Anden Krønikebog 6 1 VI. Capitel. DA sagde Salomon : HErren hafver sagt / ad hand vil boo i Mørcket / 2 Oc jeg hafver bygt et Huus / dig til en Bolig / oc en sted til din Sæde / ævindeligen. 3 Der efter vende Kongen sit Ansict om / oc velsignede ald Jsraels Meenighed : (Thi den gandske Jsraels Meenighed stoode.) 4 Oc hand sagde : Lofvet være HErren Jsraels Gud / som hafver talet med sin Mund til David min Fader / oc fuldkommit med sin Haand / der hand sagde : 5 Fra den tjd der jeg udførde mit FOlck af Ægypti Land / hafver jeg icke udvaldt : en Stad af alle Jsraels Stammer / til ad bygge et Huus / ad mit Nafn skulde være der / icke heller hafver jeg nogen Mand udvaldt / ad hand skulde være en Fyrste ofver mit Folck Jsrael : 6 Men jeg hafver udvalt Jerusalem / ad mit Nafn skal være der : Oc jeg hafver udvalt David / ad hand skal være ofver mit Folck Jsrael. 7 David min Fader hafde oc i Sinde / ad bygge HErrens Jsraels Guds Nafn et Huus: 8 Men HErren sagde til David min Fader : Efterdi det var i dit Hierte / ad bygge mit Nafn et Huus / da giorde du vel / fordi det var i dit hierte. 9 Dog falt du icke bygge det Huus : men din Søn / som skal udkomme af dine Lender / hand skal bygge Huuset til mit Nafn. 10 Saa hafver nu HErren stadfæst sine Ord / som hand talde : Thi jeg er opkommen i Davids min Faders sted / oc sidder paa Jsraels Stool / som HErren hafver talet / oc jeg hafver bygt HErrens Jsraels Guds Nafn et Huus. 11 Oc jeg hafver sæt Arcken derudi / der som HErrens Pact er / som hand hafver giort med Jsraels Børn. 12 Oc hand traadde fræm for HErrens Altere / for ald Jsraels Meenighed : oc hand udracte sine Hænder. 13 (Thi Salomon hafde giort en Kaabberkiedl / oc sæt den midet i Gaarden / fem Alne i sin længde / oc fem ALne i sin breede / oc tre Alne i sin Høyhed / oc hand stood hos dem / oc knælede paa sine Knæ for ald Jsrael Meenighed / oc opracte sine Hænder mod Himmelen.) 14 Oc hand sagde : HErre Jsraels Gud / der er ingen Gud som du / i Himmelen eller paa JOrden : som holder Pact oc Barmhiertighed med dine Tienere / som vandre fordit Ansict i deres gandske Hierte. 15 Som hafver holdit din Tienere David / min Fader / det du talde til hannem : Thi du hafver talet mdet med din Mund / oc fuldkommede det med din Haand / som paa denne Dag. 16 Oc nu / Hærre Jsraels Gud / holt din Tienere David min Fader / det du talde til hannem / oc sagde : Dig skal icke fattis en Mand fra mit Ansict / som skal sidde paa Jsraels Stool : dog saa fræmt for dine Børn bevare deres Veye / ad de vandre i min Lov / lige som du hafver vandrit for mit Ansict. 17 Oc nu / HErre Jsraels Gud / lad dit Ord være sandt / som du talde til din Tienere David. 18 Men sandelig / mon Gud skulde vist boo hos Menniskene paa Jorden? See / Himlene oc Himlenes Himle / kunde icke begribe dig / hvorledis skulle dette Huus (det giøre) som jeg hafver bygt? 19 Vend dig dog nu til din Tieneris Bøn / oc til hans Formanelse / HErre min Gud / ad du vilt høre det Skrjg oc Bøn / som din Tienere beder for dit Ansict. 20 Ad dine Øyne kunde være aabne ofver dette Huus / Dag oc Nat / ofver denne sted / som du hafver sagt / ad du vilt sætte dit Nafn der : Ad du vilt høre den Bøn / som din Tienere skal bede paa denne sted. 21 Saa hør nu din Tieneris oc dit Folckis Jsraels Formandelse / som de skulle bede paa denne sted : oc hør det af din Boligs Sted fra Himmelen / ja hør det oc vær naadig. 22 Dersom nogen Mand synder mod sin Næste / oc hannem blifver en Eed paalagt / som hand skal være / oc Eeden kommer for dit Altere i dette Huus: 23 Da hør det af Himmelen / oc giør det / oc døm dine Tienere / ad du vilt betale den ugudelige / ad gifve hand Vey paa hans Hofved : oc retfærdiggiøre den Retfærdig / ad gifve hannem efter sin Retfærdighe. 