Første Mose 32 1 XXXII. Capitel. OC Jacob foor sin Vey / oc Gud Engle møtte hannem. 2 Oc der Jacob saa dem / sagde han / Denne er Guds Hær : Oc kaldede den samme Steds nafn / Mahanaim. 3 Oc Jacob sende Bud hen for sig / til Esau sin Broder / til det Land Seir / udi Edoms Land: 4 Oc befool dem / oc sagde / Saa skulle J sige til min Herre / til Esau : Saa siger din Tienere Jacob / Jeg hafver værit fremmed hos Laban / oc dvellit der indtil nu 5 Oc hafver faait Øxen oc Asne / Qveg / oc Svenne oc Tienistepiger / oc jeg hafver udsendt / ad gifve min Herre tilkiende / ad finde Naade for dine Øyen. 6 Oc Budene komme igien til Jacob / oc sagde / Vi komme til din Broder til Esau / oc hand drager ocsaa imod dig / oc fire hundrede Mænd med hannem. 7 Da fryctede Jacob saare / oc hand blev bange / saa skilde hand Folcket ad / som car hos hannem / oc Qveget / oc Øxne / oc Cameelen / i to Hær / 8 Oc sagde / Dersom Esau kommer til dene ene Hær /oc slaar den / da kand den Hær som blef til ofver /nedkomme. 9 Oc Jacob sagde / Min Faders Abrahams Gud / oc min Faders Jsacs Gud / Herre / som sagde til mig / Drag igien i dit Land / oc til din Slect / oc jeg vil giøre vel mod dig. 10 Jeg er ringer end alle de Miskundheder / oc end all den Trofasthed / som du hafver giort mod din Tiener / Thi med min Staf gick jeg ofver denne Jordan / oc nu er eg vorden til to Hær. 11 Frj mig nu fra min Broders haand / fra Esaus Haand : Thi jeg frycter mig for hannemm / ad hand skal / maa skee / kiomme oc slaa mig / Mordere med Børnene. 12 Oc du hafver sagt / Jeg vil giøre megit vel mod dig / oc giøre din Sæd som Sanden i hafvit / hvilcken icke kand tællis for mangfoldighed. 13 Saa blef hand der den Nat / oc tog af det hand hafde ved haanden / ad skenckte sin Broder Esau. 14 To hundrede Gedder /c tive Bucke / to hundrede Faar / oc tive Vædre : 15 Cameele som gafve ad dje / oc deres Føll / tredive / Køer fyrretive / oc Øxen tj / Asender tive oc tj Føll. 16 Oc antvordede dem under sine Tieneres Haand / hver Hiord særdelis : Oc sagde til sine Tienere / Gaar for mig hen / oc giører rum imedlem hver Hiord. 17 Saa befool hand den første / oc sagde : Naar Esau min Broder møder dig / oc spør dig ad oc siger / Hvem hører du til / oc hvort vilt du reyse hen / oc hvem hører det til som (drifvis) for dig? 18 Da skalt du sige/ Det (hører) din Tiener Jacob til / det er en Skenck / sendt til min HErre / til Esau : Oc see / hand kommer ocsaa efter os. 19 Oc hand befool den anden lige saa / oc den tredie / oc alle dem som følgende Hiorde / oc sagde / Saaledis skulle J sige til Esau / naar j see hannem / 20 Oc siger ocsaa / See / din tienere Jacob (er) bag os: Thi hand tænckte ( jeg vil stille hannem tilfreds med den Skenck / som gaar her for mig / oc siden vil jeg see hans Ansict / kand skee / hand annammer mig venligen. 21 Saa ginge da Gafver for hannem : Men hand blef den samme Nat hos hoben. 22 Oc stod op i samme Nat / oc tog sine to Hustruer / oc de to sine Tienisteqvinder / oc sine ellefve Børn / oc gick ofver det Vad Jaboc : 23 Oc tog dem / oc lod dem drage ofver Becken / oc lod det komme ofver som hand hafde. 24 Oc Jacob blef self tilbage elleene : Oc der brøds en med hannem indtil det dagdis. 25 Oc der hand saa / ad han kunde icke overvinde hannem / rørde hand saa hart ved hans Hofteskaale / ad Jacobs Hofteskaale gick af Led / i det hand brøds med hannem. 26 Oc hand sagde / Lad mig gaa / thi det dagis / oc hand sagde / Jeg vil icke slippe dig / uden du velsigner mig. 27 Oc hand sagde til hannem / Hvad er dit Nafn? Oc hand sagde / Jacob. 28 Oc hand sagde / Dit nafn skal icke meere kaldis Jacob / men Jsrael : Thi du hafver holt dig Fyrsteligen med Gud / oc med Menniskene / oc fickst ofverhaand. 29 Oc Jacob spurde hannem / oc sagde / Kundgiør du dit Nafn? Oc hand sagde / Hvi spør du det om mit Nafn? Oc hand velsignede hannem der. 30 Oc Jacob kaldede Stedens nafn Pnuel / thi jeg hafver seet Gud Ansict til Anscit / oc min Siel er frælst. 31 Oc der hand kom ofver fra Pnuel / da gick Solen op : oc hand haltede paa sin Lend. 32 Derfor æde icke Jsraels Børn den Spendeseene som er paa Hofteskaalen / indtil denne Dag : Thi hand rørde Jacobs Hofteskaale paa Spendeseenen. |