Første Samuelsbog 26 1 XXVI. Capitel. OC de Siphiter komme til Saul i Gibea / oc sagde : Er icke David skiult i Gibea Hachila mod Ørcken? 2 Da giorde Saul sig rede / oc drog ned til den Ørcken Siph / oc tre tusinde Mænd / udvalde af Jsrael / med hannem / ad søge efter David i den Ørcken Siph. 3 Oc Saul leyrede sig i Gibea Hachila / som ligger mod Ørcken hos Veyen / Men David blef i Ørcken. Oc er hand saa / ad Saul kom efter hannem i Ørcken: 4 Da udsendte David Speydere / oc fick ad vide / ad Saul var kommen til visse. 5 Oc David giorde sig rede / oc kom til den sted der som Saul holt sin Leyr / oc David saa steden / som Saul laa der / oc Abner Ners søn hans StrjdsHøfvezmand / Thi Saul laa i Vognborgen / oc Folcket hafde leyret sig omkring hannem. 6 Da svarede David / oc sagde til Achimelech Hetither / oc til Abisai Servia søn / Joabs Broder / sigendis : Hvo vil gaa ned med mig til Saul i Leyren? Oc Abisai svarede: Jeg vil gaa ned til mig. 7 Saa kom David oc Abisai til Folcket om Natten / oc see / Saul laaa oc sof i Vognborgen / oc hans Spiud var slaget i Jorden hos hans Hofvetgær / oc Abner oc Folcket laae omkring hannem. 8 Da sagde Abisai til David : Gud hafver i dag ofvergifvit din Fiende i din Haand / saa vil jeg nu stinge hannem igiennem med Spiudet i Jorden een gang / ad hand skal icke hafve det anden gang behof. 9 Men David sagde til Abisai: Fordærfve hannem icke / Thi hvo vil legge sin Haand paa HErrens Salvede /oc blifve uskyldig? 10 Fræmdekuas sagde David : Saa sandelig som HErren lefver / slaar HErren hannem / eller hans Tjd kommer ad hand skal døø / eller drager ned i Strjd oc omkommer: 11 Saa lade HErren det være langt fra mig / ad jeg skulde legge min Haand paa HErrens Salevede. Men Kiere tag Spiudet / som er hos hans Hofvedtær / oc det Vandbeggere /oc lad os gaae. 12 Saa tog David Spiudet oc Vandbeggeret fra Sauls Hofvetgær / oc de ginge bort / oc der var ingen som saa det /oc ingen som vidste det / oc ingen som opvognede / thi de sofve alle / thi der var falden en dyb søfn af HErren paa dem. 13 Der David var nu kommen slet hen ofver / da stood hans øfverst paa Bierget langt fra / (saa der var) vjst rum imedlem dem. 14 Oc David raabte til Folcket / oc til Abner Ners søn / oc sagde : Vilt du icke sare Abner? Oc Abner svarede oc sagde : Hvo est du (som) raabte til Kongen? 15 Oc David sagde til Abner : Est du icke en Mand? Oc hvor er din lige i Jsrael? Hvorfor hafver du icke da forvarit din Herre / Kongen? Thi der er kommen een af Folcket hen ind / ad fordærfve Kongen / din Herre. 16 Det er icke en smuck Ting / som du hafver giort / Saa sandelig som HErren lefver / J ere Dødsens Børn / ad j hafve icke bevaret eders Herre / HErrens Salvede : Oc see nu / hvor er Kongens Spiud / oc det Vanbeggere / som var hos hans Hofvetgær. 17 Da kiendte Saul Davids røst / oc sagde : Er denne din Røst / min søn David? Oc David sagde : Det (er) min Røst / min Herre Konge. 18 Oc sagde (ydermeere:) Hvorfor forfølger min Herre saa sin Tienere: Thi hvad hafver jeg giort? Oc hvad ont er i min Haand? 19 Saa hør dog nu min Herre Kongen sin Tieneris Ord: Hafver HErren opvackt dig imod mig / da lad optænde for hannem Madoferet / Men om Menniskens Børn (giøre det/) da være de forbandede for HErrens ansict / Thi de hafve udstøt mig i dag / ad jeg maa ike blifve ved HErrens Arfvedeel / som de vilde sige: Gack bort /tien andre Guder. 20 Saa lad ike nu mit Blood udgydis paa Jorden / imod HErrens Ansict / Thi Jsraels Konge er uddragen / ad søge efter en Loppe / som mand jager en Aggerhøne paa Biergene. 21 Da sagde Saul : Neg hafver syndit / kom igien min søn David / thi jeg vil icke ydermeere giøre dig ont / fordi mit Ljf var dyrebar for dine øyne paa denne dag Se / jeg hafver giort daarlig / oc farit vild saare meget. 22 Da svarede David / oc sagde : See (her er) Kongens Spiud / Lad een af Drengene komme hjd ofver oc hente det. 23 Men HErren betale hver sin Retfærdighed oc sin tro : Thi HErren hafver gifvit dig i dag i min Haand / Men jeg vilde icke sætte min Haand paa HErrens Salvede. 24 Oc see / lige som din Siel var stoorligen atit paa denne dag for mine Øyne / saa blifve min Siel meget actet for HErrens Øyne / oc hand frelste mig af all Angist. 25 Da sagde Saul til David Velsignet (være) du min Søn David / ja du skalt det jo giøre / oc jo formaa det : Saa gick David sin Vey / oc Saul vende om igien til sin sted. |