Første Samuelsbog 24 1 XXIV. Capitel. OC David drog op der fra oc blef udi de Befæstninger EnGedi. 2 Oc det skeede / der Saul kom tilbage igien fra Philisterne / da forkyndede de hannem / oc sagde / See / David blifver i EnGedi faste Stæder. 3 Da tog Saul tre tusinde Mænd / udvalde af all Jsrael / oc drog bort / ad opsøge David oc hans Mæænd / paa Steengedernes Klipper. 4 Oc der hans kom til Faarestierne paa Veyen / da var der en huule / hvor Saul gick ind ad skiule sine Fødder / oc David oc hans Mænd vare ved stiden i huulen. 5 Da sagde Davids Mænd til hannem: See / denne er den dag / som HErren hafver sagt dig af / See / Jeg gifver djn Fiende i djn Haand / ad du maa giøre med hannem som dig got siunis : Oc David stood op / oc staar en Flig af Kiortelen som Saul hafvde paa / i Løndom 6 Oc det skeede der efter / ds slog Davids Hierte hannem / for hand hafde skaarit Fligen af / som hørde Saul til : 7 Oc hand sagde til sine Mænd : HErren lade det være langt fra mig / ad jeg skulde giøre den Gierning ved mjn Herre / HErrens Salevede / ad legge mjn Haand paa hannem : Thi hand er HErrens Salvede. 8 Oc David opholt sine Mænd med Ord / oc lod dem icke sætte sig op imod Saul. Oc Saul stood op af Huulen / oc gick paa veyen. 9 Men David stood op der efter / oc gick ud af Huulen / oc raabte efter Saul oc sagde : Mjn Herre Konge : Daa saar Saul sig tilbage / oc David bøyede sit Ansict til Jorden oc tilbad / 10 Oc David sagde til Saul : Hvi lyder du de Menniskers Ord / som sige / See / David søger djn ulycke? 11 See / dine Øyne hafve gifvit dig i dag i mjn Haand i Huulen / oc mand sagde / ad jeg skulde slaa dig ihiel / Men (mit Øye) sparde dig / thi jeg sagde : Jeg vil icke legge mjn Haand paa mjn Herre / Thi hand er HErrens Salvede. 12 Oc mjn Fader see / see dog den Flig af din Kiortel i min Haand / ad jeg vilde icke slaa dig ighiel / der jeg skaar denne Flig af djn Kiortel / Kiend oc see / ad der er intet ont / eller ofvertrædelse i min Haand : Jeg hafver oc icke syndit imod dig / dog du jager efter min Siel / ad fange den. 13 HErren skal dømme imedlem mig oc dig / oc HErren skal hæfne mig paa dig / 14 Men min Haand skal icke være paa dig / som gammel Mands Ordsprock liuder : Af ugudelige udgaar ugudelighed: Men min Haand skal icke være paa dig. 15 Efter hvem hafver du udreyst / du Jsraels Konge? Hvem jeager du efter? Efter en død Hund / efter en Loppe. 16 Dog HErren være Dommere / oc dømme imedlem mig oc dig / oc see der til / oc udrette min Sag / oc redde mig fra din Haand. 17 Oc det skeede / der David hafde endit ad tale disse Ord til Saul / da sagde Saul : ER det icke din Røst / min søn David? Oc Saul opløfte sin røst oc græd: 18 Oc sagde til David : Du est retfærdigere end jeg / Thi du hafver betaliet mig got / men jeg hafver betalit dig ont. 19 Oc du hafver gifvit tilkiende idag / ad du h afver giort vel imod mig Thi HErren hafde indluckt mig i din Haand / oc du slogst mig icke ihiel. 20 Om nogen kunde finde sin Fiende / skulde hand da sende hannem paa en god Vey? Men HErren betale dig got for denne dag / den du hafver giort mig. 21 Oc see nu / jeg veed ad du skalt visseligen blifve Konge / oc Jsraels Kongerige staar i din Haand. 22 Saa svær mig nu ved HErren / ad du vilt icke oprycke min Sæd eter mig / oc icke udslette mit nafn af min Faders Huus. 23 Da soor David Saul : Oc Saul soor til sit hus : Men David oc hans Mænd ginge op i Befæstningen. |