Anden Samuelsbog 22 1 XXII. Capitel. OC David talde Ordene i denne Sang for HErren / den tjd som HErren hafde frelst hannem / af alle hans Fienders Haand / oc af Sauls Haand / oc sagde : 2 HErren er min Klippe / oc mit Slot / oc min Hielpere for mig. 3 Gud min Klippe / jeg vil haabe paa hannem / min Skiold oc min Saligheds Horn / mit høyre Slot oc min Tilfluct / min Frelsere / fra Ofvervold hafver du frelst mig. 4 Jeg vil paakalde HErren / som bør ad lofvit / Saa blifver jeg frelst fra mine Fiender. 5 Thi Dødsens Bølger hafve begrebit mig / Belials Becke forfærdede mig. 6 Helfvedis smerte omkringspente mig / Dødsens Snarer tog imod mig. 7 Naar mig var bange / da paakaldte jeg HErren / oc kaldte paa min Gud : oc hand hørde min Røst af sin Tempel / oc mit Raab med sine Ørne. 8 Oc Jorden befvede oc rystede / Himmelens Grundvold rystede / oc de befvede / thi hand var vred. 9 Der gick Røg op af hans Næse / oc Jld af hans Mund skal fortære / der blefve Kull optændte af hannem. 10 Oc hand bøyede Himlene / oc foor ned oc der var Mørkhed under hans Fødder. 11 Oc hand reed paa Cherub oc fløy / oc hand blef seeit ofver Væjrets Vinger. 12 Oc hand satte mærckhed til Pauluner omkring sig / soovte Vand / Luftens Skyer. 13 Af skinnet for hannem blefve der optændte glødende Kull. 14 HErren tordnede af Himmelen / oc den høyeste udgaf sin Røst. 15 Oc hand skød sine Pjle / oc adspridde dem / der kom Liunet /oc hand forfærdede dem. 16 Da siuntis Hafsens Strømme / Verdens grundvold blef aabenbar for HErrens straf / ved hans Næstis Aandis blæsen. 17 Hand sendte ud af Høyheden / hand hente mig / hand drog mig af stoore Vand. 18 Hand frjde mig fra min stercke Finde / fra dem som mig hadede / thi de vare meig forstercke. 19 De toge mig med fordeel / i min Modgangs tjd / men HErren var min Tilljd. 20 Oc hand førde mig ud paa rommet /hand frjde mig / thi hand hafde lyst til mig. 21 HErren betalde mig efter min Retfærdighed / hand gaf mig igien efter mine Hænders reenhed. 22 Thi jeg hafver bevaret HErrens Veye / oc hafver icke ugudeligen vendt mig fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig / oc hand Skicke / derfra vil jeg icke vige. 24 Men ejg var fuldkommen for hannem / oc voctede mig for min ondskab. 25 Oc HErren hafver lønnet mig efter min Retfærdighed / efter min reenhed for hans Øyne. 26 Hos den Fromme / skalt du være from / hos den Stercke (som er) fuldkommen / skalt du være fuldkommen. 27 Hos den Reene / skalt du være reen / oc hos den Fortrædelige / skalt du bevjse dig fortrædelig. 28 Oc du skalt frelse det ælendige Folck / oc dine Øyne (ere) ofver de Høye / du skalt ydmyge (dem.) 29 Thi du HErre est mit Lius / oc HErren skal opliuse min Mørckhed. 30 Thi ved dig kand jeg løbe igiennem en Hær / ved min Gud kand jeg springe ofver en Muus. 31 Hand er Gud / hans Vey er fuldkommen / HErrens Tale er prøfvit ved Jld / hand er alle dem en Skiold / som forlade sig paa hannem. 32 Thi hvo er Gud foruden HErren? Oc hvo er en Klippe foruden vor Gud? 33 Gud er min Mactis styrcke / oc befrjer den fuldkommen i sin Vey. 34 Hand giør mine Fødder ranke lige som Hinders / oc skal skicke mig paa min Høyhed. 35 Hand lærer min Hænder til Strjd / oc en Kaabber Bue er bryt med mine Arme. 36 Oc du gafst mig din Saligheds Skiold / o med din Sactmodighed skalt du giøre mig mæctig. 37 Du giorde mine Trjn vjde under mig / oc mine Knogler snublede icke. 38 Jeg forfølgende mine Fiender / oc ødelagde den / oc icke vende om / før jeg hafde fortærit dem. 39 Oc jeg hafver fortærit dem / oc jeg hafver igiennemskut dem / oc de skulle icke opstaae / oc de skulle falde under mine Fødder. 40 Oc du hafver rystet mig med Mact til Strjden / du skalt bøye dem / som opstaae imod mig / under mig. 41 Oc du hafver gifvet mig mine Fiender paa flyct / ja dem som mig hade / oc jeg ødelagde dem. 42 De saae dem om / men der var ingen Frelsere : til HErren / men hand svarede dem icke. 43 Oc jeg hafver giort dem smaa / som Jordens Støf / som dynd paa Gaden tyndgiorde jeg dem oc udstracte dem. 44 Oc du udfrjde mig fra mit Folckis klammer / du forvarede mig til Hedningenes Hofvet / et Folck som jeg icke kiender / de hafve tient mig. 45 Fremmede Børn hycklede for mig : strax deres Ørne høre (om mig/) adlydde de mig. 44 Fremmede Bør forsmæctede / oc omgiorde sig / som de vare indluckte. 47 HErren lefver / oc lofvet være min Klippe / oc Gud / minSaligheds Klippe / skal ophøyes. 48 Gud er den som gifver mig Hefnen / oc som nedkaster Folcke under mig. 49 Oc som fører mig ud fra mine Fiender / oc du skalt ophøye mig / fra dem / som sætte dem imod mig / du skalt hielpe mig fra en Voldsmand. Derfor vil jeg bekiende dig HErre iblant Hedningene / oc siunge for dit Nafn. 50 Som bevjser sin Konge stoor Salighed / oc giør Miskundhed mod sin Salvede / mod David oc mod hans Sæd ævindeligen. 51 |