Femte Mose 4 1 IV. Capitel. OC nu Jsrael hør paa de Bud oc de Rætte / som jeg lærer eder / ad giøre (der efter/) paa det J maa lefve / oc komme ind / oc eye Landet / som HErren eders Fædres Gud gifver eder. 2 J skulle intet legge til det ord som jeg biuder eder / Oc J skulle intet tage derfra / ad J maa bevare HErrens eders Guds Bud / som jeg befaler eder. 3 Eders Øyen hafve seet / hva HErren hafver giort for Baal Peor (skyld): Thi hver mand iblant eder / som vandrede efter Baal Peor / den hafver HErren djn Gud ødelagt af dig. 4 Men J som blefve hart hos HErren eders Gud / J lefve alle paa denne Dag. 5 See / jeg hafver lært eder Skicke oc Domme / efter som HErren mjn Gud befalede mig / ad J skulle giøre lige saa i Landet / hvor hen J skulle komme ad eye det. 6 Saa holder det nu oc giører det: Thi det skal være eders Vjsdom oc eders Forstand hos alle Folck / som skulle høre alle disse Skick / oc sige: Dette stoore Folck er alleene et vjst oc forstandig Folck. 7 Thi hvilcket er saadant et stoort Folck / som Guderne holde dem saa nær til / som HErren vor Gud / saa tjdt som vi kalde paa hannem? 8 Oc hvilcket er saa stoort et Folck / som hafver saa retfærdige Skicke oc Domme / som all denne Lov er / som jeg fræmsætter for eder i Dag? 9 Alleene tag vare oc bevar djn Siel vel/ ad du icke / maa skee / forglemmer de Ting / som djne Øjn hafve seet oc ad de icke / maa skee / vige fra dit Hierte alle djne Ljfvis Dage / Oc du skalt kundgiøre dem for djne Børn oc Børnebørn: 10 Ja den Dag / som du stoodst for HErren djn Gud hos Horeb / der HErren sagde til mig: Forsaml mig Folcket / oc jeg vil lade dem høre mjne Ord / som de skulle lære / ad frycte mig alle de Dage som de lefve paa Jorden / oc lære deres børn. 11 Oc J traadde fræm / oc stoode neden hos Bierget / oc Bierget brænde med Jld / indtil midt op i Himmelen / (der var) mærck Sky oc Taag. 12 Oc HErren talde til eder midt af Jlden : J hørde hans Ordis Røst / men J saae der ingen Lignelse uden Røsten. 13 Oc da forkyndede hand eder sin Pact / hvilcken hand bød eder ad giøre / (som vare) de tj Ord / oc hand skref dem paa de to Steen Tafler. 14 Oc HErren bød mig samme tjd / ad jeg skulde lære eder / Skicke oc Ræt / ad J skulde giøre der efter / i det Land hvor hen J fare / ad eye det. 15 Saa bevarer eders Siele nu vel / fordi J fare ingen Lignelse den Dag / der HErren talde med eder paa Horeb (Bierg) midt af Jlden. 16 Ad J skulde icke / maa skee / fordærfves / oc giøre eder noget udskaaret Billede / som er en Lignelse efter noget Billede / en Mands eller Qvindis skickelse. 17 Nogit Diurs skickelse som er paa Jorden / nogen Fugls skickelse som kand flue under Himmelen: 18 Nogen Orms skickelse paa Jorden / nogen Fiskis skickelse som er i Vandet under Jorden. 19 Oc ad du icke / maa skee / skulde opløfte djne Øyen imod Himmelen / oc see Solen oc Maanen / oc Stiernerne / den gandske Himmelske Hær / oc tilskyndis ad tilbede dem oc tiene dem / hvilcke HErren djn Gud hafver meddeelt alle Folck under den gandske Himmel. 20 Men eder tog HErren (til sig/) oc udførde eder af den JernOen af Ægypten /ad J skulde være hans arfve Folck / som paa denne dag. 21 Oc HErren blef vred paa mig / for eders Handels skyld / oc hand soor / ad jeg skulde icke gaa ofver Jordanen / ey heller komme ind i det gode Land / som HErren din Gud gifver dig til Arf: 22 Thi jeg døør i dette Land / jeg gaar icke ofver Jordanen / men j skulle gaae hen ofver / oc eye det gode Land. 23 Tager eder vare /ad J icke / maa skee / forglemme HErrens eders Guds Pact / som hand hafver giort emed eder / oc icke giøre eder udskaared Billede efter nogen Lignelse / som HErren djn Gud hafver befalit dig. 24 Thi ad HErren djn Gud hand er en fortærendis Jld / en njdkier Gud. 25 Naar du auler Børn oc Børnebørn / oc J længe boe i Landt / oc j fordærfve eder / oc giøre Billede (eller) nogen Efterlignelse / ad J giøre ilde for HErren eders Guds Øyne / ad operse hannem. 