Anden Krønikebog 30 1 XXX. Capitel. SIden sendte Ezechias hen til ald Jsrael oc Juda / oc skref ocsaa B refve til Cphraim Manasse / ad de skulde komme til HErrens huus / i Jerusalem : ad holde HErren jsraels Gud Paaske. 2 Thi Kongen hafde huldit et Raad med sine Førster / oc ald Meenigheden i Jerusalem / ad holde Paaske i den anden Maaned : 3 Thi de kunde icke holde den samme Tjd / fordi Præsterne vare icke nock helliggiorde /oc Folcket var icke heller indnu kommet tilhobe til Jerusalem. 4 Oc dette behagede Kongen oc ald Meenigheden vel. 5 Oc de bestillede ad det blef udraabt ofver ald Jsrael / fra Berseba oc indtil Dan / ad de skulde komme / oc holde HErren Jsraels Gud Paaske i Jerusalem : Thi de hafde icke huldet den i lang tjd / som der staar skrefnet. 6 Oc Løherne ginge hen med Brefve / fra Kongens oc hans Øfverstes Haand / i ald Jsrael oc Juda / oc efter Kongens befaling / oc sagde : J Jsraels Børn / vender eder om til HErren / Abrahams / Jsraels oc Jsraels Gud / saa skal hand vende sig til den som undkomme / som ere eder ofverblefne af Kongens haaand i Assyrien. 7 Oc værer icke som eders Fædre oc som eders Brødre / som forgrebe sig paa HErren eders Fædres Gud : derfor gaf hand dem til en ødeleggelse / som j self see. 8 Saa værer icke nu haardnackede / som eders Forfædre : (Men) gifver HErrens Haand / oc kommer til hans Helligdom / som hand hafver helliggiort ævindelig / oc tiener HErren eders Gud / saa skal hans Bredis Grumhed vendis fra eder. 9 Thi naar j omvende eder til HErren / da skuklle eders Brødre oc eders Børn faae Barmhierrtighed for dem som holde dem fangne / ad de skulle komme igien i dette Land : Thi HErren eders Gud er naadig oc barmhiertig / oc hand skal icke vende sit Ansict fra eder / om j omvende eder til hannem. 10 Oc Løberne ginge fra een Stad til den anden / Ephraim oc Manasse land / oc indtil Sebulon : Men de forhaanede dem oc bespottede dem. 11 Dog ydmygede nogle dem af Asser / oc Manasse /oc af Sebulon /oc komme til Jerusalem. 12 Guds Haand var oc i Juda / ad hand gaf dem eet Hierte til ad giøre efter Kongens oc de Øfverstes Bud / efter HErrens ord. 13 Oc der kom meget Folck tilsammen i Jerusalem / ad holde det usurede Brøds Høytjd i den anden Maaned / en saare stoor Meenighed. 14 Oc de giorde sig rede / oc de borttoge Allterne som vare i Jerusalem / oc borttoge alle Røgelsekar / oc kaste dem i Kidrons Bæck. 15 Da slactede de Paaske den fiortende Dag i den anden Maaned : Oc Præsterne oc Leviterne skammede sig / oc helliggiorde sig / oc baare Brændoffer til HErrens Huus : 16 Oc de stoode i deres sted / efter deres skick / efter Mose Guds Mands Lov : Præsterne skenckte Bloodet (hvilcket de toge) af Levitternenes Haand : 17 Thi de vare mange i Meenigheden / som icke hafde helliggiort sig : Derfor slactede Leviterne Paaske for alle dem som icke vare reene / ad de kunde hellige (dem) for HErren. 18 Thi der var meget Folck / meget af Ephraim oc Manasse / Jsaschar / oc Sebulon / som icke vare reene / Men aade paaskelammet icke som skrefvet staar : Dog bad Ezechias for dem / oc sagde : HErren som er god / skal giøre Forligelse ofver (den) 19 (Som) hafver skickit alt sit Hierte til ad søge HErren sinde Fædres Gud : endog icke efter Hellighedens Reenhed. 20 Oc HErren bønhørde Ezechiam / oc lægte Folcket. 21 Saa hulde Jsraels Børn / som blefve fundnei Jerusalem / det usurede Brøds høytjd / siu Dage / med stoor Glæde : Oc Præsterne oc Leviterne lofvede HErren Dag efter Dag med HErrens stercke Strengeleeg. 22 Oc Ezechias talde venligen med alle Leviterne / som hafde en god Forstand for HErren : oc de aade Høytjden siu Dage / med en de offrede Tackoffer / oc tackede HErren deres Fædres Gud. 23 Der nu den gandske Meenighed var blefven til sinds / ad holde andre siu dage / hulde de endnu siu Dage med Glæde. 24 Thi Ezechias / Juda Konge / gaf en Løftelse for Meenigheden / tusinde Øxne / oc siu tusinde Faar / oc de Øfverste gafve for Meenigheden en Løftelse / tusinde Øxne / oc tj tusinde Faar : saa helligede mange Præster dem. 25 Oc ald Meenigheden i Juda glædde sig / sampt Præsterne oc Leviterne / oc den gandske Meenighed / som var kommen af Jsrael: oc de Fremmede som vare komne af Jsraels Land / oc de som boede i Juda. 26 Oc der var en stor Glæde i Jerusalem : Thi fra Salomons / Davids Søns / Jsraels Kongis tjd / hafde der icke værit saadant i Jerusalem. 27 Daa stoode Præsterne oc Leviterne op / oc velsignede Folcket / oc deres Røst blef bønhørt : Thi deres Bøn kom hen ind for hans hellige Bolig i Himmelen. |