S. Pauli Epistle / til De Chorinter 1 7 1 VII. Capitel. MEn belangende de Ting / som I skrefve mig til om / Er det et Menniske got / ad hand icke rør en Quinde: 2 Men for (adskillige) Skiørlefnets skyld / hafve sig hver sin egen Hustru / oc hver hafve sin egen Mand. 3 Manden bevjse Hustruen den plictige velvillighed. Men disligest Hustruen Manden. 4 Hustruen er icke mæctig ofver sit eget Legome / men Manden: men disligest er oc manden icke mæctig ofver sit eget Legome / men Hustruen. 5 Holder eder icke fra hver andre / uden noget (skeer) af samtycke / til en tjd / ad J kunde være ledige til Fasten oc Bønnen: Oc kommer atter tilsammen igien / ad Satanas icke skal friste eder / for J kunde icke holde eder. 6 Men dette siger jeg efter tilladelse / oc icke efter befalning. 7 Thi jeg vilde ad alle Menniske skulde vere som oc jeg self er: Men hver hafver sin egen Naadis Gafve af Gud. Den eene saa / men den anden saa. 8 Men jeg siger til de ugifte oc til Encker / Ad det er dem got / om de blifve ved / som oc jeg. 9 Men kunde de icke holde sig / da gifte de sig: Thi det er bedre ad gifte sig / end ad brende sig. 10 Men dem som ere gifte / biuder icke jeg / men HErren / ad Hustruen skal icke skillis fra Manden. 11 Men skillis hun oc (fra hannem) da blifve sig ugift / eller forlige sig med Manden: Oc ad en Mand icke skal forlade (sin) Hustru. 12 Oc en Quinde som hafver en vantroo Mand / oc det behager hannem ad boo hoos hende / hun forlade hannem icke. 13 Men de andre / siger jeg / icke HErren / Dersom nogen Broder hafver en vantro Hustru / oc dedt behager hende / ad boo hoos hannem / hand forlade hende icke: 14 Thi den vantroo Mand er helliget for Hustruen / Oc den vantro Hustru er helliget for Manden. 15 Thi ellers vare jo eders Børn ureene / men nu ere de hellige. 16 Thi hvad vedst du Hustru / om du kandt giøre Manden salig? Eller hvad vedst du Mand / om d kandt giøre Hustruen salig? 17 Uden hvis som Gud hafver uddeelt til hver. Som Gud hafver kaldit en hver / saa vandre sig / oc jeg beskicker det saa i alle Menigheder. 18 Er nogen kaldid som en omskaaren / hand lade sig icke dragis ofver igien: Er nogen kaldid i Forhuden / hand lade sig icke omskære. 19 Omskærelsen er intet / oc Forhuden er intet / men ad bevare Guds Bud. 20 Hver blifve sig i det Kald / som er kaldid udi. 21 Est du kaldid en Tienere / bekymre dig icke / men kandt du oc blifve frj / da brug det heller. 22 Thi hvo som er kaldid en Tienere i HErren / hand er HErrens Frjgiorde. Disligest / oc hvo som er kaldid frj / hand er Christi Tienere. 23 J ere dyre kiøbte / vorder icke Menniskenes Trælle. 24 Hver / Brødre / blifve der udi hoos Gud / som hand er faldid udi. 25 Men om Jomfruer hafver jeg icke HErrens Befaling: Men jeg gifver (min) meening (tilkiende/) som den der hafver faait Barmhiertighed af HErren / ad være troo. 26 Saa acter jeg nu saadant got ad være / for denne nærværende Nøds skyld / ad det er et Menniske got / saa ad være. 27 Est du bunden til en Hustru / da stund icke efter ad blifve løs: Est du løs fra en Hustru / da skund icke efter en Hustru. 28 Men dersom du oc giftede dig / da syndede du icke: Oc dersom en Jomfru giftede sig / da syndede hun icke. Dog skulle saadanne hafve Trængsel i Kiødet. Men jeg sparer eder. 29 Men det siger jeg / Brødre / Sd tjden er knap her efter / Ad oc de som hafve Hustruer / skulle være som de icke hafve: 30 Oc de der græde / som de icke glædde sig: Oc de der kiøbe / som de icke eje: 31 Oc de som bruge denne Verden / som de icke vanbruge den. Thi denne Verdens skickelse forgaar. 32 Men jeg vil / ad J skulle være angerløse. Den ugifte hafver omhyggelighed for de Ting som Høre HErren til / hvorledis hand skand behagis Herren: 33 Men den sig hafver gift / hafver omhyggelighed for de ting som høre Verden til / hvorledis hand kand behagis Hustruen. 34 Der er forskiel imellem Hustruen oc Jomfruen. Hun som er ugift / hafver omhyggelighed for de Ting som HErren tilhøre / ad hun kand være hellig / baade paa Legome oc i Aand: Men den som er gift / hun hafver omhyggelighed for det som Verden tilhører / Hvorledis hun kand behagis Manden. 35 Men dette siger jeg til eders egen nytte: Icke ad jeg vil koste eder i nogen Snare paa / men til det som er skickeligt / oc ad mand varer vel paa HErren / ufortrøden. 36 Men dersom nogen meener / ad det skicker sig icke med hans Jomfrne / efterdi hun er meere end Mandvoren / oc cet vil saa være: Hand giøre sig hvad hand vil / hand synder icke : Lade dem gifte sig. 37 Men den som hafver tagit sig stadig for i Hiertet / som er icke tvingd / men hafver mact efter sin egen villie / oc hafver besluttit dette i sit Hierte / ad giemme sin egen Jomfru / hand giør vel. 38 Saa ad oc den som udgifter / giør bedre. 39 En Hustru er bunden til Loven / saa lang en tjd hendis Mand lefver: Men sofver hendis Mand hen, da er hun frj / ad giftis / med hvem hun vil / alleeniste / (ad det skeer) i HErren. 40 Men hun er saligre om hun blifver saa / efter mjn meening: Men jeg meener oc / ad hafve Guds Aand. |