Første Mose 34 1 XXX.IV. Capitel. OC Dina / Leæ Datter / den hund hafde født Jacob / gick ud ad see paa Landsens Døttre. 2 Oc Sichem Hemors Heviters / Landsherrens søn / saa hende / oc tog hende oc sof hos hend e/ oc krænckede hende. 3 Oc hans Hierte hengde ved Dina Jacobs Datter / oc hand hafde Pigen kier / oc talde venligen til Pigen. 4 Oc Sichem talde til sin Fader Hemor / oc sagde / Tag mig denne Pige til Hustru. 5 Oc Jacob fornam / ad hand hafde skændit Dina / hans Datter / oc hans Sønner vare med hans Fæ paa Marcken / oc Jacob tagde stille indtil de komme. 6 Oc Hemor / Sichems Fader / gick ud til Jacob / ad tale med hannem . 7 Oc Jacobs Sønner komme af Marcdken / oc der de det hørde / fortrøde Mændende det / oc de blefve saare vrede / Ad hand hade bedrefvit saadan en Skam i Jsrael / ad sofve hos Jacobs Datter / oc mand skulde icke saa giøre. 8 Da talde Hemor med dem / oc sagd e / Sichem min Søn Hierte hafver lyst til eders Daatter / Kiere / gifver hannem hende til Hustru. 9 Oc giører Svogerskab med os : Gifver os eders Døttre / oc tager eder vore Døttre. 10 Oc J skulle boe hos os : Oc Landet skal være (aabet) for eder: Boer oc handler der udi / oc flyer eder Eyedom der i. 11 Oc Sichem sgde til hendis Fader oc til hendis Brødre / Lader mig finde Naade for eders Øyne : Oc jeg vil gifve eder / hvad J sige mig : 12 Efter ickun frjligen af mig / Morgengafve oc Skenck / oc jeg vil gifve eder eftersom J sige til mig / oc gifver mig Pigen til Hustru. 13 Da svarede Jacobs Sønner / Sichem oc hans Fader Hemor / svigacteligen / oc sagde / thi hand saa hafde skændit Dina deres Syster : oc de sagde til dem / 14 Vi kunde icke giøre dette / ad vi gifve vor Syster en Mand / som hafver Forhud / thi det er os en vederstyggelighed. 15 Dog ville vi være eder til villie / om J ville blifve som vi / ad lade omskære eder alt Mandkiøn. 16 Da ville vi gifve eder vore Døttre / oc tage os eders Døttre / oc boe hos eder / oc vi ville være eet Folck. 17 Men ville j icke høre os / ad omskæris / da vllle vi tage vor daatter oc drage bort. 18 Oc deres tale behagede Hemor oc Sichem Hemors Søn vel: 19 Oc Drengen tøfvede icke ad giøre dette / Thi hand hafde villie til Jacobs Datter / oc hand var i Act oc Ære / fræm for all sin Faders Huus. 20 Saa kom Hemor oc Sichem / Hans Søn / til deres Stadsport / oc talede til deres Bymænd / oc sagde : 21 Disse Mænd ere fredsommelige hos os / oc ville boe i landet oc handle der udi : Oc see / Landet er vjt nock for dem : Vi ville tage os deres Døttre til Hustruer / oc gifve dem vore Døttre: 22 Men i saa maade ville Mændene være os til villie / ad boe hos os / ad blifve et Folck med os / om vi ville omskære alt Mandkiøn iblant oc / lige som de ere omskaarne. 23 Deres Fæ oc deres Gods oc alle deres Bæster blifve de icke vore? Om vi ickun ville giøre dem det til villie / da ville de boe hos os. 24 Oc de lydde Hebor oc hans Søn Sichem ad / alle de som ginge ud ad hans Stadsport / oc alt Mandkiøn lod omskære sig / alle som gick ud ad hans Stadsport. 25 Oc det skeede / paa den tredie Dag / der de hafde smerte / da toge de to Jacobs Sønner / Simon oc Levi/ Dina Brødre / hver sit Sværd / oc komme i Staden dristeligen / oc sloge alt Mandkiøn ihiel : 26 Oc de sloge ocsaa Hemor oc hans Søn Sichem ihiel / med skarpe Sværd / oc toge Dina af Sichems Huus / oc ginge bort. 27 (Saa) komme Jacobs Sønner ofver de Jhielslagne / oc røfvede Staden / fordi / ad de hafde skændit deres Syster. 28 Deres Qvæg / oc deres Øxen / oc deres Asne / oc hvad der var i Staden / oc hvad der var paa Marcken / toge de / 29 Oc alt deres Gods / oc alle deres Børnoc deres Qvinder / fangede de / oc røfvede oc alt det som var i Husene. 30 Da sagde Jacob til Simeon oc til Levi / J hafve forstyrret mig / i det J giorde mig stinckende for dette Land Jndbyggere / for Cananiter oc for Pherisiter / oc jeg er en liden hob / oc de kunde forsamle sig imod mig / oc slaa mig ihiel / oc jeg matte adspredis oc mit Huus. 31 Oc de sagde / Skulde hand da handle med vor Syster / som med en Skøge. |