S. Pauli Epistle / til De Chorinter 2 12 1 XII.Capitel. AT jeg skal roose mig / er mig sandeligen icke nytteligt / Efterdi jeg skal komme til HErren s Siuner oc Obenbarelser. 2 Jeg kiender et menniske i Christo / for fiorten Aar / (Hvad heller hand var i Legomet / veed jeg icke / eller uden Legomet / veed jeg icke / Gud veed det / ) Saadan een som var henryct indtil den tredie Himmel. 3 Oc jeg kiender saadan et Menniske / (hvad heller hand var i Legomet eller uden Legomet / veed jeg icke / Gud veed det/) 4 Ad hand var henryckt ind i Paradjs / oc hørde usigelige Ord / hvilcke et Menniske maa icke sige. 5 Af saadan een vil jeg roose mig : men af mig self vil jeg icke roose mig / uden udi mine Skrøbeligheder. 6 Oc dersom jeg vilde roose mig / da blef jeg icke daarlig : thi jeg vilde sige Sandhed. Men jeg sparer det / paa det ad jogen skal icke tæncke høyre om mig / end det hand seer mig (ad være/) eller hører noget af mig. 7 Oc ad jeg skal icke ophøye mig af de høye Obenbarelser / da er mig gifven en Pæl i Kiødet / som er / en Engel Satan / som mig skal slaa paa Munden / paa det jeg icke skal ophøye mig. 8 For denne formanede jeg HErren tre gange / ad hand motte vige fra mig / 9 Oc hand sagde til mig / Min Naade er dig nock / thi min Kraft fuldkommis i Skrøbelighed. Derfor vil jeg heldst rose mig af mine Skrøbeligheder / ad Christi Kraft kand boo i mig. 10 Derfor er jeg vel tilfreds / i skrøbeligheder / i Forsmædelser / i Nød / i Forfølgelser / i Angister / for Christi skyld. Thi naar jeg er skrøbelig / da er jeg mæctig. 11 . Jeg er blefven en Daare i det jeg rooste mig / I tvingde mig der til. Thi jeg skulde lofvis af eder / thi jeg er intet ringre / end de saare høye Apostle ere / alligevel jeg er intet. 12 Thi der blefve jo giorde en Apostels Tegn iblant eder / med all Taalmodighed / ved Tegn oc underlige Ting / oc med kraftige Gierninger. 13 Thi hvad er det / der I vare ringere udi / end de andre meenigheder? Uden ad jeg icke self besværde eder / ved dovenhed / tilgifver mig denne uret. 14 See / jeg er tredie gang reede ad komme til eder / oc jeg vil icke besvære eder ved dovenhed. Thi jeg søger icke det som eders er / men eder. Thi Børnene skulle icke samle Liggendefæ til Forældrene / men Forældrene til Børnene. 15 Men jeg vil heldst udlegge / oc vorde fremlagt for eders Siele: endog jeg som elsker eder meere / elskis mindre. 16 Men lad det saa være / jeg icke hafver besværit eder / Men efterdi jeg var tredsk / da toog jeg eder med lift. 17 Hafver jeg oc forfordeelet eder / formedelst nogen af dem / som jeg hafver sendt til eder? 18 Jeg formanede Titum / oc sende den Broder med / Hafver oc Titus forfordeelit eder? Hafve vi icke omgaaets i den samme Aand? I de samme Foodspor? 19 Meene I atter / ad vi forsvare for os eder? Vi tale i Christo / for Guds Aasiun. Men det skeer alt sammen (I Elskelige) til eders opbyggelse. 20 thi jeg frycter / ad naar jeg kommer / jeg icke da nogenlunde skal finde eder saadanne / som jeg vil / Oc ad jeg skulle findis af eder saadan som i icke ville : Ad der skal være Trætte / Njd / Vrede / Kjf / Bagtalelse / Øretudelse / Opblæselse / Oprør. 21 Ad naar jeg kommer igien / min Gud skal icke fornedre mig hoos eder / oc jeg skal sørge ofver mange / som tilforn syndede / oc icke hafve omvendet sig / for deres urenheds oc Horerijs / oc uteerligheds skyld / som de hafve bedrefvet. |