Anden Mose 33 1 XXXIII. Capitel. Oc HErren sagde til Mose / Gack / drag op her fra / du oc Folcket / som du førde op af Ægypti Land / til det Land / som jeg soor Abraham / Jsaac oc Jacob / siegendis / Din Sæd vil jeg gifve det : 2 Oc jeg vil sende en Engel for dig / oc uddrifve de Cananiter / Amoriter / oc Hethiter / oc Pheresiter / Heviter oc Jebusiter : 3 Til et Land / som flyder med Melck oc Honnig: Jeg vil icke fare djd op med dig / Thi du est et haardnacket Folck / Jeg motte fortære dig paa Veyen. 4 Der Folcket hørde denne onde tale / da sørgede de / oc ingen sætte sin Prydelse paa dig. 5 Thi HErren hafde sagt til Mose / Sjg til Jsraels børn / J ere et haardnacket Folck / Jeg maa komme een gang hastelige op ofver dig / oc ødelegge dig : Oc leg nu din Prydelse af dig / ad jeg maa vide hvad jeg skal giøre dig. 6 Saa lagde Jsraels Børn deres Prydelse fra dem / langt fra det Bierg Horeb. 7 Men Mose tog Paulunet / oc sloo det ud / uden for Leyren / langt fra Leyren / oc kaldede det Forsamlnigens Paulun / oc hvo som vilde adspørge HErren / hand skulde gaa ud til Forsamlingens Paulun / som var uden for Leyren. 8 Oc det skeede / naar Mose gick ud til paulunet / Da stod alt Folcket op / oc hver tren fræm i sit Pauluns Dør / oc saa efter Mose / indtil hand kom ind i Paulunet. 9 Oc det skeede / naar Mose kom i Paulunet / da kom en Skystøtte ned / oc stod i Paulunets Dør / oc talde med Mose. 10 Oc alt Folcket saa Skystøtten staa i Paulunets Dør / oc alt Folcket stod op / oc neyede hver i sit Pauluns dør. 11 Men HErren talde til Mose / ansict mod Andict / lige som en Mand taler med sin ven : Oc hand vende om til Leyrn / men hans Tienere Josua Nums Søn / Drengen / hand vigede icke fra Paulunet. 12 Oc Mose sagde til HErren / See / Du siger til mig / Før det Folck hen op / oc du lader mig icke vide / hvem du vilt sende med mig: Enddog ad du hafver sagft til mig / Jeg kiender dig ved nafn / oc du hafver fundit Naade for mine Øyen. 13 Oc nu / kiere / hafver jeg fundit naade for dine Øyen / da vjs mig din vey / ad jeg kand kiende dig / oc finde Naade for dine Øyen : Oc see dog / ad dette Folck er dit Folck. 14 Oc hand sagde / Mit Ansict skal gaa (med/) oc jeg vill skaffe dig hvile. 15 Men hand sagde til hannem / Dersom dit Ansict icke gaar / da lad os icke fare her fra. 16 Oc hvor af skulde mand ellers vide her / ad jeg hafver fundit Naade for dine Øyen / jeg oc dit Folck? Mon (det icke skee) naar du faar med os / oc saa skulle vi adskilles / jeg oc dit Folck / fra all det Folck som er paa Jorderige. 17 Da sagde HErren til Mose / Jeg vil oc giøre det som du sagde : Thi du hafver fundit naade for mine Øyen / oc jeg kiender dig ved Nafn. 18 Men hand sagde / Kiere / lad mig see din Herlighed. 19 Oc hand sagde / Jeg vil lade alt mit Gode gaa for dit Ansict / oc jeg vil raabe paa herrens nafn for dig: Oc jeg vil være naadig / den som jeg vorder naadig / oc jeg vil være Miskundelig / den jeg vorder miskundelig. 20 Oc hand sagde / Du kandt icke see mit Ansict / thi Mennesisket kand icke see mig / oc lefve. 21 Oc HErren sagde / See / her er rom hos mig / oc du skalt staa paa en klippe. 22 Oc det skal skee / naar min herlighed farer for ofver / da vil jeg lade dig staa i kløften paa Klippen: Oc jeg vil holde min haand ofver dig / indtil jeg farer ofver. 23 Oc naaar jeg borttager min haand / da skalt du see mig bag til / men mit Ansict kand icke seis. |