S. Pauli Epistle / til De Chorinter 2 10 1 X. Capitel MEn jeg Paulus slef / formaner eder / ved Christi Sactmodighed oc Mildhed / (Jeg) som er vel ringe hoos eder / naar jeg er nærværendis / men fraværendis fordrifter mig mod eder. 2 Men jeg beder / ad det skal icke giøris mig behof / ad bruge (min) Myndighed nærværendis / med den dristighed / som jeg actis ad hafve værit myndig med mod nogle / som acte os / ligesom vi omgickes efter kiødet. 3 thi i det vi omgaaes i Kiødet / stride vi icke efter Kiødet. 4 thi vore Stridsvaabne ere icke Kiødelige / men mæctige for Gud / til ad forstyrre Befæstninger / 5 Vi forstyrre Anslag / Oc all Høyhed / som sig ophøyer imod Guds kundskab / oc tage all tancke til fange / under Christi lydelse / 6 Oc vi ere rede til ad hefne all ulydighed / naar eders Lydighed er fuldkommen. 7 Seer de ting som hafve en udvortis anseelse. Forlader nogen sig der paa hoos sig self / ad hand hører Christum til / hand acte dette der imod af sig self / ad lige som hand hører Christum til / saa høre oc vi Christum til . 8 Thi dersom jeg end oc rooste mig noget ydermeere af vor mact / som HErren gaf os / til opbyggelse / oc icke til eders forstyrring / da vilde jeg icke blifve beskæmmit. 9 Ad jeg skal icke siunis / ad vilde forfærde eder ved Brefvene. 10 thi Brefvene (sige de) ere svaare oc stercke / Men Legomens nærværelse er skrøbelig / oc Talen som actis intet. 11 Hvo som saadan er / hand betæncke / ad lige saadanne som vi ere med ord / ved Brefvene / fraværendes / saadanne ville vi ocvære med Gierningen nærværendes. 12 thi vi tøre icke indregne eller ligne os self med somme som lofve sig self : Men de forstaae icke / ad de maale sig self i sig self / oc ligne sig self mod sig self / 13 Men vi roose os icke af de ting vi icke kunde maale / men efter Regelens maal / hvilcker maal Gud hafver deelt til os / ad vi hafve naaet ocsaa indtil eder. 14 Thi vi strecke os self icke for langt ud / lige som vi hafde icke naaet til eder: Thi vi hafve naaet oc indtil eder i Christi Euangelio. 15 Saa vi roose os icke af de ting som vi icke kunde maale / i fremmed Arbeyde: Men hafve Haab / ad idet eders Tro (saa) voxer i eder / da ville vi efter vor Regl / komme flux længere / 16 Ad prædicke Euangelium for dem / som boe paa hin Side eder : Icke ad roose os ved en fremmed Regel / af de Ting som ere beridde. 17 Men hvo sig rooser / hand roose sig i HErren. 18 Thi hand er icke nocksom prøfvet der rooser sig self / men den som HErren rooser. |