Anden Mose 15 1 XV. Capitel. DA sang Mose oc Jsraels Børn denne Sang for HErren / oc sagde / sigendis : Jeg vil siunge for HErren / Thi hand er bevjst meget mæctig ad være / Hest oc den som reed der paa / hafver hand nedstyrt i Hafvet. 2 HErren er min Styrcke oc Lof / oc hand blev mig til Salighed : (Hand er) min Gud / derfor vil jeg giøre hannem en Bolig / ja min Faders Gud / oc jeg vil ophøye hannem. 3 HErren er en Krigsmand / HErre er hans Nafn. 4 Hand kaste Pharais Vogne oc hans Krisgsmact ned i hafvet : Oc hans udvalde Høfvizmænd drucknede i det røde Haf. 5 Dybheden skiulte dem / De siuncke til grund som en Steen. 6 HErre / din høyre Haand er bevist mæctig ad være med Styrcke / HErre du skalt nedslaa Fienden med din høyre Haand. 7 Oc du skalt nedstøde dine Modstandere med din stoore Herlighed / Du skalt udsende din Vrede / den skal fortære dem som Straa. 8 J din Vredis Bær forsamledes Vandene / Floderne flode op som en Diuunge / Dybene sammendroges midt i hafvet. 9 Fienden sagde / Jeg vil forfølge / jeg vil gribe / jeg vil bytte rofvet / min Siel skal opfyldis med dem : Jeg vil uddrage mit sverd / min haand skal fordærfve dem. 10 Du blæste med dit Væjr / Hafvet skiulte dem / de siuncke som Bly i det veldige Vand. 11 Hvo er som du iblant Guderne / O HErre? Hvo er som du / saa mæctig i Hellighed / forfærdelig ad berømme / som giør underlige ting? 12 Du udbracte din høyre Haand / Jorden maate opsluge dem. 13 Du hafver ført dette Folck / som du hafver forløst / ved din Barmhiertighed / Du førde (dem) med din Styrcke til din Helligheds Bolig. 14 Folckene hørde det / de maatte befve / Angist kom paa dem som boede i Palestina. 15 da forfærdedes Edoms Fyrster / fryct betog Moabs Velsinge / alle Jndbyggere i Canaan blefve mistrøstige. 16 Lad Forfærdelse falde ofver dem / oc Fryct i din Arms mæctighed / Lad dem tie som Steen / indtil dit Folck / Herre / kommer ofver / til det Folck kommer ofver / som du hafver forhærfvit. 17 Du skalt føre dem ind / oc plante dem paa dit Arfvis Bierg / paa din Boligs sted / som du hafver giort / HErre : Ja den Helligdom / HErre / som dine Hænder hafve beredt. 18 HErren skal regnere altjd oc ævindeligen. 19 Thi Phyarais Heste droge ind med hans Vogne / oc hans Ryttere / i Hafvet / oc HErren lod Hafsens Vand komme igien ofver dem : Men Jsraels Børn ginge paa det Tørre / midt i Hafvet. 20 Oc Maria den Prophetinde / Aarons Syster / tog en Tromme i sin haand / oc Qvinderne ginge alle ud efter hende / med Trommer oc Danz. 21 Oc Mariia svarede dem / Siunger for HErren / Thi hand bevjst megit mæctig ad være / hand nedstyrte Hesten / oc den som reed der paa / i Hafvet. 22 Oc Mose lod Jsrael drage hen fra det røde Haf / oc de droge til den Ørcken Sur : Oc de vandrede tre Dage i Ørcken / oc funde icke Vand. 23 Saa komme de til Mara / Men de kunde icke dricke af Vandet i Mara / Thi det var saare beeskt: Derfor kaldede hand dens nafn Mara. 24 Da knurrede Folcket imod Mose / oc sagde / Hvad skulle vi cricke? 25 Saa raabte hand til HErren / oc HErren vjste hannem et Træ / oc hand kaste det i Vandet / saa blef Vandet sødt. Der sætte hand dem Skick oc Ræt / oc der prøfvede hand dem / 26 Oc sagde / er det saa / ad du jo lyder HErrens din Guds Røst / oc giør det som ræt er for hans Øyen / oc du lyder hans Bud / oc holder all hans Skick / Da vil jeg igen af de Siugdomme legge paa dig / som jeg lagde paa Ægypterne / thi jeg er HErren som læger dig. 27 Oc de komme til Elim / oc der (vare) tolf Vandkilder / oc halfierdsinds tive Palmetræer / oc der leyrede de dem hos Vandet. |