Første Samuelsbog 25 1 XXV. Capitel. OC Samuel døde / oc all Jsrael forsamlede sig oc sørgede for hannem / oc begrofve hannem i hans Huus udi Rama : Oc David giorde sig rede / oc drog hen ned til den Ørcken Paran. 2 Oc der var en Mand i Maon / oc hafde sin Handel i Carmel / oc samme Mand var meget mæctig / oc hafde tre tusinde Faar / oc tusinde Gedder : Oc det hende sig / ad hand klippede sine Faar i Carmel. 3 Oc Mandens nafn (var) Rabal / oc hans Hustruis nafn Abigail : oc Qvinden var heel forstandig / oc deylig / men Manden var haard oc ond i sin jdret / oc hand var en Calebiter. 4 Der David nu hørde i Ørcken / ad Rabal klippede sine Faar : 5 Da udsendte David tj Drenge / oc David sagde til Drengene : Gaar hen op til Carmel / oc naar j komme til Naball / da hilser hannem paa mine vegne venligen : 6 Oc siger saa / til Lycke / Fred være med dig / oc Fred med dit Huus / oc Fred med alt det du hafver. 7 Jeg hafver nu hørt / ad du hafver dem som klippe : Du / dine Hyrder som du hafver / hafve været med os / vi hafve icke forhaanet dem / oc dem fattedis intet paa Tallet / alle dage der de vare i Carmel. 8 Spør dine Drenge ad / oc de skulle sige dig (det/) Lad nu Drengene finde Naade for dine Øyne / Thi vi ere komne paa en god dag / Kiere / gif dine Tienere / oc din Søn David / hvad du hafver ved haanden. 9 Der Davids Drenge komme der hen / oc hafve talet til Nabal / efter alle disse Ord / paa Davids vegne / da lode de af. 10 Oc Rabal svarede Davids Tiendere / oc sagde : Hvo er David? Oc hvo er Jsai søn? Der ere nu mange Tienere som skille sig fra deres Herrer. 11 Skulde jeg tage mit Brd oc mit Vand / oc mit slacted Kiød / som jeg hafver slactet til dem som klippe for mig / oc gifve de Mænd som jeg icke kiender / hvæden de (ere?) 12 Da vende Davids Drenge om paa deres Vey / oc vende tilbage / oc komme oc forkyndede hannem efter alle disse Ord. 13 Da sagde David til sine Mænd : Hver binde sit Sverd ved sig / Oc hver bant sit Sverd ved sig: Oc David bant ocsaa sit Sverd om sig : Oc der fulde op efter hannem ved fire hundrede Mænd / men to hundrede blefve hos Tøyet. 14 Oc een Dreng af Drengene gaf Abigail / Rabals Hustru / det tilkiende / oc sagde : See / David sendte Buud af Ørcken /ad velsigne vor Huusbonde / Men hand ofverfusede dem. 15 Dog de Mænd hafve været os meget gode / oc vi blefve icke forhaanede / oc os fattedis intet paa Tallet / saa længe som vi hafve vandret hos dem / naar vi vare paa Marcken: 16 De hafve været en Muur for os / baade Nat oc Dag / saa længe som vi hafve voctet Faar hos dem. 17 Saa act nu oc see / hvad du vilt gire / Thi der er visseligen en ulycke besluttet ofver vor Huusbonde / oc ofver alt hans Huus: Oc hand er en fortrædelig Mand / saa ingen kand tale til hannem. 18 Da skyndede Abigail sig / oc tog to hundrede Brød / oc to Flasker Vjn / oc fem tilredde Faar / oc fem Skeper Meel / oc hundrede Klaser Rusiner / oc to hundrede klumper Figen / oc lagde det paa Asene. 19 Oc sagde til sine Drenge : Gaar hen for mig / see / Jeg kommer efter eder : dog sagde hun Rabal sin Huusbonde det icke. 20 Oc det skeede / der hun reed paa Asenen / oc drog hen ned under Bierget / see / da kom David oc hans Mænd ned mod hende / oc hun møtte dem. 21 Men David hafde sagt Nu vel / Jeg hafver forgæfvis bevarit alt det hand hafde i Ørcken / ad der blev intet borte af alt det som hand hafde : Oc hand hafver gifvit mig ont for got 22 Gud giøre Davids Fiender saa oc end saa / om jeg lader ofverblifve af alt det han hand hafver / indtil Morgen det blifver liust / nogen som pisfer paa Væggen. 