S. Pauli Epistle / til De Chorinter 1 15 1 XV.Capitel. MEn jeg gifver eder oc tilkiende / Brødre / det Euangelium / som jeg forkyndede eder til glæde / hvilcket j oc annammede / udi hvilcket j oc hafve staaet: 2 Formedelst hvilcket j oc blifve salige / dersom j oc beholde / med hvad maade jeg hafver forkyndit eder det: uden saa er / ad j hafve troet forgefvis. 3 Thi jeg hafver ofverantvordit eder i det første / det som jeg oc annammede / Ad Christus var død / for vore Synder / efter Skrifterne: 4 Oc ad hand blef begrafven / 5 Oc ad hand er opstanden tredie Dag / efter Skrifterne: 6 Oc ad hand blef seet af Kepha / der efter af de tolf. 7 Der efter blef hand seet af meere end fem hundrede Brødre paa een gang / af hvilcke de fleeste ere endnu til / men nogle ere oc hensofvede. 8 Der efter blef hand seet af Jacobo / der efter af alle Apostlene. 9 Men sidste / efter alle / er hand oc seet af mig / som af et utidigt Fødsel. Thi jeg er den mindste af Apostlene / som er icke værd ad kaldis en Apostel / fordi jeg hafver forfuldt i den Guds Meenighed. 10 Men af Guds Naade er jeg / det som jeg er : Oc hans Naade som (er uddeelt) til mig / hafver icke værit forgiefs / men jeg hafver arbeydit meget meere end de alle / dog icke jeg / men Guds Nade / som er med mig. 11 Hvad Heller det er da jeg / eller de / saa prædicke vi / oc saa troede I. 12 Men om Christusprædickis / ad hand er opstanden fra de Døde / hvorledis sige da nogle iblant eder / Ad de Dødes Oopstandelse er icke? 13 Men dersom de Døde opstandelse er icke / da er icke Christus heller opstanden. 14 Men er Christus icke opstanden / da er vor Prædicken jo forgiefs / Saa er oc eders Tro forgiefs. 15 Saa blefve vi oc besundnu Guds falske Vidne / ad vi hafde vidnet om Gud / ad hand hafde opreist Christum / hvilcken hand icke hafde opreist. Efterdi de Døde jo icke opreises. 16 thi ad opstaa icke de Døde, da er icke Christus heller opstanden. 17 Men dersom Christus icke er opstanden / da er eders Troo forfengelig: Saa ere I endnu i eders Synder / 18 Saa ere oc de fortabte / som ere hensofne i Christo: 19 Haabe vi alleeniste paa Christum i dette Ljf / da ere vi de ælendigste iblant alle Menniske. 20 Men nu er Christus opstanden fra de Døde / er blefven den første Grøde iblant dem / som sofvede. 21 Thi efterdi Døden (kom) ved et menniske / da er oc de Dødes Opstandelse (kommen) ved et Menniske. 22 Thi ligesom alle døe i Adam / saa blifve oc alle lefvende gjorde i Christo. 23 Men hver i sin egen Orden / Den første Grøde Christus / dernæst de som ere Christi / i hans til kommelse. 24 Der efter (kommer) enden / naar hand faar ofverantvordit Gud oc Faderen Riget / naar hand skal afskaffe alle Herredømme / oc all Øsrighed oc Mact. 25 Thi hannem bør ad regnere / indtil hand faar lagt alle Fiender under hans Fødder. 26 Den sidste Fiende / som afskaffis / er Døden. 27 Thi hand hafver underlagt alle Ting under hans Fødder. Men naar hand siger / ad alle Ting ere hannem underlagde / da er det obenbar / ad (det skal forstaais) hannem undertagen, som hafver underlagt hannem alle Ting. 28 Men naar alle Ting blifve hannem underlagt / da skal oc Sønnen self blifve hannem underlagt / som hafver underlagt hannem alle ting / Ad Gud skal være alle ting i alle 29 Hvad skulle de ellers giøre / som døbes ofver de Døde / dersom de Døde opstaae ingenlunde? Hvi døbes de oc da ofver de Døde? 30 Hvi staae vi oc hver Dag i Fare: 31 Jeg døør dagligen ved den vor roos / som jeg hafver i Christo Jesu vor HErre. 