Femte Mose 1 1 Den femte Mose Bog / kaldit Deuteronomium. I. Capitel. DJsse (ere) de Ord / som Mose hafver talit til all Jsrael / ofver Jordanen / i Ørckenen paa Marcken / imod Suph / imedlem Paran oc Tophel / oc laban / oc Hazeroth oc Disahab: 2 Ellefve Dage reyste fra Horeb / paa Seirs Biergis Vey / hen til Kades Barnea. 3 Oc det skeede i det fyrretivende Aaar i den ellefvte Maaned paa den første Dag i Maaneden / daa talde Mose til Jsraels Børn / efter alt det / som HErren ahfde budit hannem til dennem: 4 Efter hand hafde slaget Sihon de Emoriters Konge / som boode i Hesbon / oc Og Kongen af Basan / som booede i Aftharoth udi Edrei. 5 Ofver Jordanen i Moabiternes Land begynte Mose ad udlegge denne lov / oc sagde: 6 HErren vor Gud talde med os paa Horebs Bierg / oc sagde: J hafve længe nock været paa dette Bierg: 7 Vender eder om oc drager hen oc kommer til Edomiternes bierg / oc til alle Naboer derhos i Marcken paa Bierget / oc i Slecten /oc i Synden oc mod Strandsiden i Canaans Land / oc til Libanon / indtil den store Flod / (det er) den Flod Phzat. 8 See / jeg hafver gifvit Landet for eder / dragee djd hen oc tager det Land ind til Eyedom som HErren hafver soorit eders Forfædre / Abraham / Jsaac oc Jacob / ad hand vilde gifve dem oc deres Afkom efter dem. 9 Da talde jeg til eder samme tjd / oc sagde : Jeg kand icke aleene opholde eder : 10 HErren eders Gud hafver saa formeeret eder / oc see / J eere i Dag saa mange som Stiernerne paa Himmelen. 11 HErren eders Fædres Gud giøre eder endnu / saa som j ere / til mange tusindefold fleere / oc velsigne eder / som hand hafver sagt eder: 12 Hvorledis kand jeg alleene bære saadan eders Møye / oc eders Tynge / oc eders Kjf? 13 Forskaffer mig Vjse oc Forstandige / oc velforsøgte Mænd af eders Stammer / oc jeg vil sætte dem tl Høfvizmænd ofver eder. 14 Da svarede j mig: Det er en god ting som du siger ad du vilt giøre. 15 Saa tog jeg eders Stammers Høfdinger / vjse oc velforsøgte Mænd / oc sætte dem til Høfvizmænd ofver eder / ofver tusinde / oc ofver hindrede / oc ofver halftrediesindstive / oc ofver tj / oc Fogeder af eders Stammer. 16 Oc jeg bød eders Dommere samme tjd / oc sagde : Hører Sager imedlem eders Brødre / oc dømmer ræt imedlem hver Mand / oc hans Broder / oc de Fremmede hos hannem. 17 J skulle ingens Persoon ansee i Dommen / men j skulle høre den mindste saa vel som den største / J skulle icke frycte for nogen mands Persoon / thi Dommen de hør Gud til: men naar en Sag blifver eder for svaar / da lader den komme for mig / ad jeg kand høre den. 18 Da bød jeg eder paa den tjd at det som j skulde giøre. 19 Saa droge vi ud fra Horeb / oc reyste all Ørckenen igiennem / den stoore oc forfærdelige / som j saae paa Veyen til det Emoritiske Bierg / som HErren vor Gud befalede os / oc vi komme til Rades Barnea. 20 Der sagde jeg til eder / J ere komne hjd til dette Emoritiske Bierg / hvilcket HErren vor Gud vil gifve os. 21 See / HErren djn Gud hafver gifvit det Land for dig / Drag hen op / (Eye det/) som HErren dine Fædres Gud hafver sagt dig / fryct icke oc rædis icke. 22 Da komme J alle til mig / oc sagde : Lader os sende nogle Mænd for os / som kunde bespeyde os Landet / oc sige os Tjeden igien /ad hvilcken Vey vil skulle drage djd ind / oc de Stæder som vi skulle komme til. 23 Det behagede mig vel / saa tog jeg tolf Mænd af eder / eenn Mand for (hver) Stamme. 