Første Mose 42 1 XLII. Capitel. DEr Jacob saa ad der var Korn fal i Ægypten / sagde Jacob til sine Sønner / Hvi see J paa hver andre? 2 Oc hand sagde / See / jeg hører / ad der selgis Korn i Ægyptren : Farer der ned / oc kiøber os der fra / ad vi kunde lefve / oc icke døe. 3 Saa fore Josephs tj Brødre hen ned / ad kiøbe Korn i Ægypten. 4 Men Jacob lod icke BenJamin Josephs broder / fare med sine Brødre : Thi hand sagde / Hannem motte nogen ulycke vederfaris. 5 Saa komm Jsraels Børn ad kiøbe Korn / iblant (andre) som komme : Thi der var hunger i det Land Canaan. 6 Oc Joseph var Regenter ofver Landet / hand solde alt Folcket i Landet : Oc er Brødrene komme til Joseph / fulde de ned for hannem paa deres Ansict til Jorden. 7 Oc Joseph saa sine Brødre oc kiende dem / oc holt sig fremmed mod dem / oc talte hart med dem / oc sagde til dem / Hvæden komme J? Oc de sagde / Af det Land Canaan / ad kiøbe Spjse. 8 Oc Joseph kiende sine Brødre / oc de kiende hannem icke. 9 Oc Joseph kom de Drømme ihu / som hand hafde drømt om dem / oc sagde til dem / J ere Speidere / J ere komne ad besee / hvor Landet er blot. 10 Oc de sagde til hennem / Ney / min Herre : Men dine Tienere ere komne ad kiøbe spjse. 11 Vi alle (ere) een Mands Sønner : Vi (ere) redelige / oc dine Tienere ere icke Speidere. 12 Oc hand sagde til dem / Ney / men j ere komne at besee / hvo rLandet er blot. 13 De svare hannem / Vi dine Tienere vare tolf Brødre / en Mands Sønner i det Land Canaan / oc see / den Yngste er endnu hos vor Fader / men den ene er icke meere til. 14 Oc Joseph sagde til dem / Det er det som jeg hafver sagt il eder / der jeg sagde / J ere Speider. 15 Der paa skulle j prøfvis : Saa vist Pharao lefter / skull j icke komme heden / uden eders yngste Broder kommer hjd. 16 Sender een af eder bort / oc lader ham hente eders Broder / men J skulle være fangne : Oc eders Ord skulle prøfves / om j fare med Sandhed : Thi hvis det icke er / da ere j / saa vist Pharao lefver / Speidere. 17 Saa lod hand fænglslig anholde dem til sammen i tre Dage. 18 Men den tredie Dag sagde Joseph til dem / Giører saa / ad j kunde lefve : Jeg frycter Gud. 19 Ere j redelige / da lader een af eders Brødre bindis i eders Fængsels Huus / men farer j hen / oc fører hiem det som j hafve kiøbt for Hunger / for eders Huus. 20 Oc henter eders yngste Broder til mig / saa skulle eders ord staae til tro / ad j skulle icke døe : Oc de giorde saa. 21 Men de sagde / den eene til den anden / Vi skyndede sandeligen imod vor Broder / ad vi saae hans Siels Ansict / der hand bad os / oc vi vilde icke høre hannem : Derfor kommer den drøfvelse ofver os. 22 Oc Ruben svarede dem / oc sagde / Talede jeg det icke til eder / der jeg sgde / synder icke mod Drengen / oc j hørde det icke? Oc see / hans Blod udkræfvis ocsaa. 23 Men de vidste icke / ad Joseph forstod det : Thi Tolcken (talde) imedlem dem. 24 Oc hand vende sig fra dem / oc græd : Oc hand vende sig til dem igien / oc talde med dem / oc hand tog fra dem Simeon / oc bant hannem for deres Øyen. 25 Oc Joseph gaf Befaling / ad mand skulle fylde deres Sæcke med Korn / oc gifve dem deres Pendinge igien / hver i sin Sæck / oc ad gifve dem Tæring paa Veyen : Oc hand giorde saa mod dem. 26 Oc de lagde deres Korn paa deres Asne / oc fore der fra. 27 Men der een lod sin Sæck op / ad hand vilde gifve sin Asen Foder i Herberget / da saa hand sine Pendinge / oc see / de laae ofven i Sæcken. 28 Oc hand sagde til sine Brødre / Mine Pendinge ere komne til mig igen / oc see / de ere ocsaa i min Sæck : Da falt dem deres Mod / oc de blefve forskræckede imedlem hver andre / oc sagde / Hvorfor hafver Gud giort os dette? 29 Oc de komme til Jacob deres Fader / ti det Land canaan / oc fortalde hannem alt det som dem var vederfarit / oc sagde : 30 Den Mand som er Herren i Landet / talde os haardeligen til / oc holt os for Landsens Speidere. 31 Oc der vi svarede hannem / Vi ere redelige / vi vare aldrig Speidere. 32 Vi vare tolf Brødre vor Faders Sønner / Den eene er icke mere til / oc den yngeste er endnu hos vor Fader / i det Land Canaan. 33 Da sagde Manden / som er Landsherre / til os / Der paa vil jeg kiende / ad J ere redelige : Lader een af eders Brødre blifve hos mig / oc tager Nødtørftighed mod Hunger / for eders Huus / oc fare hen : 34 Oc henter eders yngste Broder til mig / saa kand jeg kiende / ad J ere icke Speidere / ad j ere redelige : Saa vil jeg oc gifve eder eders Broder igien / oc J mue drage omkring i Landet. 35 Oc det skeede / der de tømde deres Sæcke / see / da var hvers Pendingeknude i hans sæck : Oc de saae deres Pendingeknuder / de oc deres Fader / oc de blefve forfærdede. 36 Da sagde Jacob deres Fader til dem / J berøfve mig mine Børn fra : Joseph er icke meere til / oc Simeon er icke : oc BenJam vill J tage hen : Det gaar altsammen ofver mig. 37 Oc Ruben talde til sin Fader / oc sagde / Du maat slaa baade mine Sønner ihiel / om jeg fører hannem icke til dig igen. Antvorde hannem i min Haand / oc jeg vil føre hannem til dig igien. 38 Oc hand sagde / Min Søn skal icke fare ned med eder / thi hans Broder er død / oc hand der alleene blefven igien : Oc dersom hannem kommer nogen ulycke til paa Veyen / som j reyse hen paa / da skulde j føre mine graa Haar med Hiertens sorg til Grafven. 39 Oc den Hunger var svaar i Landet. |