Første Mose 24 1 XXIV. Capitel. OC Abraham var gammel / vel ved Alder / oc HErren hafde velsigniet Abraham i alting. 2 Oc Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Huus / som forstod alt hans Gods / Leg nu din Haand under min Lend. 3 Oc jeg vil lade dig svære mig ved HErren / Himmelens Gud oc Jordens Gud / ad du skalt icke tage min Søn en Hustru af de Cananiters Døttre / ibland hvilcke jeg boer : 4 Thi du skalt fare bort i min Faædrene Land / oc til min Slect / oc tage min Søn Jsaac en Hustru. 5 Oc Svenden sagde til hannem / Hvad / om Qvinden / maa skee / vil icke følge mig til dette Land / skal jeg da endelige føre din Søn djd hen igien til det Land / som du est kommen af? 6 Oc Abraham sagde til hannem / Forvar dig derfor / ad du icke fører min Søn djd. 7 HErren / Himmelens Gud / som tog mig fra min Faders Huus / oc fra mit Fædrene Land / Oc den som talde med mig / oc den som foor mig / oc sagde / Dette Land vil jeg gifve din Sæd : Hand skal sende sin Engel for dig / Ad du skalt der fra tage min Søn en Hustru. 8 Men vil Qvinden icke følge dig / da skalt du være frj for denne min Eed: Alleniste før min Søn icke der hen. 9 Da lagde Svenden sin Haand under Abrahams sin Herris Lend / oc soor hannem der paa. 10 Saa tog Svenden tj Kameele af sin Herris Kameele / oc foor bort / oc hafde allehonde af sin Herris Godz med sig / oc giorde sig rede / oc drog til Mesophotamiak til Nahors Stad. 11 Der lod hand Kameelene hvile dem / den for Staden / hos en Vand-Brønd / mod Aftens tjd / mod den Tjd som Qvindfolckene plejede ad gaa ud / der ad drage Vand. 12 Oc hand sagde HErre / min Herris Abrahams Gud / Lad det skee i Dag for mig / oc giør Miskundhed med min HErre Abrham. 13 See / Jeg staar hos denne Vandbrønd / oc Folckens Døttre af Staden komme hjd ud ad drage Vand. 14 Oc (naar det) skeer ad der kommer nu den Pige / til hvilcken jeg siger / Bøy nu din Krucke ned / oc lad mig dricke / oc hun siger / Drick / jeg vil end oc gifve dine Kameeler ad dricke / Ad hun er den / som du hafver forskickit til din Tienere Jsaac / ad jeg der paa kand kiende / ad der hafver giort Miskundhed med min Herre. 15 Oc det skeede / før hand hafde endit ad tale / See / da kom Rebecca ud / som var Bethuels Datter / hvilcken var Milkæ Nahors Abrahams Broders Hustruis Søn / oc hendis Krucke var paa hendis Axel: 16 Oc Pigen var meget deylig til a see / en Jomfru / oc ingen Mand hafde bekient hende : Oc hun gick hen ned til Brønden / oc fylte sin Krucke / oc gick op (igien.) 17 Da løb Abrahams Svend imod hende / oc sagde / Lad mig dricke nu lidet Vand af din Krucke. 18 Oc hun sagde / Druck min HErre / hun skynde sig / oc tog sin Krucke ned i sin Haand /oc gaf hannem ad dricke. 19 Der hun hafde gifvit hannem ad dricke / da sagde hun / Jeg vil oc drage til dine Kameeler / til de hafde alle drucket. 20 Oc hun skyndede sig / oc lod af sin Krucke i Truet oc løb endnu til Brønden ad drage / oc hun drog til alle hens Kameele. 21 Oc Manden undrede saare paa hende / oc taugde dog stille / indtil hand fick ad vide / om HErren hafde ladit hans reyse lyckis eller ey. 22 Oc det skeede / der hans kameele hafde alle drucket / tog hand et Guld Spand / som veyde en half Sekel / oc (sætte) to Armringe paa hendis Hænder / de veyede tj Gylden. 