Anden Samuelsbog 14 1 XIV. Capitel. OC Joab ZeruJa Søn vidste /ad Kongens Hierte var til Absalom. 2 Oc Joab sendte hen til Thekoa / oc lod hente en vjs Qvinde derfra / oc sagde til hende : Kiere / holt dig sorgfuld / oc før dig i Sørgeklæder / oc salve dig icke med Olie /oc blif som en Qvinde der længe hafver sørgit for en død. 3 Oc du skalt gaa ind til Kongen / oc tale med hannem efter denne maade : Oc Joab lagde Ordene i hendis Mund. 4 Oc den Thekolitiske Qvinde sagde til Kongen / oc falt ned til Jorden paa sit ansict / oc tilbad / oc sagde : Hielp Konge. 5 Oc Kongen sagde til hende : Hvad skader dig? Oc hun sagde : Jeg er dog en Encke / oc min Huusbonde er død. 6 Oc din Tienerinde hafde to Sønner / oc de trættede begge tilsammen paa Marcken / oc for der var ingen som kunde redde imedlem dem / slog den eene den anden /oc dræbte hannem. 7 Oc see / nu staar den gandske Fredskab op mod din Tienerinde /oc siger : Antvord os den / som slog sin Broder ihiel / ad vi slaae hannem ihiel for hans Broders Siel / som hand ihielslog / oc ødelegge ocsaa hans Arf : oc de ville udflycke min Gnist som endnu igien er / ad min Huusbonde skal icke hafve et Nafn / oc noget efter sig paa Jorden. 8 Da sagde Kongen til Qvinden : Gack til dit Huus / oc jeg vil gifve Befaling i din Sag. 9 Oc den Thekoitiske Qvinde sagde til Kongen : Min Herre Konge / den Misgierning være paa mig /oc paa min Faders huus / Men Kongen oc hans Stool skal være uskyldig. 10 Oc Kongen sagde : Hvo som taler imod dig / før den til mig / saa skal hand icke meere røre ved dig. 11 Oc hun sagde : Konge / tænck nu paa HErren din Gud / ad Bloodhæfnere skulle icke blifve for mange / til ad fordærfve / oc ad de icke ødelegge min Søn. Oc hand sagde : Saa sandeligen som HErren lefver / der skal icke falde noget af din Søns Haar paa Jorden. 12 Da sagde Qvinden : Lad din Tienerinde tle nu til min Herre Kongen noget: Oc hand sagde : Sjg til. 13 Oc Qvinden sagde : Hvi hafver du saadant tænckt imod Guds Folck / ad Kongen hafver talt saadanne Ord / ad hand blifver skyldig / oc ike lader hente sin udstøtte igien? 14 Thi vi de visseligen / oc (ere) som Vand der udøses paa Jorden / som icke samles / oc Gud vil icke tage Ljfvet bort / men hand betæncker sig jo / ad hand skal icke udstøde fra sig den udstøtte? 15 Saa er jeg nu kommen / ad tale saadant til min HErre Kongen / Thi Folcket giør mig bange / thi din Tienerinde tænckte : Jeg vil nu tale til Kongen / kand skee / ad Kongen giør / det hans Tienerinde siger. 16 Thi Kongen skal høre det / ad redde sin Tienerinde / af den Mand haand som vil fordærfve mig / oc min Søn tilljge fra Guds Arf. 17 Oc din Tienerinde tænckte : Min Herre Kongens Ord skal være mig til Trøst / Thi som en Guds Engel / saa er min Herre Kongen / til ad høre det gode oc det onde / oc HErren din Gud være med dig. 18 Oc Kongen svarde / oc sagde til Qvinden: Døl icke for mig / hvad jeg vil spørie dig ad : Oc Qvvinden sagde : Min HErre Konge tale sig nu. 19 Oc Kongen sagde : Er icke Joabs Haand med dig i alt dette? Oc Qvinden svarede / oc sagde : Saa vist som din Siel lefver / min HErre Konge / der er ingen anden / hvercken paa den høyre eller venstre side / i alt dette / som min Herre / Kongen / sagde : Thi din Tienere Joab bød mig det /oc hand lagde alle disse Ord i din Tienerindis Mund : 20 Ad jeg skulde saa forblumme denne Sag / det hafver din Tienere Joab giort / Men min HErre er vjs / efter en Guds Engels vjsdom / ad forstaa alle Ting som ere paa Jorden. 21 Da sagde Kongen til Joab : See nu / Jeg hfaver giort det / saa gack bort / oc hent Drengen Absalom igien. 22 Da falt Joab paa sit Ansict til Jorden / oc tilbad / oc velsignede Kongen / oc Joab sagde : J dag mercker din Tienere / ad jeg hafver fundit Naade for dine Øyne / min HErre Konge / ad Kongen giør / hvad hans Tienere siger. 23 Saa giorde Joab sig rede / oc drog til Gesur / oc hente Absalom til Jerusalem. 24 Men Kongen sagde : Lader hannem gaa i sit Huus igien /oc icke see mit Ansict : Saa kom Absalom til sit huus / oc saa icke Kongens Ansict. 25 Der var icke saa deylig en Mand i all Jsrael som Absalom / ad hand blef roost saare : Der var ingen vanske paa hannem / fra hans Fodsool oc indtil hans Jsse. 26 Oc naar hand ragede sit Hofvet / (som skeede almindeligen hvert Aar/ ad hand ragede det / thi det var hannem for svart / ad hand motte det afrage) da veyede hand sit Hofvethaar / to hundrede Seckel / med Kongens Vect. 27 Oc Absalom hafde tre Sønner oc een Datter / oc hendis nafn var Thamar / hun var en deylig Qvinde paa sin Skickelse. 28 Sa blef Absalom to Aar i Jerusalem / ad hand icke saa Kongens Ansict. 29 Oc Absalom sendte efter Joab / ad hand kunde sende hannem til Kongen / oc hand vilde icke komme til hannem : Oc hand sendte end anden gang / dog vile hand icke komme. 30 Da sagde hand til sine Svenne: Seer det stycke Joabs Agger hos min / hvr hand hafver Byg paa / gaar hen oc sætter Jld de paa : Da sætte Absaloms Svenne Jld paa det Stycke. 31 Da stood Joab op / oc kom til Absalom i Huuset / oc sagde til hannem: Hvi sætte dine Svenne Jld paa det Stycke som hør mig til? Oc Absalom sagde til Joab: 32 See / Jeg sendte efter dig / oc lod dig sige : Kom hjd / ad jeg kand sende dig til Kongen / oc lade sige Hvorfor er jeg kommen fra Gesur? Det var mig bedre / ad jeg var der endnu / saa lad mig nu see Kongens Ansict / er der oc en Misgierning hos mig / da slaa hand mig ihiel. 33 Oc Joab gick hen ind til Kongen / oc gaf hannem det tilkiende / oc hand kaldede ad Absalom / ad hand kom ind til Kongen / oc hand tilbad paa sit Ansict til Jorden / for Kongen . Oc Kongen kyste Absalom. |