S. Johan. 2 1 1 Den anden S. Johannis Epistel. I. Capitel. DEn ÆLdste / Til den udvalde Frue / oc hendis Børn / hvicke jeg elsker / i Sandheden / Oc icke jeg alleene / Men oc alle / som hafve oc kiendt Sandhed: 2 For den Sandheds skyld / som blifver i os / oc skal være med os til ævig Tjd. 3 Naade ; Barmhiertighed / Fred / af Gud Fader / oc den HErre JEsu Christo / Faders Søn / i Sandhed / oc udi Kierlighed / skal være med eder. 4 Jeg er blefven gandske glad / ad jeg hafver fundit af dine Børn / dem som omgaaes i Sandhed / ligesom vi hafve annamme et Bud af Faderen. 5 Oc nu beder ejg dig / Frue / Icke som jeg skrifver et nyt bud til dig / men det som vi hafve af begyndelsen / Ad vi skulle elske hver andre. 6 Oc denne er Kierligheden / ad vi skulle omgaaes efter hans Bud. Dette er Budet / som I hørde af begyndelsen / ad I skulle omgaaes i det. 7 Thi mange Bedrægere ere komne i Verden / som icke bekiende Jesum Christum / som kommer i Kiød. Denne er den Bedragere / oc den Antichrist. 8 Seer eder self for / ad vi icke skulle tabe te Ting vi hafve arbeydet / men ad vi kunde bekomme en fuld LØn. 9 Hvo som ofvertræder / oc blifver icke i Christi Lærdom / hand hafver icke Gud: Hvo som blifver i Christi Lærdom / hand hafver baade Faderen oc Sønnen. 10 Der som nogen kommer til eder, oc fører icke denne Lærdom / hannem annamme icke til Huus / oc hilser hannem icke. 11 Thi hvo hannem hilser / hannem blifver deelactig i hans onde Gierninger. 12 Dog jeg hafver meget ad skrifve eder til / vilde jeg icke med Bref og Bleck: Men jeg haabis ad komme til eder / oc ad tale Mundtligen (med eder/) Paa det ad vor Glæde skal være fuldkommen. 13 Din udvalde Systers Børn hilse dig. AMEN |