Første Mose 31 1 XXXI. Capitel. OC hand hørde Labans Børns Ord / som sagde / Jacob hafver tagit alt vor Faders Gods : Oc af vor Faders Gods faait saadan Rjgdom. 2 Oc Jacob saa Labans Ansict / oc see / det var icke imod hannem / som tilforn. 3 Da sagde HErren til Jacob / Far tilbage igien til dine Fædres Land / oc til din Slect / oc jeg vil være med dig. 4 Da sendte Jacob Bud hen / oc lod kalde Rachel oc Leam ud paa Marcken til sit Qveg: 5 Oc sagde til dem / Jeg seer eders Faders Ansict / ad det er icke imod mig / som tilforn : Men min Faders Gud hafver værit med mig. 6 Oc J vide self / ad jeg hafver tient eders Fader / af all min Mact : 7 Oc hand hafver dragit mig / oc forvent min Løn tjt : Men Gud hafver icke tilstedt hannem / ad giøre mig ont. 8 Naar hand sa sagde / de spættede skulle være din Løn / saa fødde Qveget spættede : Oc om hand sagde saaa / de brogede skulle være din Løn / da fødde all Hiorden brogede. 9 Oc Gud hafver borttagit eders Faders Gods / oc gifvit mig. 10 Oc det skeede / naar tjden kom / ad Qveget skulde løbe / løfte jeg mine Øyen op / oc saa i Drømme / oc see / Bucke sprunge paa de brogede / spættede oc haglede Qveg. 11 Oc Guds Engel sagde til mig i Drømmen / Jacob : Oc jeg svarede / See (her er ) jeg. 12 Oc hand sagde / Lad nu op din Øyen / oc see / ad alle Bucke springe paa det brogede / spættede oc haglede Qveg. Thi jeg hafver seet alt det Laban gior dig. 13 Jeg er den Gud (i) BethEl / der som du salvede det Kiendemercke / der som du giorde mig løfte: Giør dig nu rede / far af dette Land / oc vandre igien til din Slectis land. 14 Da svarede Rachel oc Lea / oc sagde til hannem / Hafve vi endnu deel oc Arf i vor Faders Huus? 15 Ere vi icke regnede for hannem som Fremmede? Thi hand hafver soldt os: Oc jo fortærit vor værd. 16 Derfor / all den Rjgdom som Gud hafver tagit fra vor Fader / den hør os til oc vore Børn : Oc giør nu alt det som Gud hafver sagt til dig. 17 Saa giorde Jacob sig rede / oc satte sine Børn oc sine Hustruer paa Kameeler. 18 Oc bortførde alt sit Fæ / oc all sin Formue / som hand hafde hværfvit / det Gods hand ayede / som hand hafde bekommit (i Padan i Syria/) ad komme til Jsaac sin Fader i Canaans Land. 19 (Oc Laban var gangen bort ad klippe sine Faar) oc Rachel stal sin Faders Afguders Billeder. 20 Saa skal Jacob Laban den Syrers Hierte / i det ad hand icke gaf hannem tilkiende / ad hand flydde. 21 Saa flydde hand bort oc alt det hand hafde / oc giorde sig rede / oc foor ofver FLoden / oc drog ret imod det Bierg Gilead. 22 Oc paa den tredie Dag blev det Laban tilkende gifvit / ad Jacob flydde. 23 Saa tog hand sine Brødre til sig / oc forfulde hannem siu Dages reyse / oc naade hannem paa det Bierg Gilead. 24 Men Gud kom til Laban den Syrer / i en Drøm / om Natten / oc sagde til hannem / Forvar dig / ad du ey / maa skee / taler med Jacob enten got eller ont. 25 Oc Laban kom nær til Jacob : Oc Jacob hafde slagit sit Paulun paa Bierget / oc Laban med sine Brødre sloge sit Pauluun oc paa det Bierg Gielad. 26 Da sagde Laban til Jacob / Hvad hafver du giort ad du hafver slaalit mit Hierte / oc bortført mine Døttre / lige som (de hafde været) fangne ved Sverd? 27 Hvi flydde du saa hemmeligen / oc hafver staalit (dig fra) mig / oc hafver icke gifvit mig det tilkiende / oc jeg vilde følget dig med Glæde / oc med Sang / Med Tromme oc med Cither? 28 Oc du hafver icke ladit mig kysse mine Søtter oc min Døttre / Nu / du hafver giort daarligen. 29 Oc jeg hafde vel saa megen Mact i min Haand / ad jeg kunde giore ont ved eder : Men eders Faders Gud / talte til mig forgangen Nat / sigendis / Forvar dig / ad tale med Jacob ente got eller ont. 30 Oc efterdi du vilde nu endeligen vandre / efterdi du lengdis saa saare til din Faders huus / hvi hafver du staalet mine Guder? 