve? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg lofve eder der ofver? I dette lofver jeg (eder) icke. 23 Thi jeg annammede det af HErren / som jeg oc hafver ofverantvordit eder / Ad den HErre JEsus / i den Nat som hand blef vorraadt / tog hand Brød: 24 Oc tackede / oc brød (det/) oc sagde / Tager / æder: Dette er mit Legome / som brydis for eder: Dette giører til min hukommelse. 25 Disligest oc Kalcken / efter hand hafde huldit Nadvere / oc sagde: Denne Kalck er det ny Testamente i mit Blod: Det giører / saa ofte som I dricke / til min Hukommelse. 26 . Thi saa ofte som I æde dette Brød / oc dricke denne Kalck / da forkynder HErrens Død / indtil hand kommer. 27 Derfor / hvo som æder dette Brød / eller dricker HErrens Kalck / uværdeligen / hand skal være skyldig i HErrens Legome oc Blod. 28 Men hvert Menniske prøfve sig self / oc æde saa af Brødet / oc dricke af Kalcken. 29 Thi hvo som æder oc dricker Uværdeligen / hand æder oc dricker sig self Dom / i det hand icke giør forskiel paa HErrens Legome. 30 Derfor (ere) mange Skrøbelige oc Vanføre iblant eder / oc en heel hob sofve. 31 Thi dersom vi dømde os self / da dømdes vi icke. 32 Men naar vi dømmes / da refsis vi af HErren / ad vi icke med Verden skulle fordømmes. 33 Dersom / mine Brødre / naar I komme tilsammen ad æde / da bier hver andre. 34 Men dersom nogen hungrer / æde sig hiemme / ad I skulle icke komme tilsammen til Dom i. Men de andre stycker vil jeg forordne / naar jeg kommer. |