Anden Samuelsbog 13 1 XIII. Capitel. OC det skeede der efter / ad Absalom Davids søn hafde en deylig Syster / hvis nafn var Thamar / oc Ammon Davids søn fick villie til hende. 2 Oc Amnon var beængstiget / fra ad hand blev siug / for Thamar sin Systers skyld / thi hun var en Jomfru / oc det tyckte Amnon svaart ad være / ad hand skulde giøre hende noget. 3 Oc Amnon hafde en ven / hvis nafn var Jonadab / Sima Søn / Davids Broders / o Jonadab var en saare vjs Mand. 4 Oc hand sagde til hannem: Hvorfor blifver du saa mager / du Kongens søn / dag fra dag? Kand du icke gifve mig det tilkiende? Da sagde Amnon til hannem : jeg hafver faait villie til Thamar / Absaloms min Broders Syster. 5 Oc Jonadab sagde til hannem : Leg dig paa din Seng / oc giør dig siug / naar din Fader kommer / ad besee dig / da sjg til hannem : Kiere / lad Thamar min syster komme / ad gifve mig Mad / oc rede for mig en Ræt / ad jeg kan see der paa / oc æde af hendis Haand. 6 Saa lagde Amm´non sig / oc giorde sig siug : Der Kongen kom nu ad besee hannem / da sagde Amnon til Kongen : Kiere / lad Hamar min Syster komme oc bage to søde Kager for mine Øyne / ad jeg kand æde af hendis haand. 7 Da sendte David Bud til Thamar / til uuset / oc lod hende sige : Gack nu bort i Amnons din Broders huus oc reed hannem Mad. 8 Oc Thamar gick hen til Amnons sin broders huus / oc hand laa. Saa tog hun en Dey / oc æltede / oc giorde søde Kager for hans Øyne /oc bagede Kagerne. 9 Oc hun tog Panden / oc gaf op for hans yne / Men hand vilde icke æde. Da sagde Amnon : Lad dem alle gaae ud fra mig / oc de ginge ud fra hannem allesammen. 10 Da sagde Amnon til Thamar : Bær Maden i Sengekammeret / ad jeg kand æde af din haand : Da tog Thamar de søde Kager som hun hafde reedt / oc baar til Amnon sin Broder i Sengekammeret. 11 Oc der hun baar dem til hannem / ad hand skulde æde / da tog hand fat paa hende / oc sagde til hende : Kom hjd / min Syster / sof hos mig. 12 Oc hun sagde : Jcke min Broder / skænd mig icke / Thi mand giør icke saa i Jsrael / giør icke denne daarlighed. 13 Hvort vilde jeg hen med min Skam? Oc du blifver lige som een af de Daarer i Jsrael : Men tal med Kongen / da necter hand dig icke mig. 14 Men hand vilde icke lyde hende / oc blev hende for sterck / oc krænckte hende / oc sof hos hende. 15 Siden blef Amnon saa saare meget hadsk mod hende / saa ad det haad blef større / hand hadede med / end Kierligheden / med hvilcken hand hafde haft hende kier. Oc Amnon sagde til hende : Stat op / gack bort. 16 Oc hun sagde til hannem:: Lad icke være Aarsag til dette onde / oc er større end det andet / som du giorde mod mig /ad udstøde mig. Men hand vilde icke høre hende : 17 Oc hand kaldede sin Dreng / som tiendte hannem / oc sagde : Drif denne ud fra mig / oc luck Dørren til efter hende. 18 Oc hun afde en Kiortel paa sig med adskillig Farfve / Thi Kongens Døttre baare saadanne Kiortle / den stund de vare Jomfruer. Oc hans Tiener dref hende ud / oc luckte Døren til efter hende : 19 Da kaste Thamar Aske paa sit Hofvet / oc ref sin Kiorten / som hun hafde paa sig / ad adskillig Farfve / oc lagde sin Haand paa sit Hofvet / oc gic stedze oc raabte. 20 Oc Absalom / hendis Broder / sagde til hende : Hafver din Broder Amnon værit hos dig? Oc nu min Syster / tii stille / hand er din Broder / tag icke Sagen saa til Hierte : Saa blef Thamar siddendis / oc hun var eenlig i Absaloms sin Broders huus. 21 Der Kong David hørde alt dette / da blef hand meget vred. 22 Men Absalom talde intet med Amnon / hvercken ont eller got / thi Absalom hadede Amnon / fordi / ad hand hafde krænckit Thamar hans Syster. 23 Oc det skeede to gandske Aar der efter / da vare der de som klippede Absalom (Faar) i Baalhazor / (som ligger) hos Ephraim: oc Absalom indbød alle Kongens Børn : 24 Oc Absalom kom til Kongen / oc sagde : See / din Tienere hafver dem som klippe / ad Kongen vilde nu gaa / oc hans Svenne / med sin Tienere. Oc Kongen sagde til Absalom : 25 Ney / min Søn lad os icke nu alle gaae / oc lad os icke besvære dig : Oc der hand nødde hannem / da vilde hand dog icke gaa / men hand velsignede hannem. 24 Oc Absalom sagde : Skal icke amnon min Broder gaa med os? Kongen sagde til hannem : Hvorfor skal hand gaa med dig? 27 Da nødde Absalom hannem saa længe / ad hand lod Amnon oc alle Kongens Børn gaae med hannem. 28 Da bød Absalom sinde Drenge / oc sagde : Seer nu til / naar Amnon blifver lystig af Vjnen / oc jeg siger til eder Slaar Amnon oc dræber hannem / ad j icke frycte eder / Thi hafver jeg icke befalit eder det? Værer dristige oc værer frjmodige. 29 Saa giorde Absaloms Drenge ved Amnon / som Absalom hafde befalit / Da stode alle Kongens Børn op / oc de reede hver paa sin Muule / oc flydde. 30 Oc det skeede / der de vare paa Veyen / da kom ryctet til David / ad der sagdis : Absalom hafver slagit alle Kongens Sønner / oc der blef ickeen af dem igien 31 Da stood Kongen op oc ref sine Klæder / oc lagde sig paa Jorden / oc alle hans Tienere stoode der med refne Klæder. 32 Da svarede Jonadab Simea / Davids Broders Søn / oc sagde : Min Herre tæncke icke / ad de hafve ihielslaget alle Drengene / Kongens Sønner / thi Amnon hand er alleene død / Thi Absalom hafver talet der om / fra den dag hand skændede Thamar hans Syster. 33 Saa tage nu min Herre Konge Saadant icke sig til Hierte / som sigis / Ad alle Kongens Sønner ere døde / Thi Amnon er alleene død. 34 Oc Absalom flydde. Oc Drengen paa Vacten løfte sine Øyne op / oc saa / oc see / der kom meget Folck paa Veyen / efter hver andre / op til siden paa Bierget. 35 Da sagde Jonadab til Kongen : See / Kongens Sønner komme / det er saa skeet / som din Tienere sagde. 36 Oc det skeede / der hand hafde udtalet / oc see / da komme Kongens Sønner / oc opløfte deres Røst oc græde / o Kongen ocsaa / oc alle hans Tienere græde saa meget saare. 37 Men Absalom fydde / oc drog til Thalmai Amihuds søn / Kongen i Esur : Oc hand sørgede for sin søn alle dage. 38 Der Absalom hafde fyldt oc var dragit til Gesur / da blef hand der i tre Aar. 39 Oc Kong David lengdis (i Hiertet) ad drage efter Absalom / Thi hand hafde trøstet sig ofver Amnon / ad hand var død. |