Femte Mose 21 1 XXI. Capitel NAar der blifver funden nogen som er ihielslagen / i Landet / som HErren djn Gud gifver dig ad eye det / som ligger paa Marcken / oc mand veed icke / hvo hannem hafver slagit. 2 Da skulle dine Ældste oc dine Dommere udgaae / oc maale til de Stæder som ere runt omkring den slagne. 3 Oc det skal skee / ad de Ældste af den Stad som er næst ved den slagne / skulle tage en Qvige / som mand hafver icke arbeydit med / som hafver icke dragit med Aag. 4 Oc skulle de Ældste af samme Stad lede Qvien ned til en skarp Dal / som icke kand arbeydis eller saais udi / oc der i Dalen skulle de hugge halsen af Qvjen. 5 Saa skulle Præsterne / Levi Sønner / gaae til /(thi HErren djn Gud hafver udvaldt dem ad tiene sig / oc ad velsigne i HErrens Nafn / oc all Sag oc all Skade skal være efter deres Ord /) 6 Oc alle de Ældste af samme Stad / som ere næst ved den Jhielslagne / de skulle toe deres Hænder ofver Qvjen / som Halsen er afhuggen i Dalen. / 7 Oc de skulle svare oc sige : Vore Hænder hafve icke udstyrt dette Blood / oc vore Øyne hafve icke see (det.) 8 Vær dit Folck Jsrael naadig / som du HErren hafver forløst / oc leg icke dette uskyldige Blood paa dit Folck Jsrael: Saa blifver Bloodet forljgt for dem. 9 Oc du skalt tage det uskyldige Blood fra dig / thi du skalt giøre det som ræt er for HErrens Øyne. 10 Naar du drager i Krjgen imod dine Fiender / oc HErren din Gud gifver dennem i din Haand / ad du fører dennem fangne bort. 11 Oc seer du da en deylig Qvinde iblant Fangerne / oc du faar villlie til hende / ad du vilt tage hende til Hustru: 12 Da føør hende ind i dit Huus / oc hun skal lade rage sit Hofvet / oc lade sine Negle voxe: 13 Oc føre sin Fængsels Klæder af sig / oc hun skal blifve i dit Huus / oc begræde sin Fader oc sin Moder een Maaneds tjd: Oc siden maat du gaa til hende / oc blifve hendis Mand / oc hun skal blifve dig til Hustru. 14 Men det skal skee / om du hafver icke villie til hende / Da skalt du lade hende fare / hvort hende lyster / oc jo icke selge hende for Pendinge / eller lee hende ud / thi du hafver beliggit hende. 15 Om nogen Mand hafver to Hustruer / een som hand elsker / oc een som hand hader /oc de den Førstefødde Søn er hendios som hand hader: 16 Oc den tjd kommer / ad hand skal lade sine Børn arfve det hand hafver / Da kand hand icke giøre hendis Søn / som han hafver kier / til den Førstefødde / for hendis Førstefødde søns Ansict som hand hader. 17 Men hand skal kiende hendis Søn / som hand hader / for den Førstefødde / ad gifve hennem dobbelt / af alt det der siundis hos hannem: Thi hand er hans første Kraft / hannem hør Førstefødsels Ræt til. 18 Om nogen Mand hafver en eegenvillig oc ulydig Søn / den som icke lyder sin Faders Røst oc sin Moders Røst /oc de ræfse hannem / oc hand vil icke lyde dem ad. 19 Da skal hans Fader oc hans Moder tage fat paa hannem / oc udlede hannem til de Ældste i hans Støad / oc til Porten i hians Stad: 20 Oc sige til de Ældste i hans Stad / denne vor Søn er eegenvillig oc ulydig / had vil icke lyde vor Røst / en Slemmere oc Dranckere. 21 Saa skal den meenige Mand i hans Stad / steene hennem / oc hand skal døø / oc du skalt borttage det onde fra dig / ad all Jsrael maa det høre oc frycte sig. 22 Oc naaar nogen Mand hafver giort en Synd / ad han er skyldig ad døø / oc aflifvis / oc du henger hannem paa et Træ. 23 Da skal hans Legeme icke blifve om Natten paa Træet / men du skalt jo begrafve hannem paa samme Dag: Thi hand er en Guds Forbandelse / som blifver hengt: Oc du skalt icke besmitte dit Land / som HErren djn Gud gifvre dig til Arf. |