Anden Krønikebog 32 1 XXXII. Capitel. EFter disse Handle oc den Troskab som blef bevjst i dem / kom Senacherib / Kongen af Assyrien / oc drog ind i Juda / oc leyrede sig mod de falske Stæder / oc tænckte ad rifve dem til sig. 2 Der Ezechias saa / ad Senacherib kom / oc ad hans Ansict stood ad strjde imod Jerusalem / 3 Da blef hand til Raads med sine Øfverster /oc sine Veldige / ad hand vilde tillucke Vandet af Brøndene / som vare uden for Staden: Oc de hiuilpe hannem. 4 Thi meget Folck forsamlede sig til hobe / oc de stoppede igien alle Brønde / oc en Bæck som flød langs hen midt i Landet / oc sagde : Hvorfor skulde Kongerne af Assyri komme / oc finde meget Vand? 5 Oc hand blef bekræfted / oc bygde alle Muure / hvor de vare brødne / oc hand bygde paa dem Taarne / oc en anden Muur der uden for / oc befæstede Millo / Davids Stad / oc giorde mange Vaaben oc Skilde. 6 Oc hand skickede KrjgsØfverster ofver Folcket : oc hand samlede dem til sig paa den brede Gade / hos Stadens Port / oc talde venligen med dem / oc sagde : 7 Værer ved god Trøst / oc frjmodige / frycter eder icke / oc værer icke mistrøstige for Kongen af Assyria / ey heller for ald den hoob som er med hannem : Thi der er en Større med os / end med hannem : 8 Med hannem er en Kiødelig Arm / Men HErren vor Gud er med os / ad hielpe os / oc strjde vor Strjd. Oc Folcket forlod sig paa Ezechiæ / Juda Kongis Ord. 9 Der efter sendte Senacherib / Kongen af Assyrien / sine Tienere til Jerusalem / (Thi hand (laa) for Lachis / oc ald hans Strjdshær med hannem) til Ezechiam Juda Konge / oc til ald Juda / som vare i Jerusalem / oc lod dem sige : 10 Saa sagde Senacherib / Kongen af Assyrien : Hvor på fortrøste j eder / ad j blifve i Fæstningen i Jerusalem? 11 TIlskynder Ezechias icke eder / ad gifve eder til ad døø / ad Hunger oc af Tørst / oc siger : HErren vor Gud skal frj os af Kongens Haand af Assyrien? 12 Er hand ey den Ezechias / som hafver borttagit hans Høye oc Altere / oc sagt tilJud oc tilJerusalem / sigendis : J skulle tilbede for det Altere / oc der paa røge? 13 Vide j icke / vad jeg oc mine FOrfædre hafve giort alle Folck i Landene? Frje deres Land af min Haand? 14 Hvilcken er iblant alle disse Hedningers Guder / hvilcke mine Fædre hafve forbandet / som kunde frj sit Folck af min haand? 15 Saa lader nu Ezechim saa tilskynde eder / oc troer hannem icke. Thi ingen Gud / ingen Folck / eller Kongerige / hafver kundt frj sit FOlck fra min Haand oc mine Fædres haand: Hvo rmeget mindre skulle eders Gud kunde frje eder fra min haand. 16 Der til med talde hans Svenne endnu meere imod Gud HErren / oc imod hans Tienere Ezechiam. 17 Hand skref oc Brefve ad bespotte HErren Jsraels Gud / oc ad tale mod hannem / oc sagde : LIgesom Hedningernes Guder i Landene / icke frjede deres Folck fra min haand / saa skal icke heller Ezechiæ Gud frj hans Folck fra min Haand. 18 Oc de raabtte med høy Røst / paa Jødisk / til Folcket i Jerusalem / som vare paa Muuren / ad giøre dem rædde oc ad forstyrre dem / ad de kunde indtage Staden. 19 Oc de talede imod Jerusalems Gud / ligesom imod Folckenes Guder paa Jorden / (som vare) Menniskenes Hænders Gierning. 24 Men Kong Ezechias oc Esaias Amos søn Propheten / bade der imod / oc de raabte til Himmelen. 21 Oc HErren sendte en Engel / hvilcken ødelagde alle de Veldige i Hæren / oc Fyrsterne oc de Øfverste i Kongens Leyre af Assyrien / ad hand drog hiem igien til sit Land med skamme : Oc der hand gick ind i sin Guds huus / da sloge de som vare komne af hans eget Ljf / hannem der ihiel med Sverd. 22 Saa frelste HErren Exechiam oc dem iJerusalem / af Senacheribs Kongens haand af Assyrien / oc af alles haand : oc hand beskærmede dem trint omkring. 23 Oc mange baare HErren Gafver til Jerusalem / oc Ezechiæ Juda Konge Klenodier / saa hand blef der efter ophøyet for alle Hedningene. 24 Paa den tjd blev Ezechias dødsiug : oc hand bad til HErren : ja hand sagde til hannem / oc gaf hannem et underligt Tegn : 25 Men Ezechias betalde icke efter det som hannem var gifvet / Thi hans Hierte blef hofmodigt : Derfor kom en Vrede mod hannem / oc mod Juda oc Jerusalem. 26 Dog Ezechias ydmygede sig / ad hans Hierte hafde hofmodit sig / hand occ de som boede i Jerusalem : Derfor kom icke HErrens Vrede ofver dem / saa længe som Ezechias lefde. 27 Oc Ezechias hafde saare stoor Rjgdom oc Ære : oc hand giorde sig LIggendefæ af Sølf / oc Guld / oc ædele Steene / oc dyrebare Urter / oc Skiolde / oc allehonde kostelige Ting / 28 Oc Kornhuuse til Kornets indkom / Vjnmost oc Olie / oc Staalde for allehonde Qveg / oc Hiorde til Faarene. 29 Oc hand bygde sig Stæder / oc (hafde) ofverflødig meget Fæ / Faar oc Øxne : Thi Gud gaf hannem gandske meget Gods. 30 Den samme Exechias tilstoppede oc det høye Vandspring i Gihon / oc lidde det hen ned Vesten op til Davids Stad : Thi Ezechias var lycksalig i ald sin Gierning. 31 Men (det skeede) saa / der Fyrsternes Legater af Babylon vare sendte til hannem / ad spørge hannem om den underlige TIng / som var skeet i Landet / da forlod Gud hannem / ad friste hannem / Ad kiende alt det som var i hans Hierte. 32 Hvad meere er ad sige om Ezechiæ Handel / oc hand Miskundhed / See / der er skrefvet i Esaiæ Prophetis / Amos søns Siun / i Juda oc Jsraels kongers Bog. 33 Oc Ezechias sof hen med sine Fædre / oc de begrofve hannem ofver Davids Børns Grafver : Oc gandske Juda / oc de i Jerusalem / giorde hannem Ære i hans død: Oc hans søn Manasses blef Konge i hans sted. |