Apostlienes Gierninger 13 1 XIII.Capitel. MEn der vare noge Propheter oc Lærere i Antiochia / ud Meenigheden / som der var / som vare / baade Barnabas / oc Simon / som kaldedis Niger / oc Lucius den Cyrenæer / item Manahen / som var opfødt med Herode den Fierdingshøfding / oc Saulus. 2 Men der de giorde Tieniste for HErren / oc fastede / sagde den Hellig-Aand / Fraskiller dog mig baade Barnabam oc Saulum / til den gierning / som jeg hafver kaldit dem til. 3 Da fastede de oc bade / oc lagde Hænderne paa dem / oc lode dem gaa. 4 Disse / som de da vare udsendte af den Hellig-Aand / komme need til Seleuciam / oc seilede der fra til Cypern. 5 Oc der de vare i Salamine / forkyndede de Guds Ord i Jødernes Synagoger. Men de hafde ocsaa Johannem til Tienere. 6 Oc der de droge igiennem Øen indtil Paphum / funde de en Troldkarl / en falsk prophete / en Jøde / hves nafn var Bar-Jesus. 7 Som var hoos den landsherre Sergium Paulum / en forstandig Mand: hand kaldede Barnabam oc Sulum til sig / oc begærde ad høre Guds Ord. 8 Men Elimas / Toldkarlen / (Thi hans nafn udtydis saa) stood dem imod / oc søgte efter ad forvende Landsherren fra Troen. 9 Men Saulus / (som oc kaldit Paulus) som var opfylt med den Hellig-Aand / stirrede paa hannem / 10 Oc sagde / O du Diefvels barn / som er fuld af all list oc all skalckhed / all retfærdigheds Fiende / vilt du icke lade af ad forvende HErrens rette Veye? 11 Oc see nu / HErrens Haand (er) ofver dig: Du skalt vorde blind / oc icke see Solen til nogen tjd. Men strax skalt dumactighed oc mørcke paa hannem: Oc hand gick omkring oc søgte efter dem som kunde leede hannem ved haanden. 12 Der Landsherren saa da det som var skeed / troode hannem / efter hand hafde forundrede sig saare paaa HErrens Lærdom. 13 Men der (Paulus oc) de som vare med hannem / seylede fra Papho / komme de til Pergen i Pamphylia. Da vigede Johannes fre dem / oc vende tilbage til Jerusalem. 14 Men de droge igiennem fra Pergen / oc komme til Antiochiam / oc Pisidia / oc ginge ind i Synagogen paa Sabbaths dagen / oc sætte sig. 15 men efter Lovens oc Propheters Lectie / sende de Øfverste af Synagogen til dem / oc lode dem sige / I Mænd / Brødre / hafve j nogen Formanelsis Tale til Folcket / da siger fræm. 16 Men Paulus stod op / oc slo til liud med Handen / oc sagde / I Jsraelitiske Mænd / oc I som frycte Gud / hører til. 17 Dette Folckis Jsraels Gud / udvalde vore Fædre / oc ophøyede Folcket / der de boede hoos andre i Ægypte Iland / oc hand førde dem der ud med en høy Arm. 18 Oc ved fyrretive Aars tjd fordog hand deres seder i Ørcken. 19 Oc hand udslætte siu Folck i Canaans Land / oc laaddeelte deres Land iblant dem. 20 Oc der efter / ved fire hundrede oc halftrediesinds tive Aar / gaf hand (dem) Dommere / indtil den Prophete Samuel. 21 Oc der efter bade de om en Konge / oc Gud gaf dem Saul / Kis Søn / en Mand af BenJamins Stamme / fyrretive Aar. 22 oc der hand hafde tagit hannem hen / da opreiste hand dem david til Konge. Om hvilcken hann oc vidnede / oc sagde / Jeg hafver fundit David / Iessai Søn / em Mand efter mit Hierte / som skal giøre alle mine villier. 23 Af denne hans Sæd / efter Forjættelsen / opriste Gud Jsrael en Frelsere JEsum. 24 Der Johannes hafde tilforn prædicked omvendelsis Daab for all Jsraels Folck / strax før end hand traadde i sit Enbede. 