24 Dersom oc dit Folck Jsrael blifver slaget for deres Fiender / for de hafve syndet imod dig : oc de omvende dem / oc bekiende dit Nafn / oc bede oc mane for dit Ansict i dette Huus : 25 Dette hør det af Himmelen / oc vær naadig ofver dit Folckis Jsraels Synder / oc før dem igien i Landet / som du gafst dem oc deres Fædre. 26 Naar Himmelen er tilluckt / ad det icke regner / fordi ad de hafve syndet mod dig / oc de bede i denne Sted / oc bekiende dit Nafn / (oc) omvende dem fra deres Synder / naar du hafver plagit dem: 27 Da hør i Himmelen / oc vær naadig / ofver din Tieneris / oc dit Folckis Jsraels Synder / naar du hafver lært dem den gode Vey / udi hvilcken de skulle vandre / oc lad regne paa dit Land / som du gafst dit Folck til Arf. 28 Naar der kommer Hunger i Landet / naar der blifver Pestilenze / Tyrcke oc Brynde / naar der blifve Græshopper oc Kaalorme / naar deres Fiender belegge deres Porte i Landet / eller nogen Plage / eller Siugdom (monne paa komme:) 29 Ad hvilcken da beder oc maner dig af allehonde Menneisker / oc iblant alt dit Folck Jsrael / naar de kiende hver sin Plage oc sin Vee / oc (nogen) udræcker sine Hænder til dette Huus. 30 Da hør af Himmelen / af din Sædis Bolig / oc vær naadig / oc gif hver mand efter alle sine Veye / efter som du kiender hans Hierte / (Thi du / du eene kiender Menniskenes Børns Hierte) 31 Ad de skulle frycte dig / ad vandre i dine Veye alle Dage / saa længe de lefve i Landet / som de hafver gifvit vore Fædre. 32 Anlangendis end oc de Fremmede self / hvilcke icke ere af dit Folck Jsrael / men monne komme af fremmede Lande / for dit stoore Nafns / oc din mæctige Haand oc din Udstracte Arms skyld . Naar de komme oc bede mod dette Huus: 33 Da hør af Himmelen / af din Sædis Bolig / oc giør efter alt det / hvorfor den Fremmede raaber til dig : paa det alle Folck paa jOrden maae kiende dit Nafn / oc frycte dig / lige som dit Folck Jsrael / oc ad de maae vide / ad dette Huus / som jeg hafver bygt / er kaldet efter dit nafn . 34 Naar dit Folck drager ud til Krjgen imod sine Fiender / paa Veyen / hvor hen du sender dem / oc de bede til dig / paa Veyen til denne Stad / som du udvalde / oc til Huuset som jeg bygde dit Nafn: 35 Da hør deres Bøn oc deres Formanelse af Himmelen / oc hielp dem til rætte. 36 Naar de synde imod dig / (efterdi ad der er intet Menniske som jo synder/) oc nu blifver vred paa dem / oc gifver dem under deres Fiender / ade føre dem slagne bort / førendes dem Fanger bort / i et Land langt borte / eller nær / 37 Oc de lade det gaa dem til Hierte / i Landet som de ere fangne udi / at de omvende sig / oc bede til dig i deres Fængsels Land / oc sige : Vi hafve syndet / Vi hafve mishandlet / oc vi hafve giort ugudelig : 38 Oc de omvende dem til dig i deres gandske Hierte / oc i deres gandske Siel / i deres Fængsels Land / der som mand holder dem fangne / oc de bede mod Veyen til deres Land / som du gafst deres Fædre / oc til Staden som du udvalde / oc til Huust som jeg hafver bygt dit Nafn : 39 Da hør deres Bøn / oc deres Formanelse / af Himmelen af din Sædis Bolig / oc hielp dem til rætte / oc vær dit Foclk naadig / som hafver syndit imod dig. 40 Saa lad nu dog / min Gud / dine Øyne være aabne / oc lad dine Øren gifve act paa den Bøn / som skeer i denne Sted. 41 Oc giør dig nu rede HErre Gud til din Rolighed / du oc din Mactis Arck / HErre Gud / lad dine Præster blifve iførte med Salighed / oc lad dine Hellige glæde dem i det gode. 42 HErre Gud / vend icke Ansictet bort fra din Salvede / tænck paa den megen Mishundhed (som du bevjste) David din Tienere. |