Anden Samuelsbog 12 1 XII. Capitel. OC HErren sendte Nathan til David : Oc der hand kom til hannem / ds aagde hand til hannem : Der vare to Mænd i en Stad / en Rjg oc en Fattig. 2 Den Rjge hafde Faar oc Fæ / saare meget: 3 Men den Fattige hafde intet / uden et lidet Faar / som hand hafde kiøbt / oc hand hafde født det op / oc det var blefvet stoort / hos hannem oc hos hans Børn tilljge / det aad af hans styrcke Brød / oc drack af hans Beggere / oc sof i hans Skiød / oc hand holt det som en Daatter. 4 Men der er en Giæst kom til den rjge Mand / da sparde hand / ad tage af sine Faar oc sine Øxne / ad rede noget til Giæsten / som kom til hannem / oc hand toog den fattige Mands Faar / oc ridde til den Mand som var kommen til hannem. 5 Da optædtis Davids vrede saa imod den Mand / oc hand sagde til Nathan: Saa sandelig som HErren lefver / den Mand er Dødsens Barn som det giorde. 6 Oc hand skal betale det Faar firedobbelt / fordi hand det giorde / oc icke sparde det. 7 Da sagde Nathan til David : Du (est) Manden : Saa sagde HErren Jsraels Gud : Jeg salvede dig til Konge ofver Jsrael / oc jeg udfrjde dig af Sauls haand. 8 Oc gaf dig din Herris huus / oc din Herris Hustruer i dit Skiød / oc jeg gaf dig Jsrael oc Juda huus / Oc er det lidet / da vilde jeg endnu lagt dig saadant oc saadant der til. 9 Hvi hafver du da foractit herrenss Ord / ad du giorde saadant Ont for hans Øyne? Uriam den Hethiter hafver du slagit med Sverdet / oc hans Hustru hafver du tagit dig til Hustru / Men hannem hafver du slagit ihiel med Ammons Børns Sverd. 10 Saa skal nu Sverdet icke vige fra dit huus ævindeligen / fordi ad du foractede mig / oc togist Uriæ den hethiters hustru / ad hun skulde være din Hustru. 11 Saa sagde HErren . See / Jeg vil opvæcke ulycke ofver dig / af dit (eget) huus / oc jeg vil tage dine Hustruer for dine Øyne / oc gifve din Næste dem / ad hand skal sofve hos dine Hustruer / i den klare Sool 12 Thi du giorde (det) i Løndom / Men jeg vil giøre det for all Jsrael / oc for Solen. 13 Da sagde David til nathan : Jeg hafver syndit imod HErren. Oc Nathan sagde til David : Saa hafver oc HErren borttagit din Synd / du skalt icke døø. 14 Dog efterdi ad du hafver jo kommit HErrens Fiender til ad bespotte saa saare ve denne Gierning / skal den søn som dig er født / visseligen døø. 15 Saa gick nathan him. Oc HErren slog Barnet / som Uriæ Hustru hafde født David / ad det blev dødflugt. 14 Oc David besøgte Gud for Drengen / oc David fastede saare / oc gick ind oc blef der Natten ofver / oc laa paa Jorden. 17 Da opkomme de Ældste af hans huus til hannem / oc vilde opreise hannem fra Jorden / men hand vilde icke oc hand aad icke Brød med dem. 18 Oc det skeede paa den sivende Dag / da døde Barnet / oc Davids Tienere befryctede sig / ad gifve hannem tilkiende / ad Barnet var døt: Thi de tænckte : See / der Barnet var endnu lefvende / talede vi med hannem / oc hand lydde icke vor røst / hvorlunde skulde vi sige til hannem / Barnet er dødt / thi hand skulde gremme sig. 19 Men David saa / ad hans Tienere hviskede / oc David Marckte / ad Barnet var døt / Oc David sagde til sine Tienere : Er Barnet døt? Oc de sagde / det er døt. 20 Da stood David op af Jorden /oc toode sig oc salvede sig / oc tog andre Klæder paa sig / oc gick ind i HErrens huus oc tilbad: Oc der hand kom hiem igien da begærede hand (Mad/) oc de første Brød for hannem / oc han aad 21 Da sagde hans Tienere til hannem Hvad er det for en ting / som du hafver giort? Der Barnet lefde / da fastede du oc grædst / Men nu barnet er døt / stoodst du op / oc aad Brød? 22 Oc hand sagde : Der Barnet endnu lefde / fastede oc græd jeg / thi jeg tænckte : Hvo veed / HErren tør vorde mig naadig / ad Barnet maa lefve. 23 Men nu det er døt / hvad skal jeg da faste? Kand jeg endnu hente det igien? Jeg far til det / oc det kommer icke tilbage til mig. 24 Der efter husvalede David BathSeba sin Hustru / oc gick ind til hende oc sof hos hende / oc hun fødde en Søn / oc hand kaldede hans nafn Salomo / oc HErren elskte hannem. 25 Oc hand sendte Bud ved Nathan Propheten / ochand kaldede hans nafn JebidJa / for HErrens skyld. 26 Saa skridde Joab mod Ammons Børns Rabba / oc indtog den Kongelige Stad. 27 Oc Joab sendte Bud til David / oc lod hannem sige : jeg hafver stridit mod Rabba / oc jeg hafver ocsaa indtagit vandstaden. 28 Saa tag nu det Folck tilsammen som er igien / oc beleg Staden / oc indtag den / ad jeg skal icke / maa skee indtage Staden / oc det skullde kaldis efter mit nafn 29 Saa tog David alt Folcket tilsammen / oc drog til Rabba / oc stridde mod den / oc indtog den. 30 Oc tog deres Kongis Krone af hans Hofvet / hvis Vect var et Pund Guld / oc dyrbare Steene / oc den var paa Davids Hofvet : oc hand førde der af Staden saare megt Rof : 31 Men Folcket som der var udi / føde hand ud / oc lagde dem under Safver / oc Jernsluffer / oc Jernøxer / oc lod dem gaa igiennem i Malchen / oc saa giorde hand ved alle Ammons Børns Stæder : Siden vende David / oc alt Folcket / sig om igien til Jerusalem. |