23 Oc sagde / Datter / hvem hør du til? Sjg mig nu det / monne der være rum i din Faders Huus / ad herberge os i Nat? 24 Oc hun sagde til hannem / Jeg er Bethuels Daatter / hvilcken er Milkæ Søn / som hun fødde Nahor. 25 Oc hun sagde til hannem / Der er baade Straa oc megit Foder hos os / oc end rum til herberge i Nat. 26 Oc Manden neyede sig / oc tilbad HErren: 27 Oc sagde : Lofvit være HErren / min Herris Abrahams Gud / som icke hafver forladit sin Miskundhed oc sin Sandhed mod min HErre : jeg er her / HErren hafver ført mig paa Veyen til min HErris Brødres huus. 28 Oc Pigen løb hiem / oc sagde alt dette i sin Moders huus. 29 Oc Rebecha hafde en Broder oc han nafn var Laban / oc Laban løb ud til Manden / til Brønden. 30 Oc det skeede / der hand saa Spannet oc ringene paa sin Systers Hænder / oc der hand hørde Rebeckæ sin Systers Ord / ad hun sagde / Saa hafver Manden sagt / da kom hand til Manden / oc see / hand stod hos kamelene hos Brønden. 31 Oc hand sagde / Gack ind / du HErrens Velsignede / Hvi staar du der ude? Thi jeg hafver beridt huset / oc rum til Kameelene. 32 Saa gick Manden i huset / oc tog af Kameelene / oc hand gaf (dem) Straa oc Foder til Kameelene / oc Vand til ad too hans Fødder / oc de Mænds Fødder / som var med hannem: 33 Oc der blef sæt Mad for hannem : Men hand sagde / Jeg vil icke æde / før jeg hafver udrettit mit ærinde : Oc hand sagde / Tal. 34 Oc hand sagde / Jeg er Abrahams Svend. 35 Oc HErren hafver velsignit min HErre meget / oc hand er blefven mæctig / oc hand hafver gifvit hannem Faar oc Fæ / oc Sølf oc Guld / oc Svenne oc Piger / oc Kameele oc Asne. 36 Oc Sara / min Herris Hustru / hafver født min HErre en Søn / efter hand var gammel : Oc den hafver hand gifvit alt det hand ever. 37 Oc min HErre hafver tagit en Eed af mig / oc sagde / Du skalt icke tage min Søn nogen hustru af Cananeernes Døttre / i hves Land jeg boer. 38 Men du befalt fare hen til min Faders huus / oc til min Slect / oc tage min Søn en Hustru. 39 Oc jeg sagde til min Herre / hvad om Qvinden vil icke følge mig? 40 Oc hand sagde til mig / HErren / fo rhvis Ansict jeg hafver vandrit / skal sende sin Engel med dig / oc gifve dig en lycksaling Reyse / ad du skalt tage min Søn en Hustru / af min Slect / oc af min Faders huus. 41 Saa skalt du være qvjt for min Eed / naar du kommer til min Slect : Oc om de ville icke gifve dig / saa est du min Eed qvjt. 42 Saa kom jeg i dag til Brønden / oc sagde / Herre / min Herris Abrahams Gud / hafver du nu gifvit mig Lycke paa denne Reyse / paa hvilcken jeg hafver vandrit : 43 See / da staar jeg her hos denne Vandbrønd : Oc (naar det) skeer her kommer nu en Jomfru ud ad drage (Vand/) oc jeg siger til hende / Gif mig nu lidt Vand ad dricke af din Krucke : 4 Oc hun siger til mig / Ja / druck du / oc jeg vil ocsaa drage til dine Kameele : Ad hun skal være den Qvinde / som HErren ahfver forskickit til min HErris Søn 45 Før end jeg hafde udtalit disse Ord i mit Hierte / See / da kom Rebecka hjd ud / oc hendis Krucke paa hendis Azel / oc gick hen ned til Brønden / oc drog (vand) op: Da sagde jeg til hende / Kiere gif mit ad dricke. 