Femte Mose 31 1 XXXI. Capitel. OC Mose gick / oc talde disse Ord til all Jsrael: 2 Oc sagde til dem / Jeg er i Dag hundrede oc tive Aar gammel / jeg kand icke længre gaa ud oc ind : Oc HErren sagde til mig: Du skalt icke gaa ofver denne Jordan. 3 HErren djn Gud hand skal gaa ofver for dig / hand skal adsprede disse Folck for dig / ad du skalt eye dem : Josus hand skal gaa ofver for dig / som HErren hafver sagt. 4 Oc HErren skal giøre imod dem / som hand giorde imod Sihon oc Og / de Emoritters Konger oc deres Land / hvilcke hand ødelagde. 5 Naar HErren gifver dem nu for eder / Du skulle J giøre ved dem efter alle de Bud / som jeg hafver befallit eder. 6 Værer trøstige oc ved et frjst Mood / frycter icke oc gruer intet for dem: Thi HErren djn Gud hand skal vandre med dig / hand skal icke slaa dig varløs / ey heller forlade dig. 7 Oc Mose kaldede ad Josua / oc sagde til hannem / i meenighed Jsraels Aasiun / Vær trøstig oc ved et frjt Mood / Thi du skalt indgaa med dette Folck / i det Land som HErren soor deres Forfædre / ad gifve dem / oc du skalt deele det til Arf imedlem dem. 8 Oc HErren / hand som gaar for dig / hand skal være med dig / hand skal icke slaa dig varløs / oc icke forlade dig: Fryct icke oc forfærdis icke. 9 Oc Mose skref denne Lov / oc fick Præsterne / Levi sønner / den / som baare HErren Pactis Arck / oc alle de Ældste af Jsrael. 10 Oc Mose bød dem / oc sagde : Naar siu Aar ere ude / paa efterladelsens Aars bestemte Tjd / paa Tabernackelens høytjd: 11 Naar alle Jsrael kommer ad sees for HErren djn Guds Ansict / paa den sted / som hand skal udvæle: Da skalt du udraabe denne Lov for alle Jsrael / for deres øren. 12 Lad forsamle Folcket / Mænd oc Qvinder / oc Børn oc djn Fremmede / som er inden dine Porte / ad de maa høre / oc ad de maa lerre / oc frycte HErren eders Gud / oc holde oc giøre alle de ord i denne Lov. 13 Oc ad deres Børn / som dette icke vide / maa de høre oc lerre ad frycte HErrens eders Gud / i alle de Dage / som J lefve i det Land / hvor hen J drage / ofvre Jordanen / ad eye det. 14 Oc HErren sagde til Mose: See / djn Tjd er hart hos / ad du skalt døø / Kald Josua / oc staar i Forsamlingens Pauluun / ad Jeg gifver hannem befaling : Oc Mose gick hen oc Josua / oc de stoode i Forsamlingens Pauluun : 15 Oc HErren blef seit i Pauluunet / i en Skystøtte /oc Skystøtten stood ofver Pauluunets Dør. 16 Oc HErren sagde til Mose: See / du sofver hen med din Fædre / oc dette Folck skal opstaa / oc drifve hoor / efter det fremmede Lands Guder / hvort hen det gaar ind udi / oc forlade mig / at lade den pact fare / som jeg hafver giort med det. 17 Oc mjn Vredeskal da forhaste sig paa det / paa den Dag oc jeg skal forlade dem / oc skiule mit Ansict for dem / saa ad de skulle blifve fortærede : Oc naar meget ulycke oc Angist kommer ofver det / da skal det sige paa den Dag / Er icke alt dette onde kommit ofver mig / fordi / ad mjn Gud er icke med mig? 18 Oc jeg skal aldeelis skiule mit Ansict paa den dag / for alt det onde som det hafver giort / thi det hafver vendt sig til fremmede Guder. 19 Saa skrifver eder nu denne Sang / oc lærer Jsraels Børn den / leg den i deres Mund / ad samme Sang maa være mig til et Vidne for Jsraels Børn. 20 Thi jeg vil føre det ind i Landet / som jeg soor dets Fædre / hvilcket flyder med Melck oc Honnig: Oc det skal æde oc mættis / oc fede sig / Oc omvende sig til fremmede Gud / oc de skulle tiene dem / oc opperre mig / oc de skal giøre mjn Pact til intet. 21 Oc det skal skee / naar meget Ont oc Angist kommer paa det / Da skal denne Sang svare imod det til et Vidnisbyrd : Thi det skal icke forglemmis af dets Afkoms Mund: Thi jeg veed dets Tancke / som det allerede omgaais med / før end jeg fører det i Landet / som jeg hafver soorit. 22 Saa skref Mose samme Sang paa den Dag / oc lærde Jsraels Børn den. 23 Oc bød Josua Nuns Søn / oc sagde : Vær trøstig oc frjmodig / Thi du skalt føre Jsraels Børn i det Land / som jeg hafver soorit dem / oc Jeg / jeg vil være med dig. 24 Oc det skeede / der Mose hafde nu aldeelis udskrefvit denne loves Ord i en Bog / indtil hand hafvde endit dem: 25 Da bød Mose leviterne / som baare HErrens Pactis Arck / oc sagde: 26 Taer denne Lovbog / oc legger den ved Ehrrens eders Guds Pacitis Arckis side / ad den skal være der til et Vidnisbyrd imod dig. 27 Thi jeg kiender djn ulydighed oc djn haardnackenhed: See / men jeg end lefver hos eder i Dag / ere J ulydige imod HErren / hvor meget meere efter mjn Død? 28 Saa forsamler nu til mig alle de Ældste af eders Stammer oc eders Fogeder / ad jeg maa tale disse ord for deres Øren / ad tage Himmelen oc Jorden til Vidnisbyrd imod dem. 29 Thi jeg veed / ad efter mjn Død skulle J vist fordærfve det / oc vige af den Vey /som jeg hafver budit eder: Saa skal da ulycke komme paa eder i de sidste Dage / naar J hafve giort det onde for HErrens Øyne / ad operre hannem med eders Hænders Gierning. 30 Saa talde Mose denne Sangs Ord for alle Jsraels Meenigheds Øren / indtil hand hafde endit dem. |