Femte Mose 32 1 XXXII. Capitel. Hører til J Himle / oc jeg vil tale / oc Jorden skal høre mjn Munds Tale. 2 Mjn Lærdom skal dryppe som Regn / Mjn Tale skal flyde som Dug : Som Støfregn paa Græs / oc som Taare paa Urter. 3 Thi jeg vil paakalde HErrens Nafn / gifver vor Gud stoor Ære. 4 (Hand er) Klippen / hans Gierning er fuldkommen / thi alle hans Veye ere rætte: Gud er Sandhed oc icke uretvjshed / hand er retfærdig oc oprictig. 5 Det hafver fordærfvit sig / det vare icke hans Børn / hvilcket var deres Lyde / det er en forvend oc arrig i Slect. 6 Skulle J vederlegge HErren det / du daarlige oc galne Folck? Er hand icke djn Fader / ja den som hafver kiøbt dig? Hand giorde dig oc beridde dig. 7 Kom i hu de gamle Dage / forstaa Aarene / for Slect efter Slect / spør djn Fader ad / oc hand skal kundgiøre dig (det/) 8 Der den Allerhøyeste uddeelte Arf iblant Folck / der hand adskilde Menniskenes Børn : Da sætte hand Folckenes Landemercke / efter Jsraels Børns tall. 9 Thi HErrens deel er hans Folck / Jacob er hans Arfvis Snoor. 10 Hand motte finde hannem i Ørckenes Land / oc paa en tom øde sted / der som det hylede / hand motte føre hannem om / undervjste hannem / bevare hannem som sin Øyesteen. 11 Som en Ørn mon opsætte sin rede / som svefve ofver sine Unger / saa motte hand udbrede sine Vinger / tage hannem / bære hannem paa sig Vinge. 12 HErren alleene motte leeede hannem / oc der var ingen fremmed Gud med hannem. 13 Hand lood hannem fare høyt op paa Jorden / oc hand aad Marckens Grøde : Oc hand lod hannem sue Honnig af en Klippe / oc Olie af den haarde Steen. 14 Smør af Køør / oc Melck af Faar / med det fede af Lam: Oc Vædre af Basan / oc Bucke / med den allerbeste Hvede / oc du motte dricke Vjndrue Blod. 15 Men der den Rætte blev seed / da slog hand op bag: (Du blefst feed/ du blefst tyck / du blefst hyldig) Oc hand forlood Gud / som hafde giorde hennem / oc ringe actede sin Saligheds Klippe. 16 De hafve opvact hannem til Njdkierhed ved Fremmede / de hafde operret hannem med vederstyggelighed. 17 De ofrede til Marcke Diefle / eller (Folck) som icke ere Gud / til Guder som de icke kiende / Til den nye / som vare komne nær fra / som eders Forfædre icke fryctede sig for. 18 Den Klippe som aulede dig / vilde du forglemme / oc fu vilde forglemt Gud / som fødde dig. 19 Oc der HErren det saa / forstød hand (dem/) ja af hastighed / sine Sønner oc sine Døttre. 20 Oc hand sagde: Jeg vil skiule mit Ansict for dem / jeg vil see / hvor det skal gaa dem paa det sidste: Thi de ere en vanartig Slect / Børn som icke er Tro udi. 21 De hafve giort mig njdkier med det / som icke er Gud / de operrede mig med deres Forfængeligheder / Oc jeg vil giøre dem njdkier med det / som icke ere et Folck / med et daarligt Folck vil jeg operre dem. 22 Thi en Jld er optændt i mjn Vrede / oc den skal brænde til det nederste Helfvede: Oc den skal fortære Landet oc Grøden der af / oc sætte Jld paa Biergenes Grundvold. 23 Jeg vil sancke all ulycke ofver dem / Jeg vil skiude alle mine Pjle i dem. 24 De skulle vansmectes af Hunger / oc fortæres af Heedesiuge oc Braddød: Jeg vil sende Diurs Tender paa dem / med Hugormers Forgift / (som æde) Støf. 25 Sverdet skal ude fordærfve dem / oc ind Forfærdelse / baade Drengene oc Pigerne / det djende Barn med den graahærded Mand. 26 Jeg sagde: Jeg vilde udjage dem af (alle) Vraarer: Jeg vilde tage deres ihukommelse bort iblant Menniskene: 27 Saae jeg icke ved for deres Fienders Vrede / ad deres Fiender skulde icke / maa skee hofmode dem / oc ad de skulde icke / maa skee / sige / Vor Mact er høy / oc HErren hafver icke giort det altsammen. 