S. Pauli Epistle / til De Chorinter 1 13 1 XIII.Capitel. DErsom jeg taler med Menniskenes oc Englenes Tunger, men hafver icke Kierlighed, da er jeg blefven en liudendis Malm eller en klingendis Biælde. 2 Oc dersom jeg hafver prophetie / oc viste alle de hemmelige Ting / oc ald Kundskab / oc dersom jeg hafver all Tro / saa (ad jeg kunde) flytte Bierge / men hafver ikke Kierlighed / (Da) er jeg intet. 3 Oc dersom jeg gifver de Fattige alt mit Gods / oc dersom jeg gifver mit Legome hen / ad jeg skulde brændes / men hafde icke Kierlighed / da var det mig intet nytteligt. 4 Kierligheden er langmodig / Kierligheden er from / Kierligheden er icke njdsk / bruge icke fortredelighed / opblæsis icke / 5 Den hafver sig icke uskickelig / den følger icke sit eget / den forbittris icke / den tæncker icke ont / 6 Den glæder sig icke ofver uretfærdighed / men den glæder sig ved sandhed: 7 Den fordrager alle Ting / den troor alle ting / den haaber alle ting / den ljder alle ting. 8 Kierligheden affalder aldrig: Men enten der ere Prophetier / da skulle de afskaffis / eller Tungemaal / da skulle de holde op / eller Kundskab / da skal den afskaffis. 9 Thi vi forstaae i styckevjs / oc vi prophetere i styckevjs. 10 Men naar det fuldkomne kommer / da skal det som er i styckevjs / afskaffis. 11 Der jeg var et Barn / da talde jeg som et Barn / oc var klog som et Barn / tænckte som et Barn: men der jeg er blefven en Mand / da hafver jeg afskaffet det som var barnactigt. 12 Thi vi see nu ved et Speyel i en mørck tale / men da Ansict til Ansict: Nu kiender jeg (det) i styckevjs / men da skal jeg bekiende / ligesom jeg oc er bekient. 13 Men nu blifver Tro / Haab, Kierlighed / disse tre: Men først iblant dem er Kierligheden. |