Apostlienes Gierninger 12 1 XII.Capitel. MEn ved den samme Tid lagde KOng Herodes Hænder paa nogle af Meenigheden / ad giøre dem ont. 2 Men hand ihielslog Jacobum Johannis broder med Sverd. 3 Oc der hand saa / ad det behagede Jøderne / foor hand fræm / ad gribe ocsaa petrum. Men det var de usurede Brøds dage. 4 Der hand nu hafde brevit hannem / sætte hand hannem oc i Fængsel / oc antvordede fire gange fire Stridsmænd hannem / ad bevare hannem: Oc vilde føre hannem fræm for Folcket / efter Paasken. 5 Saa blef Petrus da forvarit i Fængslet: men der skeede inderlig bøn af Meenigheden for hannem / til Gud: 6 Men der Herodes vilde skicke hannem fræm / i den samme Nat sof Petrus imellem to Strjdsmænd / bunden med to Lencker / oc Væcterne for Dørren toge vare paa Fængslet. 7 Oc see / HErrens Engel stood ofver hannem / oc et Lius skinde i Kammeret: men hannem sloo Petrum paa Siden / oc vacte hannem op / oc sagde / Stat strax op. Oc Lenckerne fulde af hans Hænder. 8 Oc Englen sagde til hannem / Bint op omkring dig / oc bind dine Soller til. Men hand giorde saa. Oc hand sagde til hannem / Kast dine kaabe om dig / oc følg mig. 9 Oc hand gick ud / oc fulde hannem / Oc hand viste icke / ad det var sant som skeede ved Englen / men hand meente ad hand saa en Siun. 10 Oc de ginge igiennem den første oc anden vact / oc komme til den Jernport / som mand gaar til Staden / som lodis op af sig self for dem: Oc de ginge ud / oc ginge bort / en Gade langt: Oc strax i det samme skildit Englen fra hannem. 11 Oc der Petrus kom til sig self / sagde hand / Nu veed jeg visseligen / ad HErren udsende sin Engel / oc frelste mig af Herodis Haand / oc alle Jødernes Folckis forventelse. 12 Oc som hand befindede det / kom hand for Mariæ / Johannis Moders Huus / som kaldis med Tilhafn Marcus / der som mange vare forsamlede / oc bade. 13 Men som Petrus banckede paa Forstuens Dør / kom en Pige frem ad høre til / ved nafn Rode. 14 Oc som hun kiende Petri Røst / da lod hun Forstuen icke op for glæde / men hun løb ind / oc forkyndede dem / ad Petrus stood for Forstuen. 15 Da sagde de til hende / Du raser. Men hun stood fast der paa / ad det var saa. Men de sagde / Det er hans Engel. 16 Men Petruc banckede fremdelis paa. Men der de lode op / saae de hannem / oc blefve saare forfærdede. 17 Da vinckede hand ad dem m ed handen / ad de skulde tie / oc hand fortælde dem / hvorledis HErren førde hannem af Fængslet: Oc sagde / Forkynder Jacob dette oc Brødrene. Oc hand gick ud / oc drog til en anden sted. 18 Men der det blef Dag / var der icke en liden forstyrrelse iblant Stridsmændene / hvad Petro var vederfarit. 19 Men der Herodes leete efter hannem / oc fant hannem icke / oc hafde ladit forhøre Væcterne / befool hand (dem) ad bortføris. Oc hand drog af Judæa need til Cæsarien / oc tøfvede der. 20 Men Herodes hafde ont i Sinde med de Tyrier oc Sidonier. Men de komme samdræcteligen til hannem / oc ofvertalde Blastum / som var Kongens Kammersvend / oc bade om Fred / fordi / ad deres land hafde sin Næring af Kongens Land. 21 Men paa en bestemt dag / førde Herodes sig i Kongelige Klæder / oc sætte sig paa Domstoolen / oc giorde en Tale til dem. 22 Men Folcket raabte / (Det er) Guds Røst / oc icke et Menniskis. 23 Oc strax slog HErrens Engel hannem / fordi / ad hand gaf icke Gud Æren / oc hand blef opædet af Orme / oc opgaf (sin) Aand. 24 Men Guds ord voxte oc formeerede sig. 25 Oc Barnabas oc Saulus vare komne tilbage fra Jerusalem / som hafde fuldkommet den Tieniste / oc hafde tagit Johannem oc casa med sig / som kaldedis med Tilhafn Marcus. |