Anden Mose 32 1 XXXII. Capitel. OC Folcket saa / ad Mose tøfved at komme ned af bierget / oc Folcket forsamlede sig mod Aaron / oc de sagde til hannem / Stat op / giør os Guder / som kunde gaae for os: Thi den Mose / Manden som førde os op af Ægypti Land (er borte/) vi vide icke hvad hannem er skeet. 2 Oc Aaron sagde til dem / Afskrifver de Guld Øre ringe / som ere i eders Hustruers / eders Sønners / oc eders Døttres Øren / oc bærer (dem) til mig. 3 Saa afrefve alt Folcket de Guld Øreringe / som vare deres Øren / oc bare dem til Aaron. 4 Oc hand annammede dem af deres Haand / oc udkaste det med en Stjl / oc giorde en støbt Kalf der af. Oc de sagde / disse ere dine Guder Jsrael / som førde dig op af Ægypti Land. 5 Der Aaron det saa / bygde hand et Altere for den / oc Aaron raabtre og sagde / J Morgen det HErrens Høytjd. 6 Oc de stoode aarle op om anden dagen / oc ofrede Brændoffer / oc frembære Tackoffer : Oc flcket sætte sig ned ad æde oc ad dricke / oc stode op ad leege. 7 Da sagde HErren til Mose / Gack / gif dig ned / Thi dit Folck / som du førde af Ægypti Land / hafve fordærfvit det. 8 De ere snart vigede af den Vey / som jeg bød dem / de hafve giort dem en støbt Kalf / oc hafve tilbedit den / oc ofrit til den / oc de sage / Disse ere dine Guder / Jsrael / som førde dig op af Ægypti Land. 9 Oc HErren sagde til Mose / Jeg hafver seet dette Folck / See / det er et haardnacked Folck / 10 Oc lad mig nu (Fare fræm/) ad min Vrede maa optændis mod dem / oc jeg vil fortære dem : Oc giøre dig til et stoort Folck. 11 Oc Mose bad for HErren sin Gud / oc sagde / HErre / Hvrfor skal din Vrede optændis mod dit Folck / som du førde ud af Ægypti Land / med stoor Kraft / oc med en stærck Haand? 12 Hvor skulle Ægypterne tale / oc sige / Hand hafver udført dem i en ond Meening / ad hand vilde slaa dem i hiel paa Biergene / oc ødelegge dem af Jorderige? Vend dig fra din grumme Vrede / oc lad det fortryde dig ofver det onde mod dit Folck. 13 Kom dine Tienere / Abraham / Jsaac / oc Jsrael / jhu / hvilcke du hafver soorit ved dig selv / oc dem tilsagt / Jeg vil giøre ders Sæd saa mangfoldig / som Stiernerne paa Himmelen : Oc alt dette Land som jeg hafver lofvit / vil jeg gifve eders Sæd / oc de skulle dye (det) ævindeligen 14 Saa fortrød det HErren ofver det onde / som hand hafde talit ad giøre sit Folck. 15 Oc Mose vende sig / oc gick ned af Bierget / oc hafve to Vidnesbyrdens Tafler i sin Haand : Tafler som vare skrefne paa baaade deres sider / de vare skrefne baade her oc der. 16 Oc de tafler vare Guds Arbeyde / oc den Skrift var Guds Skrift / som var grafven i Taflerne. 17 Der nu Josua hørde Folckens liud / ad de raabte / sagde han til Mose / Der en af KrigsLiud i Leyren. 18 Oc hand sagde / Det er icke en liud som deres der raabte naar de vinde / oc icke som deres / der raabte naar de tabe. Men jeg hør (ellers) en siungendis Liud. 19 Oc det skeede / der hand kom hart mod Leyren / oc saa Kalfven oc Danz / da optændis Mose Vrede / oc hand kaste Taflene af sine Hænder / oc sloo dem sønder neden ved Bierget. 20 Oc hand tog Kalfven / som de hafde giort / oc brænde (den) med Jld / oc støtte (den) til Pulver: Oc kaste det i Vandet / oc gaf jsraels Børn ad dricke. 21 Oc Mose sagde til Aaron / Hvad hafver dette Folck giort dig / ad du hafver ført en stoor Synd ofver det? 22 Oc Aaron svarede / Min Herris Vrede forhaste sig icke / Du kiender Folcket ad det er ont. 23 Oc de sagde til mig / Giør os Guder som kunde gaa for os: Thi denne Mose / Manden som førde os af Ægypti Land (er borte/) vi vide icke hvad der er skeet hannem. 24 Da sagde jeg til dem / Hvo hafver Guld / rifver det af / oc de finge mig det / Oc jeg kaste det i Jlden / oc denne Kalf som der ud af. 25 Der Mose nu saa / ad Folcket var blot / (Thi Aaron hafde giort dem blot til en spot for deres Modstandere.) 26 Da stod Mose i Leyrens Prt / oc sagde / Hvo hører HErren til / (hand komme) til mig. Da forsamlede alle Levi Børn dem til hannem. 27 Oc hand sagde til dem / Saa siger HErren jsraels Gud / Hver binde til sit Sverd ved sin Side / gaar fræm oc kommer tilbage igien / fra den eene Por i Leyren til den anden / oc hver slaa sin Broder / oc hver sin Ven / oc hver sin Næste ihiel. 28 Oc Levi Børn giorde som Mose hafde sagt / oc der fulde af Folcket paa den Dag ved tre tusinde Mænd. 29 Da sagde Mose / Fylder eders Haand i Dag for HErren / thi hver (giorde det) paa sin Søn / oc paa sin Broder / ad hand skal gifve Velsignelse ofver eder i Dag. 30 Oc det skeede om anden Dagen / da sagde Mose til Folcket / J hafver syndet en stoor Synd / Jeg vil nu opstige til HErren / om jeg / maa skee / kand giøre Forligelse for eders Synd. 31 Der nu Mose kom igien til HErren / sagde hand / Ah / dette Folck hafver syndet en stoor Synd / oc de giorde dem Guder af Guld. 32 Oc nu om du vilt forlade dem deres Synd / (Da er det got/) men vilt du icke / da slet mig nu af din Bog / som du hafver skrefvit. 33 Oc HErren sagde til Mose / Hver den som synder imod mig / den vil jeg slette af min Bog. 34 Oc gack dunu / før Folcke djd / som jeg dig sagde / See / mjn Engel skal gaa for dig : Oc nar mjn Tjd kommer ad hiemsøge / da vil jeg vel himsøge deres Synd ofver dem. 35 Oc HErren slog Folcket / for det de hyafde giort den Kalf / hvilcken Aaron hafde giort. |