Første Mose 21 1 XXI. Capitel. OC HErren besøgte Sara / som hand hafde lagt / oc HErren giorde Sara efter som hand hafde talit. 2 Oc Sara undfick / oc fødde Abraham en Søn i hans Alderdom / paa den bestemte Tjd som Gud hafde sagt hannem. 3 Oc Abraham kaldede sin Søns nafn / som hannem var døt som Sara hafde født hannem / Jsaac. 4 OC Abraham omskaar Jsaac sin Søn / der hand var otte Dage gammel / som Gud hafde befalit hannem. 5 Oc Abraham var hundrede Aar gammel / der hans Søn Jsaac blef hannem fød. 6 Da sagde Sara / Gud hafver giort mig en Ladder : Hver som dette hører / maa lee ad mig. 7 Oc hun sagde / Hvo skulde hafve sagt til Abraham / Sara hafver gifvit Børn ad dj / thi jeg hafver født en Søn i hans Alderdom? 8 Oc Barnet voxte op / oc blef afvant / oc Abraham giorde et stort Giestebud den Dag Jsaac blef afvant. 9 Oc Sara saa Agar den Ægyptiskis Søn / som hun hafde født Abraham / ad han bespottede. 10 Oc hun sagd eti Abraham : Uddrif denne TienisteQvindis Søn skal icke arfve med min Søn Jsaac. 11 Oc det Ord behagede Abraham saa ilde for sin Søns skyld. 12 Men Gud sagde til hannem / La det dig icke ilde behage for Drengen oc for din TinisteQvinde / i hvadsomheldst Saara skal skige / da lyd hendis Røst / thi udi Jsaac skal Sæden kaldis dig. 13 Jeg vil oc giøre TienistieQvindens Søn til Folck / thi hand der din Sød. 14 Da stod Abraham aarle op om Morgenenen / oc tog Brød oc en Flaske Vand / oc gaf Agar (oc) lagde paa hendis Skuldre : oc Drengen / oc lod hende fare : Da drog hun hen / oc foor vild i Bersaba Ørcken. 15 Der vandet var nu drucket af Flasken / kaste hun Drengen bort under et af Træene / 16 Oc gick hen oc sætte sig tvers ofver / efter hun var gaait et Pjlskud der fra / thi hun sgde : Jeg gider icke seet paa Drengens Død. Saa sætte hun sig tvert ofver fra / oc opløfte sin Røst oc græd. 17 Da bøhørde Gud Drengens Røst / oc Guds Engel raabte til Agar af Himmel / oc sagde til hende : Hvad skader dig Agar? Rødis intet : Thi Gud bønhørde Drngens Røst / der som hand ligger. 18 Stat op / tag Drengen / oc led hannem ved din Haand : Thi jeg vil giøre hannem til et stort Folck. 19 Oc Gud oplod hendis Øyen / ad hun saa en Vandkilde: Saa gick hun / oc gaf Drengen ad dricke. 20 Oc Gud var med Drengen : Oc hand voxte op oc boode i Ørcken / oc blef en skytte med Bue: 21 Oc boode i den Ørcken Paran. Oc hans Moder tog hannem en Hustru af Ægypti Land. 22 Oc det skeede paa den tjd / Da talede Abimelech / oc Pichol hans StrjhdsHøfvizmand / Til Abraham / oc sagde : Gud er med dig i alt det du giør. 23 Saa svær mig nu ved Gud / See / dersom du liuger for mig oc for min Søn / oc for min Sønne Søn : Efter den Barmhiertighed / som jeg hafver giort med dig / skalt du giøre med mig / oc med Landet / i hvilcket du hafver værit fremmed udi. 24 Da sagde Abraham : Jeg vil svære. 25 Oc Abraham skaffede Abimelech for den Brønd skyld / som Abimelech Tienere hafde borttagit med vold. 26 Da svarde Abimelech : Jeg vudste icke hvo det giorde / Du hafver icke heller sagt mig det / Jeg hafver eey heller hørt det / før end i Dag. 27 Da tg Abraham Faar oc Fæ / oc gaf Abimelech / oc de giorde begge et Forbund. 28 Oc Abraham stillede siu Lam af Hiorden for sig self. 29 Da sagde Abimelech til Abraham : Hvad skulle disse samme siu Lam / som du sætte i sær? 30 Oc hand svarede / Du skalt tage siu Lam af min Haand / oc det skal være mig til et Vidnisbyrd / ad jeg hafver grafvit denne Brønd. 31 Derfor kaldede hand den sted Bersaba / thi der fore de begge. 32 Oc de giorde Forbund i Bersaba : Da stod Abimelech op / oc Phichol / hans TridsHøfvizmand / oc droge ind igien i Philisternes Land. 33 Oc hand planted Træ i Bersaba / oc paakaldede der i HErrens den ævige Guds Nafn. 34 Oc Abraham var fremmed i philisternes Land i lang tjd. |