S. Johan. 3 1 1 Den tredie S. Johannis Epistel. I.Capitel. DEn Ældste / Til Gajo den Elskelige / som jeg elsker i Sandhed. 2 Du Elskelige / Jeg ynsker ad du maat ljde vel i alle maade / oc være karsk / lige som din Siel ljder vel. 3 Thi jeg blef gandske glad / der Brødrene komme / oc vidende om din Sandhed / som du omgaas i Sandhed. 4 Jeg hafver ingen større Glæde / end den / ad jeg hører mine Børn omgaaes i Sandhed. 5 Du Elskelige / du giør troligen / det som du giør mod Brødrene / oc mod de Fremmede / 6 Hvilcke som hafve vidnet om din Kierlighed / for Meenigheden / oc du skalt giøre vel / om du faar skicket dem fra dig værdeligen / for Gud. 7 Thi ad de ere uddragne for hans Nafns skyld / oc de tog intet af Hedningene. 8 Saa ere vi skyldige ad annamme saadanne / paa det vii kunde blifve Sandheds Medhielpere. 9 Jeg hafver skrefvit Meenigheden til. Men Diotrephes / som vil gierne være den ypperste iblant dem / annammer os icke. 10 Derfor naar jeg kommer / vil jeg minde hannem paa sine Giernigner / som hand giør / som pladdrer med onde Ord mod os / oc lader sig icke der med nøye. Hand annammer self icke Brødrene / oc formeener dem / som det vile / oc uddrifver (dem) af Meenigheden. 11 Du Elskelige / Efterfølg icke det Onde / men det Gud: Hvo som giør got / er af Gud: Hvo som giør ont / hafver icke seet Gud. 12 Demetrio er gifvet Vidnisbyrd af alle / oc af Sandheden self: Men vi vidne ocsaa: Oc I vide / ad vort Vidnisbyrd er sandt. 13 Jeg hafde meget ad skrifve / Men jeg vil icke skrifve til dig med Bleck oc Pen. 14 Men jeg haabis snart ad see dig / Oc vi ville Mundtligen tale med hver andre. 15 Fred være med dig. Vennerne hilse dig. Hilse Vennerne ved Nafn. |