Apostlienes Gierninger 10 1 X. Capitel. MEn der var en Mand i Casaræa / ved nafn Conelius / en Høfvizmand / af den Rode / som kaldis den Italianske / 2 (Som var) gudelig oc gudfryctig / med sit gandske Huus / Oc hand gaf FOlcket megen Almysse / oc bad altid til Gud. 3 Hand saa i en Siun obenbarligen / ved den niende Tjme paa Dagen / en Guds Engel / som kom ind til hannem / oc sagde til hannem / Corneli. 4 Men hand saa stjft paa hannem / oc blef forfærdit / oc sagde / Hvad er det HErre? Hand sagde til hannem / Dine Bønner oc dine Almysser ere komne op i hukommelse for Gud. 5 Oc send nu Mænd til Joppen / oc lad hente Simonem / hves Tilnafn er Petrus / 6 Hand er til Herberge hoos een / Simonem / som giør Leder til / hves Huus er hoos Hafvit: Hand skal sige dig eder / hvad dig bør ad giøre. 7 Men der Englen / som talde til Cornelium / vart bortgangen / da kaldede hand to af sine Huussvende / oc en Gudfryctig Stridsmand / af dem som toge vare paa hannem / 8 Oc fortælde dem det altsammen / oc udsende dem til Joppen. 9 Den anden Dag / der diusse vare paa Veyen / komme nær til Staden / da stigede Petrud op paa Huuset ad bede / ved den siette Tjme. 10 Men hand blef megit hungrit / oc Gud vilde bide paa noget: men der de ridde til / da blef hand undryct. 11 Oc hand saa Himmelen obned / oc et Kar fare need til sig / som et stoort Linklæde / bundet med fire Snippe / oc nedladet paa Jorden: 12 hvilcket vare allehonde Jordens fireføtte Diur / oc vilde Diur / oc Orme / oc Himmelens Fule. 13 Oc der skeede en Røst til hannem / Stat op Petre / Slact oc æd. 14 Men Petrus sagde / Indenlunde / HErre: Thi jeg hafver aldrig ædit noget almindeligt eller ureent. 15 Oc Røsten sagde atter anden gang til hannem / De Ting som Gud hafver rensit / giør du icke almindelige. 16 Men det skeede tre gange / Oc Karet blev optagiet igien til HIemmelen. 17 Men der Petrus tvilde ved sig self / hvad den Siun skulle være / som hand hafde seet / See / de Mænd som vare udsendte af Cornelio / som hafde spurdt efter Simonis Huus / stoode for Dørren / 18 Oc de raabte oc spurde / om Simon / hves Tilnafn er Petrus / var der til Herberge? 19 Men i det Petrus besindede sig ofver den SIun / sagde Aanden til hannem / See / tre Mænd lede efter dig. 20 Men stat op / stjg need / oc drag med dem / oc tvil intet: thi jeg hafver udsent dem. 21 Da stigede Petrus need til Mændene / som vare sendte til hannem fra Corneliuo / oc sagde / See / jeg er den / der j lede efter: Hvad er Sagen / for hvilcken j ere her? 22 Men de sagde / Cornelius / en Høfvizmand / en retfærdig Mand / oc som frycter Gud / som hafver VIdnisbyrd af alt Jødernes Folck / blev advart af Gud ved en hellig Engel / ad hand skulde lade hente dig til sit Huus / oc høre Ord af dig. 23 Da kaldede hand dem ind / oc laante dem Herberge. Men den anden Dag drog Petrus ud med dem / oc nogle af Brødrene af Joppen / ginge med hannem. 24 Oc den anden Dag komme de ind i Cesarian. Men Cornelius biede efter dem / oc kaldede sin Slect / oc næste Venner tilsammen. 25 Men som det skeede / ad Petrus gick ind / møtte Cornelius hannem / oc falt for (hans) Fødder / oc tilbad. 26 Men Petrus reiste hannem op / oc sagde / Stat op: Jeg er oc self et Menniske. 27 Oc der hand hafde talit med hannem / gick hand ind / oc fant mange / som vare komne tilsammen: 28 Oc hand sagde til dem / I vide / ad det er en Jødiske Mand usømmeligt ad holde sig til eller komme til en Fremmed: Oc Gud vjste mig / ad kalde intet Menniske almundeligt eller ureent. 29 Derfor kom jeg oc uden giensigelse / der jeg blef kaldit hjd ofver. Saa spør jeg eder nu ad / hvorfor j kaldede mig hjd ofver? 30 Oc Cornelius sagde / Jeg fastede fra den fierde Dag indtil denne Tjme / oc ved den niende Tjme bad jeg i mit Huus: Oc see / en Mand stood for mig i et skinnende Klæde / 31 Oc sagde / Corneli / din Børn er bønhørt / oc dine Almisse ere betænckte for Gud. 32 Saa send nu til Joppen / oc lad kalde hjd ofver Simonem / hves Tilnafn er Petrus / hand er til Herberge i Simons Huus / som bereder Leder / hoos Hafvet / hand skal tale til dig / naar hand kommer. 33 Da sende jeg strax til dig: Oc du giorde vel / ad du est kommen. Nu ere vi hver alle nærværendes for Gud / ad høre alt det som dig er befalit af Gud. 34 Men Petrus oplod Munden / oc sagde / Jeg befinder i Sandhed / ad Gud anseer icke Personer: 35 Men hvo / iblant alle Folck / som hannem frycter oc giør Retfærdighed / hand er hannem behagelig. 36 Efter den Tale som hand udsende til Jsraels Børn / i det hand lood forkynde Fred / ved JEsum Christum / hvilcken er alles HErre. 37 I vide de Ting som skeed er ofver all Judæa / som begyntis fra Galilæa / efter den Daab / som Johannes prædickede: 38 Anlangendis JEsum af Nazarath / hvorledis Gud salved hannem med den Hellig-Aand oc Kraft / den som drog omkring oc giorde vel / oc helbrede alle / som vare ofverfaldne med mact af Dieflen / thi Gud var med hannem. 39 Oc vi ere Vidne til alt det / som hand hafver giort / baade i Jødernes land oc udi Jerusalem. Hvilcken de sloge ihiel / oc hengde paa et Træ. 40 Den hafver Gud opreist den tredie Dag / oc lod hannem blifve obenbaret: 41 Icke alt Folcket / men de Vidne som vare tilforn beskickede af Gud / (som er) os / vi som oode oc drucke med hannem / efter hand var opstanden fra Døde. 42 Oc hand hafver budit os / ad prædicke for Focket / oc vidne / ad hand er den bestemte af Gud / Lefvendes oc Dødes Dommere. 43 Denne gifve alle Propheter Vidneisbyrd / ad hver den som troor paa hannem / skal faa Syndernes Forladelse ved hans Nafn. 44 Der Petrus endnu talde disse Ord / falt den Hellig-Aand paa alle dem / som hørde Ordet. 45 Oc de som troede af Omskærelsen / saa mange som vare komne med Petro / blefve megit underlige / ad den Hellig-Aands Gafve blef oc udøst ofver Heningene. 46 Thi de hørde / ad de talede med Tunger / oc høyligen prjsede Gud. Da svarde Petrus / 47 Mon nogen kand forbiude Vandet / ad disse skulle icke døbes / som hafve annammet den Hellig-Aand / lige som oc vi? 48 Oc hand befalede dem ad døbes i HErrens Nafn. Da bade de hannem / ad hand skulde blifve der nogle Dage. |