S. Pauli Epistle / til De Chorinter 2 4 1 IV.Capitel. DErfor, efterdi vi hafve denne Tieniste / efter som os er skeed Barmhiertighed / da blifve vi icke lade: 2 Men hafve vedersagt lønlig Skam / oc omgaaes icke i trædskhed / forfalske oc icke Guds Ord / men bevjse os self / mod alle Menniskers Samvittighed / i Sandheds obenbarelse / for Guds Aasiun. 3 Men er nu oc vort Euangelium skiult / da er det skiult for dem / som blifve fortabte: 4 Udi hvilcke denne Verdens Gud hafver forblindit de Vantroes Sind / ad det klare Euangelii Lius / om Christi klarhed / hvilcken som er Guds Billede / icke skulde skinne for dem. 5 Thi vi prædicke os icke self / men Christum Jesum / en HErre / men os self / eders Tienere / for JEsu skyld. 6 Thi den er Gud / som bød liuset skinne frem af mørcket / som skinnede i vore Hierter / til Guds herligheds Kundskabs opliusning / i Jesu Christi Aasiun. 7 Men vi hafve dette Liggendefæ i Leerkar, paa det / ad den ofvervettis Kraft skal være Guds / oc icke af os. 8 vi som trænges allevegne / men icke beskyttes. Som tviflevel / men icke fortvifle. 9 Som lide Forfølgelse / men blifve icke forladne der udi. Som nedslages / men icke ødelegges. 10 Vi som omkring bære altid den HErris JEsu dødelse i Legomet / paa det / ad oc JEsu Ljf maa blifve obenbarit i vort Legomet. 11 Fordi / ad vi som lefve / blifve stedze hengifne til Døden / for JEsu skyld / paa det / ad JEsu Ljf maa oc blifve obenbarit i vort dødelige Kiød. 12 Derfor saa er Døden kraftig i os / men Ljfvet i eder. 13 Men efterdi vi hafve den samme troens Aand / efter som skrefvet staar / jeg hafver troed / derfor hafver jeg talet: Saa troe vi oc / derfor saa tale vi oc. 14 Som vide / ad dem / som opreiste den HErre Jesum / hand skal oc opreise os / formedelst Jesum / oc skal fremskicke (os) med eder. 15 thi det (skeer) altsammen for eders skyld / paa det den ofvervettis Naade / skal med mange deres Tacksigelse / vorde ofverflødig til Guds Ære / 16 Derfor blifve vi icke lade / men dersom oc vort udvortis Menniske fordærfvis / saa fornyis dog det indvortis Dag fra Dag. 17 Thi vor Trængsel / som er stacket oc læt / giør os ofver all maade en ævig victig Herlighed: 18 I det vi icke ansee de siunlige Ting / men de usiunlige. thi de siunlige / ere timelige: men de usinlige / ævige. |