Første Krønikebog 21 1 XXI. Capitel. DA stood Satan imod Jsrael / oc tilskyndede David /ad tælle Jsrael. 2 Oc David sagde til Joab / oc til Folckenes Øfverster : Gaar / tæller Jsrael / fra Berseba oc indtil Dan / oc fører mig til / ad jeg maa vide deres tall. 3 Da sagde Joab : HErren formeere sit Folck lige som de nu ere / hindrede gange meere : Men ere de icke / O mjn HErre Konge / alle mijn Herris Tienere ? Hvorfor spør da mjn HErre der efter ? Hvorfor skulle det være til en skyld paa Jsrael. 4 Men Kongens Ord finge ofverhaand mod Joab : oc Joab drog ud oc vandrede igiennem all Jsrael : oc kom tilbage til Jerusalem. 5 Oc Joab fick David Summen paa det talde Folck : oc det gandske Jsrael var ellefve hundrede tusinde Mænd / som uddroge Sverd : oc Juda fire hundrede tusinde oc halffierdesindstive tusinde Mænd / som uddroge Sverd. 6 Dog talde hand icke Levi oc BenJamin iblant dem : Thi Kongen Ord var Joab vederstygeligt. 7 Men Gud ilde behagede denne Gierning : derfor slog hand Jsrael. 8 Da sagde David : Jeg hafver svarligen syndit / ad jeg hafver giort denne Gierning : men tag dog nu bort din Tieneris Misgierning / thi jeg hafver giort gandske daarlig. 9 Oc HErren talde til Gad / Davids Seer / oc sagde : 10 Gack hen / oc tal til David / oc sjg : Saa sagde HErren : JEg legger dig trehonde (Ting) for: Udvæl dig een af dem / ad jeg skal giøre dig. 11 Der Gad kom til David / da sagde hand til hannem : Saa sagde HErren : 12 Udvæl dig enten Hunger i tre Aar / eller ad fly tre Maaneder for dine Modstandere / oc for dine Fienders Sverd / ad det skal gribe dig : eller HErrens Sverd / det er / Pestilenze i tre Dage udi Landet / ad HErrens Engel skal fordærfve i alle Jsraels Landemercke : Saa see nu til / hvad jeg skal svare hannem som mig udsende. 13 Da sagde David til Gad : Mig er meget bange / lad mig dog falde i HErrens Haand / thi hans Miskundhed er meget stoor / oc lad mig icke falde i Menniskenes Haand. 14 Da lod HErren Pestilenze komme i Jsrael : oc der falt af Jsrael half fierdesindstive tusinde Mænd. 15 Oc Gud sende en Engel til Jerusalem / ad fordærfve den / oc som hand fordærfvede den / saa HErren der til / oc hannem angrede det Onde : Oc hand sagde til Engelen som fordærfvede : Det er nock / tag nu din Haand tilbage : Oc HErrens Engel stood hos Ornans den Jebusiters Lade. 16 Der David opløfte sine Øyne / oc saa HErrens Engel saa imedlem Jorden oc Himmelen / oc et draget Sverd i hans Haand / udract ofver JErusalem / da falt David oc de Ælste / skiulte med Sæcke / paa deres Ansict. 17 Oc David sagde til Gud : Er det icke mig / som befalede ad tage tall paa Folcket? Ja jeg er den som syndede oc giorde saa ilde / Men disse Faar / hvad hafve de giort? HErre min Gud / kiere lad din haand være mod mig oc min Faders Huus / oc icke mod dit Folck / ad plage dem. 18 Da sagde Engelen til Gud / ad hand skulde sige til David / ad David skulde gaae hen op / oc opreise HErren et Altere / I Ornans Jerubiters Lade. 19 Saa gick David hen op / efter Gads Ord / som hand talde i HErrens nafn. 20 Der Ornan vende sig om / saa hand Engelen / oc hans fire Sønner / som vare med hannem / skiulte sig : oc Ornan tarsk Hveede. 21 Oc David gick til Ornan / da saa Ornan oc blef David var / oc hand gick ud af Laden / oc bøyede sig for David med sit Ansict til Jorden. 22 Oc David sagde til Ornan : Gif mig denne ladis sted / ad jeg kand bygge HErren et Altere der paa / gif mig den for fulde Pendinge / ad Plagen kand ophøre fra Folcket. 23 Da sagde Ornan til David : Tag den kun hen / min HErre Konge / oc giør som det behager dig : See / jeg gifver disse Øxne til Brændofferet / oc disse Sluffer til Ved / oc Hveden til Madoffer / jeg gifver det alt sammen. 24 Oc Kong David sagde til Ornan: Jcke saa / men jeg vil visseligen kiøbe den for fulde Pendinge : Thi jeg vil icke tage det som dig tilhør / til HErren / oc jeg vil icke hafve det til Brændoffer for intet. 25 Saa gaf David Ornan for den sted / sex hundrede Seckel Guld efter Vect. 26 Oc David bygde HErren der et Altere / oc offrede Brændoffer /oc Tackoffer / oc der hand kaldede paa HErren / da bønhørde hand hannem ved Jlden af Himmelen / paa Brændofferets Altere. 27 Oc HErren sagde til Engelen / Ad hand skulde stinge sit Sverd i sin Skede. 28 Der David saa / samme tjd / ad HErren hørde hannem i Ornans den Jebusiters Lad e/ da offrede hand der. 29 Thi HErrens Tabernackel / som Mose hafde giort i Ørcken / oc Brændofferets Altere / var paa den tjd paa det Høye udi Gibeon. 30 Oc David kunde icke gaa hen for det samme ad adspørge Gud / Thi hand var forfærdet for HErrens Engels Sverd. |