Første Samuelsbog 22 1 XXII. Capitel. OC David gick der fra / oc undkom til en Huule / Adullam / O der hans Brødre oc hans Faders gandske Huus det hørde / komme de djd ned til hannem. 2 Oc hver mand som var i Nød / oc hver mand som var i Gield / oc hver mand somv ar i Hiertens Bedrøfvelse / de forsamlede dem til hannem / oc hand var Fyrste ofver dem / saa der vare ved fire hundrede Mænd hos hannem. 3 Oc David gick der fra til Moabs Mizpe / oc sagde til de Moabiters Konge : Kiere / Lader mjn Fader oc mjn Moder gaae ud hos eder / indtil jeg kand vide hvad Gud vil giøre med mig. 4 Oc hand lidde dem for de Moabiters Konge / oc de blefve hos hannem / all den tjd David var i Befæstningen. 5 Da sagde den Prohete Gad til David / Blif icke i befæstningen / (men) gack bort oc gif dig hen i Juda Land : Da gick David bort / oc kom i Hareth Skov. 6 Oc Saul hørde / ad David oc de Mænd som hand hafde hos sig / bare blefne kiende: Der Saul var i Gibea / under et Egetræ paaa det Høye / oc hand hafde sit Spiud i sin Haand / oc alle ahans Tienere stoode hos hannem 7 Da sagde Saul til sine Tienere / som stoode hos hannem: Hører dog i Jemini børn / skal oc Jsai søn gifve eder alle Aggre oc Vjngaarde / ja sætte eder alle til Øfverster ofver tusinde / oc Øfverste ofver hundrede? 8 Ad j ere alle forbundne imod mig / oc der er ingen som aabenbarede det for mine Ørne / ad mjn søn hafver giort et Forbund med Jsai søn : Oc der er ingen af eder / som tycker det ilde ad være for mjn skyld / oc aabenbarer det for mine Ørne : Thi min søn hafver opvackt mjn Tienere imod mig / ad luure (paa mig) som paa denne dag. 9 Da svarede Doeg den Edomiter / som var beskickit ofver Sauls Tienere / oc sagde : Jeg saa Jsai søn komme til Nob / til Achimelech Ahikobs søn. 10 Oc hand adspurde HErren for hannem / oc gaf hannem Mad : oc den Philisters Goliaths Sverd gaf hand hannem ocsaa. 11 Da sendte Kogen hen / ad kalde Achimelech / Ahitobs søn / Præsterne som vare i Nob / oc de komme alle til Kongen. 12 Oc Saul sagde : Hør dog / Ahitobs søn : Oc hand sagde / Se / her er jeg mjn Herre. 13 Da sagde Saul til hannem : hvi ere j forbundne mod mig / du oc Jsai søn? Ad du gafst hannem Brød og Sverd / oc adspurde Gud for hannem / ad staa efter mig / som paa denne dag? 14 Oc Ahimelech svarede Kongen / oc sagde : Hvilkcen er dog iblant alle dine Tienere som David / trofast / oc Kongens Svoger / oc gaar hen i djn lydelse / oc er herlig i dit Huus? 15 Hafver jeg da først begynt i dag ad spørge Gud for hannem? Det være langt fra mig / Kongen legge icke sin Tienere saadant til / (eller) mjn Faders gandske Huus / Thi djn Tienere vidste intet af alt dette / hvercken lidet eller stoort. 16 Da sagde Kongen : Achimelech du skalt visseligen døø / du oc djn Faders gandske Huus. 17 Oc Kongen sagde til sine Dravantere som stoode hos hannem : Vender eder / oc slaar HErrens Præster ihiel / Thi deres Haand er ocsaa med David / oc de er vidste ad hans flydde / aabenbarede de det icke for mine Ørne : Men Kongens Tienere vilde icke udrecke deres Haand / ad falde paa HErrens Præster. 18 Da sagde Kongen til Doeg: Vend du dig oc indfalt paa Præsterne: Oc Doeg den Edomiter vende sig /oc hand indfalt paa Præsterne / oc ihielslog paa den dag som oc firefirsindstive Mænd / som baare linnede Ljfkiortle. 19 Hand sloo oc Nob / Præsternes Stad / med skarpe Sværd / baade Mand oc Qvinde / Børn oc djende Børn / oc Øxne / oc Asne / oc Faar / med skarpe Sverd. 20 Men der undkom een af Achimelechs / Ahitobs Søns sønner / hvis Nafn var AbJathar forkynded David / ad Saul hafde ihielslaget HErrens Præster.. 21 Da sagde David til AbJathar / Jeg vidste det paa den dag / der Doeg den Edomiter var der / ad hand skulde jo gifve Saul det tilkiende / jeg gaf Aarsag til alle djn Faders Huus Siele.. 22 Da sagde David til AbJathar / Jeg vidste det paa den dag / der Doeg den Edomiter var der / ad hand skulde jo gifve Saul det tilkiende / jeg gaf Aarsag til alle djn Faders Huus Siele.. 23 Blif hos mig / fryct intet / Thi hvor som staar efter mit Ljf / hand skal oc staa efter dit Ljf / Thi du skalt blifve bevaret hos mig. |