32 Stridde jeg efter Menniskelig vjs med vilde Diur i Epheso / Hvad hielper det mig / dersom de Døde icke opstaae? Lader os æde oc dricke / thi i morgen naae vi / 33 Forføres icke / Onde Snack krencke gode Seder . 34 Vaager op til retfærdig / oc synder icke / Thi nogle vide intet af Gud / Dette siger jeg eder til blusel. 35 Der motte nogen sige / Hvorledis opstaae de Døde? Oc med hvordant et legome komme de (frem?) 36 Du Daare / det som du faaer/ blifver icke lefvendis giort / uden det døør. 37 Oc det du faar / faar du icke (som) det legome / der skal blifve / men et blot Kort / maa skee af Hveede eller noget af de andre. 38 Men Gud gifver det Legome / som hand vilde / oc hvert af Sæden sit eget legome. 39 Icke er alt Kiød / det samme Kiød: Men andet er Menniskes Kiød / oc andet Fæes / oc andet Fiskes / oc andet Fules. 40 Oc (der ere) Himmelske Legomer oc Jordiske legomer: men de Himmelskes herlighed er en anden / men de Jordiskes en anden. 41 Solens klarhed er en anden / oc Maanens klarhed en anden / oc Stierners klarhed en anden. Thi en Stierne ofvergaar den anden udi klarhed. 42 Saa er oc de Dødes Opstandelse. Det saais i forkrænckelighed / oc det staar op i uforkrænkelighed. 43 Det saais i Vanære / det staar op i Herlighed: 44 Det saais i Skræbelighed / det staar op i Kraft: Der saais et natuurligt Legome / der opstaar et Aandeligt Legome. Der er et naturligt Legome / oc der er et Aandeligt Legome. 45 Saa er der ocsaa skrefvet / Det første menniske / Adam / er blefvet til en lefvende Siel / den sidste Adam / til en lefvendegiørende Aand. 46 Men det Aandelige er icke det første / men det naturtlige / der efter det Aandelige. 47 Det første menniske er af jorden / jordisk: Det andet menniske er HErren af Himmelen. 48 Saadant som det jordiske er / saadanne ere oc de Jordiske: Oc saadant som det himmelske er / saadanne ere oc de Himmelske. 49 Oc ligesom vi hafve baaret den Jordiskis Billede: Saa skulle vi oc bære den Himmelskis Billede. 50 Men dette siger jeg / Brødre / Ad Kiød oc Blod kunde icke arfve Guds Rige / ey heller skal det forkrænckelige arfve det uforkrænckelige. 51 See / jeg siger eder en hemmelig Ting: Vi skulle icke alle sofve / men vi skulle alle forandres / 52 I en hast / udi et Øyeblick / i den sidste Basunis (liud.) Thi Basunen skal liude / oc de Døde skulle opstaae uforkrænckelige / oc vi skulle forandres. 53 Thi det bør dette forkrænckelige ad føris i uforkrænckelighed / oc dette dødelige ad føris i udødelighed. 54 Men naar dette forkrænckelige skal føris i uforkrænckelighed / oc dette dødelige skal føris i udødelighed / Da skal der Ord skee / som staar skrefvet / Døde er opslugen til Sejr. 55 Død / hvor er den Seyr? Helfvede, hvor er den Braad? 56 Men Dødens Braad er Synden: men Loven er Syndsens kraft. 57 Men Gud være Tack / som gifver os Seyr / formedelst vor HErre Jesum Christum. 58 Derfor / mine kiere Brødre / blifver faste / ubevegelige / ofverflødeige / altjd i HErrens gierning / vidende / ad eders Arbeyde er ick forfælngeligt i HErren. |