24 Oc de vende sig oc droge op paa Bierget / oc komme til Esois Dal / oc de bespeydede den: 25 Oc toge med dem af Landets Fruct / oc førde ned til os / oc førde os Svar igien / oc sagde : Det er et got Land / som HErren vor Gud hafver gifvit os. 26 Men j vilde icke drage djd op / oc J vare HErrens eders Guds Mund ulydige: 27 Oc knurrede i eders Pauluner / oc sagde / HErren er os vred / hand hafver ført os af Ægypti Land / ad hand vilde gifve os i Emoriternes Haand / ad legge os øde. 28 Hvort skulle vi den op? Vore Brødre hafve Mistrøstet vort Hierte / oc sagt: Det Folck er større oc høyre end vi / Stæderne ere stoor eoc befæstede op imod Himmelen: Der vtil med hafve vi seet Anakims Børn her. 29 Da sagde jeg til eder : Lader eder icke forfærde / oc frycter ey for dem. 30 HErren eders Gud drager for eder hen / hand skal strjde for eder / efter alt det som hand giorde med eder i Ægypten / for eders Øyne / 31 Oc i Ørckene / som du hafver seet / hvorledis HErren djn Gud hafver baaret dig / lige som en Mand bær sin Søn / paa all den Vey j vandrede / indtil ad j ere komne ind til denne sted. 32 Men for den Sags skyld / troede J icke paa HErren eders Gud / 33 Som gick for eder paa Veyen / ad vise eder steden hvor j skulde leyre eder: Ved Jlden som Natten / ad hand kunde vise eder paa hva Vey J skulde vandre: Oc ved en Sky om Dagen. 34 Men der HErren hørde eder Skrjg / blef hand vred / oc foor / oc sagde : 35 Der skal ingen af disse / denne vanartige Selctis Mænd / see det gode Land / som jeg foor ad gifve eders Fædre: 36 Uden Caleb Jephunne søn / hand skal see det : Oc jeg vil gifve hannem det Land som hand hafver traadit paa oc hans Børn / fordi / ad hand hafver fuldkommeligen efterfuldt HErren. 37 Oc HErren blef end vred paa mig for eders skyld / oc sagde : Du skalt oc icke heller komme der ind. 38 Josua Nuns søn / som staar for dig /hand skal komme der ind / styrck hannem / thi hand skal uddeele Arf iblant Jsrael. 39 Oc eders børn om hvilcke J sagde / De skulle blifve et Rof / oc eders Sønner / som icke endnu paa denne Dag kunde forstaae got eller ont / de skulle komme djd ind / oc jeg vil gifve dem det / oc de skulle arfve det. 40 Men J vender eder / oc drager hen til Ørckenen på Veyen til det røde Haf. 41 Da svarede J oc dagd etil mig: Vi hafve syndet imod HErren / vi ville hen op / oc strjde /efter alt det som HErren vor Gud befalede os. Der J nu væbnede eder hver med sit Strjdsvaaben / oc vare ferdige til ad drage hen op på Bierget: 42 Da sagde HErren til mig: Sjg dem / j skulle icke drage op / oc J skulle icke strjde / thi Jeg er icke blant eder / Ad J skulle icke blifve slagne for eders Fiender. 43 Der jeg sagde eder det / da ville J icke lyde mig / oc J vare HErrens Mund gienstridige / oc fordristede eder / oc droge op paa Bierget. 44 Da droge Emoritterne ud / som boede paa det bierg imod eder /oc de jagede eder / som Bjer giøre / oc sloge eder i Seir indtil Horma. 45 Der j komme nu igien oc græde for HErren / da vilde HErren icke høre paa eders Røst / oc icke bøye sine Øren til eder. 46 Saa blefve j udi Kades en lang tjd / efter den tjd j blefve (der.) |