S. Johannis Aabenbaring 9 1 IX.Capittel. OC den femte Engel basuunede / oc jeg saa en Stierne var falden af Himmelen paa Jorden / oc den blef Nøglen gifve til Afgrundens brønd. 2 Oc den oplod Afgrundens Brønd: Oc der gick en Røg op af Brønden / som en Røg af en stoor Oon / oc Solen oc Luften blef formørcked af brøndens røg. 3 Oc af Røgen udkomme Græshopper paa Jorden / Oc dem blef gifvet mact / som Jorden Scorpioner hafve mact. 4 Oc der blef sagt til dem / ad de skulde icke skade Græsset paa Jorden / ey heller noget grønt / ey heller noget Træ: Men de Mennisker alleene / som icke hafve det Guds Indsegl i deres Pander. 5 Oc det blef dem gifvet ,a d de skulde icke drøbe dem / men ad de skulde blifve plagede fem Maanede / oc deres Plage var som en Scorpions plage / naar den stinger et Menniske. 6 Oc i de samme Dage skulle Menniskene søge efter Døden / oc skulle icke finde den / oc de skulle begære ad døe / oc Døden skal fly fra dem. 7 Oc Græshoppernes Lignelser (vare) lige som Heste / der ere beridde til Strjd / oc paa deres Hofveder som Kroner / lige som Guld / oc deres Ansicter / som Menniskers Ansicter. 8 Oc de hafde Haar som Qvinders Haar / oc deres Tænder vare som Løvers / 9 Oc de hafde Panzer som Jernpanzer / oc deres vingers liud / som liud af Vogne / naar mange Heste løbe / (med dem) til strjd. 10 Oc de hafde Stærte / lige som Scorpioner / oc der vare braadde i deres Stærte: Oc deres Mact (var) til ad skade Menniskene frm Maanede. 11 Oc de hafde en Konge ofver sig / den Afgrundens Engel / hans nafn er paa Ebraiske Abaddon / oc paa Grædske hafver hand nafn Apollyon. 12 Det eene Væ er bortfarit / See / der komme end to Væ efter disse Ting. 13 Oc den siette Engel basuunede / oc jeg hørde en Røst af de fire Horn paa det gyldne Altere som var for Gud / 14 Som sagde til den siette Engel der hafde Basuunen / Løs op de fire Engle / som ere bundne hoos den stoor Flod Euphrate. 15 Oc de fire Engle blefve løse / som vare beridde til Timen / oc Dag / oc Maaned / oc Aar / ad de skulde ihielslaae den tredie part af Menniskene. 16 Oc det tall paa Keyseneres Hær var to gange tj tusende maal tj tusende / oc jeg hørde deres tall. 17 Oc saa saa jeg hestene i Siunen / oc dem der sadde paa dennem / som hafde gloende oc fiolblaae oc svofvelske Panzer / Oc Hestenes Hofveder (vare) som Løvers Hofveder / oc af deres Munde udgick Ild oc Røg oc Svofvel. 18 Af disse tre blef tredie parten af Menniskene ihielslagne / af Ilden / oc af Røgen / oc Svofvlet / som udgick af deres munde / 19 Thi deres /megen) Mact var i deres Mund / Thi deres Stærte vare lige som Hugorme / som hafde Hofveder / oc med dem giøre de skade. 20 Oc de andre af Menniskene / som icke vare ihielslagne i disse plager / hvercken omvende sig fra deres Hænders Gierninger / ad de skulde icke tilbede Dieflene oc Afguder / dem af Guld / oc dem af Sølf / oc dem af Kaabber / oc dem af Steen / oc dem af Tro / som hvercken kunde see / ey heller høre / ey heller gaae: 21 Oc ey omvende sig fra deres Mord / ey heller fra deres Troldom / ey heller fra deres Horerj / ey heller fra deres Tyfverj. |