26 Da kalder jeg i Dag Himmelen oc Jorden til Vidnisbyrd ofver eder / ad J skulle visseligen snart ødelegges af Landet / hvor hen j nu fare ofver Jordanen / ad eye det / J skulle icke længe blifve der udi / thi J skulle blifve aldeelis ødelagde. 27 Oc HErren skal bortsyrede eder iblant Folckene / saa ad J skulle blifve en liden hob iblant Hedningene / hvort hen HErren skal drifve eder. 28 Oc der skulle J tiene Guder / som ere giorde med Menniskers Hænder / Træ oc Steen / som hvercken kunde see eller høre / eller æde eller lucte. 29 Oc du skalt der fra søge HErren djn Gud / oc du skalt finde / (hannem) om du leder efter hannem i djnt gandske Hierte / oc i djn gandske Siel. 30 Naar du faar Angist / oc alle disse Ting komme paa dig i de sidste Dage / da skalt du omvende dig igien til HErren djn Gud / oc høre paa hans Røst. 31 Thi ad HErren djn Gud er en barmhiertig Gud / hand skal icke forlade dig eller fordærfve dig: Hand skal icke heller forglemme den Pact / med djn Forfædre / som hand foor dem. 32 Thi bespør dig nu om de fræmfarne Dage / som for dig hafve været / fra den Dag / der Gud skabte Menniskene paa Jorden / oc fra den eene Himmelens ende til den anden Himmelens ende / Om der er skeet noget som denne stoore Ting / eller om der er hørt noget som dette: 33 Om noget Folck hafver hørt Guds Røst tale midt af Jlden / som du hafver hørt / oc det lefvit (alligevel?) 34 Eller om Gud hafver nogen tjd forsøgt ad gaa ind / ad tage sig et Folck midt af Folcket / ved Forfølgelse / ved Tegn / oc ved underlige Gierninger / oc ved Strjd / oc ved en veldig Haand / oc ved en udrackt Arm / oc ved stoore Forskreckelser / efter alt det som HErren eders Gud hafver giort eder i Ægypten for djne Øyen. 35 Dette hafver du seet / ad du skalt vide / ad HErren hand er Gud / ja end ingen uden hand. 36 Hand hafver ladit dig høre sin Røst af Himmelen / ad hand vilde lære dig / oc hand hafver ladit dig see sin stoore Jld paa Jorden / oc du hafver hørt hans Ord midt af Jlden. 37 Oc fordi / hand elskte djne Fædre / da udvalde hand hvers Afkom efter hannem / Oc hand udførde dig af Ægypten med sit Ansict / ved sin stoore Kraft: 38 Ad hand vilde fordrifve for dig stoore Folck / oc sterckere / end du est / ad indføre dig / ad gifve dig deres land til Arf / som paa denne Dag. 39 Saa skalt du vilde i Dag / oc tage dig til Hierte / ad HErren hand er Gud / ofven i Himmelen / oc nedre paa Jorden / ingen anden. 40 Oc du skalt bevare hans Skick oc hans Bud / som jeg befaler dig i Dag: Ad det skal gaa dig vel oc djne Børn efter dig / Land som HErren djn Gud gifver dig / alle Dage. 41 Saa stilde Moses tre Stæder af ofver Jordanen / imod Solens opgang: 42 Ad en Manddrabere som slaar sin Næste ihiel uforvarendis / skulde fly der hen / om hand var icke hans Fiende tilforn / da maatte hand fly til een af samme Stæder / oc beholde sit Ljf/ 43 (Som var) Bezer i Ørcken paa den slette Marck for Rubeniterne / oc Ramoth i Gilead for Gadditerne / oc Golon i Basan for Manassiterne. 44 Oc denne er Loven / som Mose sætte for Jsraels Børn: 45 Ja / det er Vidnisbyrdet / oc Skick oc Ræt / som Mose sagde til Jsraels Børn / der de vare udfarne af Ægypten / 46 Ofver Jordanen / i den Dal imod Peors Huus / i Sihors den Emoriters Kongis Land / som boode i Hesbon / hvilcken Mose oc Jsraels børn sloge / der de vare uddragne af Ægypten: 47 Oc eyede hans Land / oc Kong Ogs Land af Basan / de to Emoeriters Konter / som vare ofver Jordanen mod Solens Opgang / 48 Fra Aroer / som ligger hos Arnons Beckis bredde / oc indtil Sions Bierg / det er Hermon: 49 Oc all den Marck ofver Jordanen mod Øster / oc indtil Hafvet i Ørcken / neden Høyens Vandspring. |