S Petri 2 2 1 II. Capitel SAa vare der oc falske Propheter iblant Folcket / lige som der skulle oc være falske Lærere iblant eder / som der hoos skulle indføre fordærfvelige Partj / oc necte den HErre som dem kiøbte / Som skulle føre ofver dem self en hastig fordærfvelse / 2 Oc der skullemange efterfølge deres Fordærfvelser: Formedelst hvilcke Sandhedsens Vey skal bespottis / 3 Oc de skulle handle med eder formedelst Gierighed / med optænckte Ord / fra hvilcke Dommen skal icke længe tøfve / oc deres fordærfvelse slummer icke. 4 Thi dersom Gud icke sparde Englene / som syndede / men støtte dem til Helvede / med Mørckens Lencker / oc antvordede dem hen / ad de skulle bevaris til Dommen: 5 Oc sparde hand icke den gamle Verden / men bevarde Noe / retfærdigheds Prædickere (self) ottende / der hand førde Syndfloden ofver de ugudeliges Verden. 6 Oc hand giorde de Sodomiters oc Gomorræ Støder til Aske omkaste / oc fordømte dem / Saa hand sætte dem til et Exempel / for dem som skulde lefve ugudeligen. 7 Oc hand frjde dem retfærdige Loth / som var besvært under de skændelige (Folckes) uteerlighed / 8 Thi hand som var retfærdig / oc boode iblant dem / der pjnte Dag fra Dag sin retfærdige Siæl / med uretfærdige Gierninger / som hand saa oc hørde. 9 HErren veed ad frj de Gudfryctige af Fristelse / men ad bevare de uretfærdige til Dommens Dag ad straffis. 10 Men meest dem / som vandre efter Kiødet / i ureenligheds begæring / oc foracte Herskab / (som ere) dristige / egensindede / (som) icke frycte sig ved ad bespotte Majestater. 11 Der som Engle / som ere større i styrcke oc mat / icke fræmføre lastelig Dom imod dem for HErren. 12 Men de / som ufornumstige Diur / efter Natuuren / der ere fødde til / ad fanges oc fordærfves / i det de tale bespotteligen om de ting de vide intet af / skulle fordærfves i deres egen fordærfvelse / 13 Saa de skulle bære uretfærdigheds Løn der fra. Efterdi de meene den daglige lystighed ad være en vellyst / ere skam oc last / som giøre sig lystige i deres bedrægerj / naar de holde Maaltjd med eder / 14 Som hafve Øyne fulde af Horerj / oc som icke lade af ad synde / somlocke til sig de ustadige Siele / hafve et Hierte som er drefvet i Gierighed / ere forbandelsens Børn / 15 Som forlade den rette Vey / oc gaae vild / som følge efter Balaams Bosor Søns Vey ,hvilcken der elskte uretfærdighedens Løn / 16 Men fick Straf for sin egen Ofvertrædelse / Det stumme trælbaarne Diur / som talde med Menniskens Røst / forhindrede Prophetens daarlighed. 17 Disse ere Vandløse Kilder / oc Skyer som drifves af Hværvelvind / hvilcke Mørckens dumhed er bevaret til ævig tjd. 18 Thi i det de tale stolte Ord / som intet er hoos / da locke de dem / formedelst Kiødses begieringer / i uteerligheder / som retteligen vare undflydde / fra dem der vandre i vildfarelse / 19 I det de lofve dem Frjhed / alligevel ade de ere self forkrænckelsens Tieniste. Thi af hvilcken nogen er ofvervunden / hans Tienere er hand blefven. 20 Thi dersom de der hafve undflydt Verdens ureenligheder, formedelst den HErris oc Frelseris JEsu Christi bekiendelse / blifve dog igien indvicklede / ad de ofvervindes af de samme / Da ere de sidste ting blefne dem verre end de første. 21 Thi det hafve værit dem bedre / ad de hafve icke kiendt Retfærdighedens Vey / end ad der de den kiende / hafve vendt sig fra det hellige Bud / som er ofverantvordet dennem. 22 Men det er dem vederfarit / som (sigis) i det sande ordsprock / En Hund som hafver vendt sig igien til sin egen Spy / oc en Soo / som var toen / til skiden Søle. |