Fjerde Mose 30 1 XXX. Capitel. OC Mose sagde til Jsraels børn efter alt dette / som HErren hafde befalit Mose. 2 Oc Mose talde til Høfvizmændene for Jsraels børns Stammer / oc sagde: Dette er det / som HErren hafver befalit. 3 Naar nogen Mand lofver HErren et Løfte / eller svær en Eed / saa hand saare forpligter sig paa sin Siel / hand skal icke rygge sit Ord / hand skal igøre efter alt det / som er udgangit af hans Mund. 4 Oc naar en Qvinde lofver HErren Løfte / oc forplicter sig saare i sin Faders Huus i sin ungdom: 5 Oc hendis Fader hører hendis Løfte / oc hendis forpliktelse / som hun hafver forplictit sig med paa sin Siel / oc hendis Fader tier der til / da skulle alle hendis Løfter holdis / oc all den forpligtelse / som hun hafver forplictitet sig med paa sin Siel skal holdis. 6 Men giøre hendis Fader det til intet / paa den Dag som hand hører alle hendis Løfter oc hendis Forplictelser / som hun hafde forplectit sig med paa sin Siel : Da skal det icke holdis / oc HErren skal være hende naadig / efterdi ad hendis Fader hafver giort det til intet. 7 Men om hun er i Mands være / oc hun hafver noget Løfte paa sig / eller hende udfalder af hendis Læbe / med hvilcke hun forplicter sig paa sin Siel: 8 Oc hendis Mand hører det / oc tier stille der til / paa den Dag shand hører det / da skulle hendis Løfter holdis / oc hendis Forplictelser / for hun hafver forplictit sig med paa sin Siel / skulle holdis. 9 Men giør hedis Mand det til intet / paa den Dag hand hører det / oc rygger hendis Løfte som er paa hende / oc det som hende er udfalden af Læberne / med hvilcke hun hafver forplicteit sig med sin Sieæ: Da skal HERREN være hende naadig. 10 Men om en Encke eller en udskuden lofver noget / da skal alt det som hun forplicter sig med paa sin Siel / holdis ofver hende. 11 Men lofvede hun det i sin Mands Huus / eller forplictede sig med en Forplictelse paa sin Siel ved en Eed. 12 Oc hendis Mand hørde det oc taugde der til / giorde det icke til intet / da skulle alle hendis Løfter h oldis / oc all den forplictelse som hun forplicter sig med paa sin Siel / skal holdis. 13 Men rygger hendis Huusbond der aldeelis paa den Dag hand hører det / da skal det som er udgangit af hendis Læber / anlangendis hendes Løfte / ocd hendis Siels bespictelse / icke holdis / hendis Mand hafver ryggit det. Oc HErren skal være hende naadig. 14 Alle Løfte oc hver Forplictelsis Eed / ad tvinge en Siel med / det maa hendis Mand stadfæste / oc det maa hendis Mand rygge. 15 Oc om hendis Mand tiger aldeelis der til / den ene Dag efter den anden / da stadfæster hand alle hendis Løfter oc alle hendis Forplicterlser / som hun hafver paa sig / dem stadfæster hand / fordi ad hand taugde tstille der til / den Dag hand sdet hørde. 16 Men rygger hand dem aldeelis / efter ad bære hendis Overtrædelse. 17 Disse ere de Skicke som HErren befalede Mose / imedlem Mand oc hans Qvinde / imedlem Faderen oc hans Datter / den stund hun er ung i sin Faders Huus. |