S. Pauli Epistle / til De Chorinter 1 2 1 II. Capitel. OC jeg / Brødre / der jeg kom til eder / da kom jeg icke med præctige Ord eller Vjsdom / ad forkynde eder det Guds Vidnisbyrd. 2 Thi jeg actede icke / ad vide noget iblant eder / uden JEsum Christum / oc hannem korsfæsted. 3 Oc jeg var hoos eder / med Skrøbelighed oc med Fyrct / oc med stoor besvelfe. 4 Oc mit Ord oc min Prædicken (var) icke i Menniskelig Vjsdoms bevægende Ord / Men i Aandens oc Kraftens klare bevjsning. 5 Ad eders Tro skal icke være i Menniskens Vjsdom / men i Guds Kraft. 6 Men vi tale Vjsdom / iblandt de Fuldkomne: Men icke denne Verdens Vjsdom / oc icke denne Verdens Øfverstes / hvilcke afskaffis. 7 Men vi tale Guds Vjsdom i hemmeligheden / som var skiult / hvilcken Gud hafde forordnit for Verdens begyndelse / til vor Herlighed: Hvilcken ingen af denne Verdens Øfverste kiende: Thi ad hafde de kiend (den) da hafde de icke korsfæst Herlighedens HErre. 8 Men / som skrefvet staar / De Ting som intet Øye hafver seet / oc intet Øre hafver hørt / oc ere icke opkomne i noget Menniskis Hierte / som Gud hafver beridt dem / der hannem elske. 9 Men Gud obenbarede os det formedelst sin Aand. Thi Aanden randsager alle ting / ocsaa Guds dybheder. 10 Thi hvilcket Menniske veed de Ting der ere i Mennisket / uden Menniskens Aand / som (er) i hannem? 11 Saa veed oc ingen de Ting som i Gud ere / uden Guds Aand. 12 Men vi hafve ikke annammet Verdens Aand / Men den Aand som er af Gud: Ad vi kunde vide de Ting / som os ere skenckte af Gud: 13 Hvilcke vi oc tale / icke med Ord / som Menneskelig Vjsdom lærer / men med Ord / som den Hellig-Aand lærer / i det vi befatte Aandelige (Ting) med Aandelige (Ord.) 14 Men det Naturlige Menniske fatter icke de (ting) som høre Guds And til: De er hannem en Daarlighed / oc hand kand icke kiende (dem/ ) thi de dømmes Aandelige vjs. 15 Men den som er Aandelig / dømmer alle ting / men hand dømmis af ingen. 16 Thi hvo hafver kiendt HErrens Sind? Eller hvo kand undervjse hannem? Men vi hafve Christi Sind. |