46 Saa skyndede hun sig / oc tog sin Krucke ned af sig / oc sagde / Drick / oc jeg vil ocsaa gifve dine Kameele ad dricke : Oc jeg drack / saa gaf hun oc Kameelene ad dricke. 47 Oc jeg spurde hende ad / oc sagde / Hvis Datter est du? Oc hun sagde / Jeg er Bethuels Datter / hvilcken er Nahors Søn / den Milca fødde hannem. Saa hengde jeg et Span paa hendis Ansict / oc Armringe paa hendis Hænder. 48 Oc jeg bøyede mig / oc tilbad for HErren / oc lofvede HErren / min Herris Abrahams Gud / som ledde mig paa den rette Vey / ad tage min Herris Broders Datter til hans Søn. 49 Oc nu / dersom J ville giøre Barmhiertighed oc Sandhed med min HErre / saa saiger mig det : Men dersom j ville icke saa siger mig det (oc: ) ad jeg kand vende mig til den høyre eller til den venstre Side. 50 Da svarede Laban oc Bethuel / oc de sagde /( Denne Handel er kommen af HErren : Vi kunde intet tale til dig / ont eller got. 51 See (der er) Rebecka for dig / Tag (hende) oc gack / ad hun blifver din HErris Søns Hustru / som HErren hafver sagt. 52 Oc der Abrahams Svend hørde deres Ord / da neyede hand sig ned for Jorden for HErren. 53 Oc Svenden tog Sølftøy oc Guldtøy / oc klæder / oc gaf Rebecka : Men hendis Broder oc hendis Moder gaf hand dyrebar skenck. 54 Saa aade de oc drucke / oc de Mænd som vare med hannem / oc blefve der om Natten : Oc de stode op om Morgenen / oc hand sagde / Lader mig fare hiem til min Herre. 55 Da sagde hendis Broder oc hendis Moder / Lad dog Pigen blifve der hos os nogle Dage eller tj / (i det mindste) siden maat du fare. 56 Oc hand sagde til dem / Holder mig icke op / thi HErren hafver gifvit mig en lycksaling Reyse / Lader mig fare / oc jeg vil vandre til min Herre. 57 Oc de sagde / Lader os kalde Pigen / oc spørge / hvad hun siger. 58 Saa kaldede de Rebecham / oc sgde til hende / Vilt du fare hen med denne Mand? Oc hun sagde / Jeg vil fare. 59 Saa lod de deres Søster Rebecham oc hendis Fostermoder oc Abrahams Svend oc hans Mænd / fare. 60 Oc de vilsignede Rebecham / oc sagde til hende / Vor Syster / blif du til mange tusende maal tusende / oc din Sæd arfve sine Fienders port. 61 Saa stod Rebecka op / oc hendis Piger / oc de sætte sig paa Kameele / oc fore efter Manden : Saa annammede Svenden Rebeckam / oc foor bort. 62 Oc Jsaac kom flux gaaendis fra den Brønd ( somkaldis) den lefvendis / som seer mig : Thi hand boode i landet imod Synden. 63 Oc Jsaac var u dgangen ad giøre sin Bøn paa Marcken / imod Aften : Oc hand opløfte sine Øyen / oc saa / oc seer Kameele komme. 64 Oc Rebecka lette sine Øyen op / oc saa Jsaac / oc stigede hastig ned af Kameelen : 65 Oc sagde til Svenden / Hvo er den Mand som gaar paa Marcken mod os? Oc Svenden sagde / det er min Herre : Saa tog hun Klædet oc skiulte sig. 66 Oc Svenden fortalde Jsaac all Sagen som hand hafde bestillit. 67 Saa ledde Jsaac hende i sin Moders Saræ Bolig / oc tog Rebeccam / oc hu blef hans Hustru / oc hand elskte hende : Oc Jsaac trøstede sig efter sin Moder. |