25 Men der johannes hafde fuldkommit (sit) løøb / sagde hannem / Hvem meene j mig ad være? Det er icke jeg / men see / den kommer efter mig / hves Fødders Skoo jeg er icke værdig til ad løse. 26 I Mænd / Brødre / Abrahams Slectis Sønner / oc de som frycte Gud iblant eder / eder er dennis saliggiørelsis Ord sendt. 27 Thi de som boe i Jerusalem / oc ders Øfverste / der de icke kiende denne / da opfylte de oc Propheternes Røste / som blifve løste hver Sabbath / der de dømde (hannem.) 28 Oc alligevel ad de funde ingen Døds Sag med hannem / saa bade de dog Pilatum / ad hand botte ihielslais. 29 Men der de hafde fuldkommet alle ting / som ere skrefne om hannem / da needtoge de hannem af Træet / oc lagde (hannem) i en Graf. 30 Men Gud opreiste hannem fra Døde. 31 Som blef seet mange Dage / for dem / som vare gangne ved hannem op af Galilæa til Jerusalem / hvilcke som ere hans Vidne til Folcket. 32 Oc vi forkyndede eder den Forjættelse / som var skeed til Fædrene / ad Gud hafver opfylt den for os / deres Børn / i det hand opriste JEsum. 33 Som oc skrefvet er i den anden Psaleme / Du est min Søn / i dag hafver jeg fød dig. 34 Men ad hand hafver opvact hannem fra døde / som her efter icke skal komme igien til forkrenckelse / hafver hand saa sagt / Jeg vil give eder Davids hellige Ting / som ere trofaste. 35 Derfor siger hand oc i en anden (Psalme/) Du skalt icke tilstede din Hellige ad see forkrænckelse. 36 Thi David / der hand hafde i sin egen Ljfs tjd tient Guds Raad / soof hand hen / oc blef henlagd til sine Fædre / oc saa forkrænckelse. 37 Men den som Gud opriste / saa icke forkrænckelse. 38 Saa være det nu eder vitterligt / j Mænd / Brødre / ad ved denne kundgiøris eder Syndernes Forladelse. 39 Oc af alle de ting / af hvilcke j kunde icke vorde retfærdige giorde i Mose Lov / i denne retfærdigiøris hver som troer / 40 Seer nu til / ad det kommer icke ofvre eder / som er sagt i Propheterne. 41 Seer j Foractere / oc forundrer eder / oc forsvinder / thi jeg giør en Gierning i eders Dage / en gierning / hvilcken (siger jeg) j skulle icke troe / dersom nogen faar fortællit eder (den:) 42 Men der de ginge af Jødernes Synagoge / bade hedningene / ad de samme ord motte talis for dem / i midler tjd i Ugen. 43 Men der Snagogen var skildt ad / da fulde mange Jøder oc gudfrycteige Jødernes Tilhengere / efter Paulum oc Barnabam / hvilcke der talede til dem / oc bevegede dem, ad de skulde blifve ved i Guds Naade. 44 Men paa den efterkommendis Sabbath / samledis paa det næste den gandske Stad / ad høre Guds ord. 45 Men der Jøderne saae Folcket / blefve de fulde af Had / oc sagde imod det / som blef sagt af Paulo. Ja de imodsagde oc bespottede det saare. 46 Men Paulus oc Barnabas sagde frjt obenbare / Det var fornøden / ad det Guds ord skulde først talis for eder: men efter ad j forskiude det / oc acte eder self icke værdige til det ævige Ljf / See / saa vende vi os til Hedningene. 47 thi saa hafver HErren befalit os / Jeg hafver sat dig til hedningers Lius / ad du skalt være til saliggiørelse indtil Jordens ende. 48 Men der Hedningene det hørde / blefve de glade / prjsede HErrens ord: Oc troede / saa mange som vare forordnede til det ævige Ljf. 49 Men HErrens Ord førdis ud ofvre det gandske Land. 50 Men Jøderne tilskyndede de gudelige oc høvske Qvinder / oc de ypperste i Stade / oc de opvacte en Forfølgelse ofver Paulum oc Barnabam / oc udstøtte dem af deres Landemercke. 51 Men de røste Støfven af ders Fødder ofver dem / oc komme til Jconion. 52 Oc Desciplene blefve fulde af glæde oc den Hellig-Aand. |