S Petri 1 3 1 III.Capitel. DIsligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige / paa det / ad dersom nogle oc icke troe Ordet / kunde vindes formedelst Qvindernes omgængelse / uden ord / Naar de see til eders kyske omgængelse / udi fryct / 2 Hvilckes prydelse skal icke være udvortis / med Haarflættelse oc Gulds omhængelse / eller ad tage Klæder paa / 3 Men Hiertens skiulte Menniske / udi det uforkrænckelige / udi en sactmodig oc stille Aand / som er megit kostelig for Gud. 4 Thi saa prydede oc de hellige Qvinder sig self i fordum tjd / som haabede paa Gud / som vare deres egne Mænd underdanige: 5 Som Sara var Abraham lydig / hvilcken kaldede hannem HErre: Hvis Børn I ere blefne / Dersom I giøre got / oc ere icke fryctactige for nogen forfærdelse. 6 Disligeste skulle I Mænd boe hos med dem med Forstand / oc gifve det Qvindelige / som det skrøbeligste Redskab / Ære / som ocsaa ere naadens Medarfvinge til Ljfvet / paa det ad eders Bøner skulle icke forhindres. 7 Men endeligen / værer allesammen ved eet Sind / Medlidige / Broderlige / Kierlige / inderlige Barmhiertige / Venlige. 8 Som vederlegge icke ont med ont / eller Skændzord med Skændzord / men tvert imod som velsigne / efterdi I vide ad i ere kaldede der til / ad I skulle arfve Velsignelse. 9 Thi hvo som vil elske Ljfvet / oc see gode Dage / hand skal stille sin Tunge fra ont / oc sine Læber / ad de icke tale Svjg. 10 Hand vende sig fra ont / oc giøre sig Got / Søge sig Fred / oc efterfølge sig den. 11 Thi HErrens Øyen ere ofver de Retfærdige / oc hans Øren til deres ydmygelige begierning: Men HErrens Ansict (er) ofver dem som giøre ont. 12 Oc hvo er den / som kan giøre eder ont / dersom I efterølge det Gode? 13 Men dersom j oc ljde for Retfærdigheds skyld / ere I salige: Men frycter icke som de frycte sig / oc forstyrres icke: 14 Men helliger den HErre Gud i eders hierter. Oc værer altjd rede til ad ansvare for hver mand / som begierer regnskab af eder / om det Haab som er i eder / med Sactmodighed oc Fryct / 15 I det I hafve en god Samvittighed / paa det ad de / som tale ilde paa eder / som paa Misdædere / kunde blifve beskæmmede / de som laste eders gode omgængelse i Christo. 16 Thi det er bedre / om Guds villie vil det saa hafve ,a d I ljde / naar I giøre got / end naar I giøre ont. 17 Thi oc Christus lidde eengang for Synderne / en Retfærdig for uretfærdige / ad hand skulde føre os fræm for Gud / Hand som blef vel dødgiort efter Kiødet / men lefvendesgiort i Aanden. 18 I hvilcken hand oc gick bort / oc prædickede for Aanderne / som vare i for varring / 19 Som fordum icke troede / der den Guds Langmodighed tøfde eengang / i Noe Dage / der Arcken beriddis / i hvilcken faa / (dette er otte) Si 20 æle / belfve fræste / ved Vand. 21 Til hvilcket Daaben / som giør nu salige / svarer / (hvilcken) icke (er) ureenheds afleggelse paa Kiødet / Men en god Samvittigheds pact med Gud / formedelst JEsu Christi Opstandelse. 22 Som / efter hand er faren til Himmels / er ved Guds høyre Haand / saa Englene / oc de Veldige / oc Krafterne / ere hannem underdanige. |