23 Der Abigail saa David / skyndede hun sig oc nedstingede af Asenet / oc falt ned på sit Ansigt for David / oc tilbad paa Jorden : 24 Oc falt ofver hans Fødder / oc sagde : Ah mjn Herre / denne misgierning skal være min / oc kiere lad din Tienerinde tale for dine Ørne /oc hør din Tienerindis Ord. 25 Min Herre / kiere sætte icke sit Hierte imod den fortrædelige Mand mod Nabal : Thi som hans nafn (lyder/) saa (er) hand / Rabal (er) hans nafn / oc daarlighed (er) hos hannem: Men jeg / din Tienerinde / saa icke min Herris Drenge / som du hafde udsendt. 26 Oc nu / min Herre / saa sandelig som HErren lefver / oc saa sandelig som din Siel lefver / da hafver HErren forhindrit dig / ad du skulde icke komme ad udstyrte Blood / oc din Haand skulde udfrj dig : Saa skulle nu dine Fiender være som Rabal / oc de som søge min Herris ulycke. 27 Oc her er nu den Velsignelse som din Tienerinde førde min Herre / oc lad den gifves Drengene / som vandre med min Herre. 28 Kiere / forlad din Tienerinde den ofvertrædelse / Thi HErren skal vist giøre min Herre et bestandigt Huus / Thi min Herre hafver først HErrens Krjg / eder er intet ont fundit hos dig i dine dage. 29 Naar noget Menniske opsætter sig ad forfølge dig / oc ad staa efter din Siel / saa skal min Herris Siel være indbunden i de lefvendes knippe / hos HErren din Gud : Men dine Fienders Siel den skal hand udflenge / midt af en Slinge. 30 Oc det skal skee / naar HErren giør dig min Herre efter alt det gode / som hand hafver talet om dig / oc budit dig / ad du skalt være en Fyrste ofver Jsrael: 31 Da skal det icke være dig til en Forargelse / eller min Herris Hierte til et støød / ad hand hafver udøst Blood uforskylt / ad min Herre hafver frelst sig self : Oc naar HErren giør vel mod min Herre / da skalt du tæncke paa din Tienerinde. 32 Da sagde David til Abigail: Lofvit være HErren Jsraels Gud / som sendte dig paa denne dag mod mig. 33 Velsignet være din Fornufrighed / oc velsignet være du / som afvendte mig paa denne dag / ad komme til Bloods udgydelse / oc ad min Haand skulle hafve frjd mig. 34 Oc sandelig / saa vist som HErren Jsraels Gud lefver / som forhindrede mig / ad jeg giorde dig icke ont / hafde du icke skyndet dig oc kommet imod mig / da hafde icke Nabal beholdet til Morgen naar det blifver liust / een som pisfer paa Væggen. 35 Saa tog David af hendis Haand det hun førde hannem / oc sagde til hende : Drag med Fred hen op til dit Huus / see (det) jeg lydde din Røst / oc ansaa din Persoon. 36 Oc Abigail kom til Nabal / oc see / da hafde hand et Giestebud sit Huus / som et Kongis Giestebud / oc hans Hierte var glad for sig self / oc hand var saare drucken: Men hun kundgiorde hannem icke / lidet eller meget / indtil det blef liust. 37 Oc det skeede / om Morgenen / der Vjnen sloes fra Nabal / da tilkiendegaf hans Hustru hannem alt dette : Da døde hans Hierte i hannem / oc hand blef som en Steen. 38 Oc det skeede ved tj dage (der efter) da sloo HErren Nabal / oc hand døde. 39 Der David hørde / ad Nabal var død / da sagde hand : Lofvet være HErren / som hefnede min foractelse paa Nabal / oc bevarede sin Tienere fra det Onde / oc HErren betalede Nabal det onde paa hans Hofvet. Oc David sendte hen oc lod tale med Abigail / ad tage hende sig til Hustru. 40 Oc der Davids Tienere komme til Abigail i Carmel / da talede de med hende / oc sagde : David sendte os til dig / ad tage dig sig til en Hustru. 41 Oc hun stood op oc tilbad paa sit Ansict til Jorden / oc sagde : See / her er din Tienerinde til en Tienisteqvinde / ad toe min Herris Tieners Fødder. 42 Oc Abigail skyndede sig oc giorde sig rede / oc reed paa en Asen / oc hendis fem Piger reyste med hende / oc hun drog efter Davids Brud / oc blef hannem til en Hustru. 43 David tog oc Ahinoam af Jsrael / oc de vare baade hans Hustruer. 44 Oc Saul gaf Michol sin Daatter / Davids Hustru / Palti Lais søn / som var af Gallim. |