31 Oc Jacob svarede / oc sagde til Laban / thi jeg frycte mig / oc tænckte / ad du / maa skee / skulde tage dine Døttre fra mig. 32 Men hos hvilcken du finder dine Guder / den skal icke lefve for vore Brødre / Kiendis ved det dig tilhører hos mig / oc tag dit det (Men Jacob vidste icke / ad Rachel hafde staalit dem.) 33 Da gick Laban indi Jacobs Pauluun / oc i Leæ Pauluun / oc i bade Tienistiqvinders Pauluun / oc fant icke : Saa gick hand af Leæ Pauluun / oc kom i Rachels Pauluun : 34 Men Rachel hafde tagit de Afgurder Billeder / oc lagt dem under Kameelens Klofve / oc sag paa dem. : Oc Laban randsagde det gandske Pauluun / oc fant icke. 35 Da sagde hun til sin Fader / Min Herre / vær icke vred / thi jeg kand icke staa op mod dig / fordi det gaar mig efter Qvenders sedvane : Saa leete hand / oc fant icke de Afguders Billeder. 36 Da blev Jacob vred / oc skændte paa Laban / oc Jacob svarede oc sagde til Laban / Hvad er min Misgierning / hvad er min synd / ad du est saa gram efter mig? 37 Efterdi du hafver randsagit all mit Tøy / hvad hafver du her fundit af alt dit husis Tøy? Leg (det) her ned / for mine Brødre oc dine Brødre / ad de dømme imedlem os to. 38 Jeg hafver værit hos dig i tive Aar / oc dine Faar oc dine Gedder hafver icke haft Misbyrd : Oc Vædderne af dit Qveg hafver jeg icke ædit. 39 Hvad som var refvit / hafvre jeg icke baarit til dig / jeg betalde det / du udkræfde det af min Haand : hvad heller det blev staalit om Dagen eller om natten. 40 Om Dagen skeede det mig / ad heeden fortærede mig / oc Kild om Natten / oc der kom tjt icke søfn i mine Øyen. 41 Saa hafver jeg i disse tive Aar tient i dit huus / fiorten Aar for dine tvende Døttre / oc sex Aaar for dit Qveg : oc du hafver forvendt min Løn tjt. 42 Hafde icke min Faders Gud / Abrahams Gud / oc Jsaacs rædzel / værit paa min side / da hafde u ladit mig farit tomhændet fra dig : Gud hafver seet min ælendighed / oc mit Hænders møye / oc hand truede dig forgangen Nat. 43 Laban svarede oc sagde til Jacob / De Døttre ere min Døttre / oc de Sønner ere mine Sønner /oc det Qveg er mit Qveg / oc alt det du seer / er mit : Hvad kand jeg giøre disse mine Døtre i Dag / eller deres Sønner som de hafve født? 44 Saa kom nu / lad os giøre en Pact / jeg oc du / oc det skal være til et Vidnisbyrd imedlem mig oc imedlem dig. 45 Da tog Jacob en Steen / oc reiste den op til det Kiendemercke : 46 Oc Jacob sagde til sine Brødre / Sancker Steen. Oc de toge Steene / oc giorde en hob : Oc de aade der paa hoben. 47 Oc Laban kaldede den Jegar Saadutha / men Jacob kaldede den Gilead. 48 Da sagde Laban / denne Steenhob skal være et Vidnisbyrd i Dag imedlem mig oc imedlem dig : Derfor kaldede hand dens nafn Gilead : Oc Mizpah : 49 Thi hand sagde / HErren skal see til imedlem mig oc imedlem dig / thi vi komme hver andre aff siune. 50 Oc du giør mine Døttre fortrød / oc tager Hustruer foruden mine Døttre : Her er icke et Menniske hos os / See / Gud er Vidne Imedlem mig oc imedlem dig . 51 Oc Laban sagde til Jacob / See / det er den Steenhob / oc see / det er det Kiendemercke / som jeg hafver opreist imedlem mig oc imedlem dig : 52 Den samme Steen hob skal være Vidnisbyrd /oc det Kiendemercke skal være Vidnisbyrd / ad jeg skal icke fare til dig ofver denne Steenhob /oc du skalt icke fare til mig ofver denne Steenhob oc dette Kiendemercke / til onde. 53 Abrahams Gud / oc nahors Gud / deres Fædres Gud / skal dømme imedlem os : Oc Jacob soor ved sin Faders Jsaacs rædsel. 54 Oc Jacob ofrede Offer paa Bierget / oc bad sine Brødre til maaltid : Oc de aade / oc blefve paa Bierget om Natten. 55 Men om Morgenen stod Laban aarle op / oc kyste sine Sønner oc sine Døttre / oc velsignede dem : Oc drog hen / saa kom Laban tilbage til sin sted. |