28 Thi de ere et Folck / som hafver icke Raad / oc der er icke Forstand i dem. 29 Gjd de vare vjse / ad de kunde fornemme dette / Ad de forstoode det / hva dem her efter skal vederfaris. 30 Hvorlunde skulde een jagit tusinde / Oc to slagit tj tusinde paa fluct? Var det icke saa / ad deres Klippe hafve soldt dem? Oc HErren ofverantvordit dem? 31 Thi deres Klippe er icke som vor Klippe / oc vor Fiender (ere self) Dommere. 32 Thi deres Vjntræer ere af Sodomæ Vjntræ / oc af Gomoræ Vjnstock: Deres Vjndruer ere Galdis Vjndruer / de hafve beeske Bær. 33 Deres Vjn er Drage Eder / oc grum Afspriders Galde. 34 Er det icke skiult hos mig? Ja beseglet i mine Liggendefæ? Hefnen hør mig til / oc betalning / paa sin tjd skal deres Food strjde / 35 Thi deres ulyckis Dag er hart hos / oc dens Tilkommelse haster fast. 36 Thi HErren skal dømme sit Folck / oc det skal angre hannem ofver sine Tienere: Thi hand skal see der paa / ad deres mact er borte / oc ad den beholden oc efterlatte er intet. 37 Oc hand skal sige / Hvor ere deres Guder? Deres Klippe (som) de forlode dem paa? 38 Som skulde æde det feede af deres Offer / som skulde dricke Vjn af deres Drickoffer / lader dem slaa op oc hielpe eder / ad der kand vorde Beskærmelse ofver eder. 39 Seer nu / ad Jeg / Jeg er den / oc der ere ick (andre) Guder med mig: Jeg kand slaa ihiel / oc gifve Ljf / hafver saargiort / oc jeg vil læge / oc der kand ingen redde af mjn Haand. 40 Thi jeg vil opløfte mjn Haand til Himmelen / oc vil sige : Jeg lefver ævindeligen. 41 Naar jeg kun hvesser mit Sverds Liunild / oc mjn Haand griber til Ræt: Da vil jeg hafne mig igien paa mine Fiender / oc betale dem som mig hade. 42 Jeg skal giøre mine Pjle druckne af Blod / oc mit Sverd skal æde Kiød / ja af deres Blood somslagne ere oc slagne / af Fiendens bare Hofvet. 43 Lofver J Hedninge hans Folck / Thi hand skal hefne sine Tienesrs Blood : Oc hand skal hefne sig paa sine Fiender / oc være miskundelig ofver sit Folckis Land. 44 Oc Mose kom oc talde alle Ordene af denne Sang for Folckets øren / hand oc Osea Nuns Søn. 45 Oc Mose udtalde alle disse Ord til all Jsrael: 46 Oc sagde til dem: Legger alle de Ord paa eders Hierte / som jeg vidner for eder i Dag / ad J skulle biude eders Børn dem / ad de bevare ad de giøre alt det her sigis i denne lov. 47 Thi det er icke et forgæfvis Ord til eder / thi det er eders Ljf / oc ved samme ord skulle J forlænge eders Dage / i det Land hvort hen J drage / ofver Jordanen / ad eye det. 48 Oc HErren talde til mose paa den samme Dag / oc sagde: 49 Gack op paa dette Abrim Bierg / paa Nebo Bierg / som eri moabs land / som er mod Jericho / oc see det Land Canaan / hvilcket jeg gifver Jsraels Børn til Eyedom. 50 Oc du skalt døø paa Bierget / naar du est djd opkommen / oc samlis til dine Folck / lige som Aaron djn Broder døde paa det Bierg hoor / oc er samlet til sine Folck: 51 Fordi / ad J forgrebe eder imod mig iblant Jsraels Børn / hos Kjfvevandet i Kades / i den ørcken Sin / fordi / i helligede meig icke iblant Jsraels Børn. 52 Thi du skalt see Landet / tvert ofver fra dig / oc icke komme djd ind i det Land som jeg gifver Jsraels Børn. |