Fjerde Mose 11 1 XI. Capitel. OC det skeede / der Folcket blev utaalmodigt / lod det ilde for HErrens Øren: Oc der HErren det hørde / blef hand hastig vred: Oc HErrens Jld optændis iblant dem / oc fortærede det yderste i Leyren. 2 Daa raabte Folcket til Mose / oc Mose bad til HErren / saa forsvant Jlden. 3 Oc mand kaldede den sted Tabeera / thi HErrens Jld brænde iblant dem. 4 Oc det meenige Folck / som var iblant dem / finge stor begierlighed / thi Jsraels Børn vende om oc græde ocsaa / oc sagde: Hvo vil gifve os Kiød ad æde? 5 Vi tæncke paa de Fiske / som vi aade for intet i Ægypten / Græskar / oc Peponer / oc Løg / oc Rødløg / oc Hvideløg: 6 Men nu borrtøris vort ljf / thi vore Øyen see intet uden det Man. 7 Oc det Man (var) som Coriander Frøø / oc til ad see lige som Bedellion er til at see. 8 Folcket løb tjd oc djd oc sanckede / oc malede det i Møller / eller oc støtte det i Mortere / oc søde det i Gryder / oc giorde der af Aske Kager: Oc det smagede som Oliesaft smager. 9 10 Oc der Mose nu hørde Folcke græde iblant deres Slecter / hver i sin Pauluuns Dør / da blef HErrens Vrede saare hastig / oc det mishagede Mose. 11 Oc Mose sagde til HErren: Hvi giorde du (saa) ilde imod din Tienere? Oc hvi finder jeg icke Naade for djne Øyen / ad du ligger alt dette Folckis Byrde paa mig? 12 Hafver jeg undfangit alt dette Folck? Hafver jeg født det? Ad du siger til mig / Bær det i djn Fafn / ligesom en Fosterfader bær et djendis (Barn/) ind i det Land / som du hafver soorit deres Fædre? 13 Hvor skal jeg tage Kiød / ad gifve alt dette Folck? Thi de græde for mig / oc sige : Gif os Kiød ad vi kunde æde. 14 Jeg kand icke alleene bære alt dette Folck / thi det er mig forsvaart. 15 Oc vilt du saa giøre ved mig / da slaa mig jo heller ihiel / ocm jeg hafver fundit Naade for djne Øyen / oc ad jeg skal icke see paa mijn ulycke. 16 Oc HErren sagde til Mose: Forsammel mig halffierdesindstive Mænd af de Ældste iblant Jsrael / som du veedst / der ere Ældste iblat Folcket / oc deres Forstandere / oc tag dem hen for Forsamlingens Pauluun / oc der skulle de staae med dig. 17 Saa vil Jeg komme ned oc tale der med dig: Oc tage af den Aand / som er paa dig / oc legge paa dem / ad de skulle bære paa Folcket BYrde med dig / ad du skalt icke eene bære den. 18 Oc du skalt sige til Folcket / HElliger eder til Morgen / ad J skulle æde Kiød / thi J hafve græt for HErrens Øren / oc sagt : Hvo kand gifve os Kiød ad æde? Thi det gick os vil i Ægypten : Derfor vil HErren gifve eder Kiød / ad J skulle æde. 19 20 (Men) en Maaneds dage omkring / indtil det gaar ud af eders Næse / oc eder vemmer ved det : Fordi ad j hafve bortkast HErren / som er iblant eder / oc hafve grædt for hans Ansict / oc sagt: Hvor til ere vi udgange af Ægypten? 21 Oc Mose sagde / Sex hundrede tusinde MÆnd til foods er dette Folck som jeg er iblant / oc du siger / Jeg vil gifve dem Kiød / oc de skulle æde en Maaned omkring. 22 Mon der skulle slactes Faar oc Fæ for dem / ad det kand blifve nock til dem? Monne alle Fiskene i Hafvet skulle samles til dem / ad det kand blifve nock til dem? 23 Oc HErren sagde til Mose : Monne da HErrens Haand blifve forkortet? Nu du / skalt see / om mit Ord skal vederfaris dig eller ey. 24 Oc Mose gick ud / oc sagde HErrens Ord til Folcket / oc samlede halffierdesindstive Mænd af de Ældste for Folcket / oc skickede dem omkring Paulumet. 25 Da kom HErren ned i Skyen / og talde til hannejm: Oc hand tog af den Aand som var ofver hannem / oc lagde paa de halffierdesindstive Ældste Mænd / oc det skeede / der Aanden hviledis paa dem / daa skeede / der Aanden hviledis paa dem / da propheterede de / oc giorde det icke meere. 26 Men der vare end to Mænd blefne i Leyren igien/ den eenes nafn var Eldad / oc den andens nafn Medab / oc Aanden hviledis paa dem / (Thi ad de vare iblant de skrefne / oc vare dog icke udgangne til Pauluunet/) oc de propheterede i Leyren. 27 Da løb Drengen oc gaf Mose tilkiende / oc sagde : Eldad oc Medad prophetere i Leyren. 28 Da svarede Josua Nuns Søn / Mose Tienere / af hans udvalde / oc sagde : Mjn HErre Mose / forbiud dem (det.) 29 Men Mose sagde til hannem / Est du njdkier for mig / gjd alt HErrens Folck var Propheter / ad HErren vilde give sin Aand ofver dem. 30 Oc Mose holt sig til Leyren / ja hand oc de Ældste af Jsrael. 31 Da foor der et Vær ud fra HERren / oc førde Vacteler fra Hafvit / oc stødde dem ofver Leyren / her ved en Dags Reyse / oc der ved en Dags Reyse langt / tring omkring Leyren / oc moren to Alne høyt ofver Jorden. 32 Da stood Folcket op den gandske Dag / oc den gandske Nat / oc den anden gandske Dag / oc sancke Vacteler : Hvo mindst sanckede / hand fick tj HOmer / oc de bridde sig dem flux ud trint omkringf Leyren. 33 Der Kiødet var endnu Imedlem Tænderne paa dem / før det blef tyggit / Da blef HErrens Vrede hastig paa Folcket / oc HErren sloo iblat Folcket / met et gandske stort Slag. 34 Oc mand kaldede den samme steds nafn / Begierlighetens Grafver / fordi / ad de begrofve der Folcket som vare begierlige. 35 Men Folcket drog ud fra Begierlighedens Grafver / til Hazerih / oc de blefve i Hazeroth. |