Apostlienes Gierninger 14 1 XIV.Capitel. MEn det skeede i Iconio / ad de komme tilsammen / i lige maade ind i Jødernes Synagog / oc talede saa / ad en stoor mangfoldighed / baade af Jøderne oc Græcker / troode. 2 Men de vantro Jøder / opvacte oc satte ont i Høedningenes Sind imod brødrene. 3 Saa tøfvede de da der en lang tjd / oc lærde frjmodeligen i HErren / hvilcken der gaf sin Naadis Ord Vidnisbyrd / oc lood Tegn oc underlige Gierninger skee formedelst deres Hænder. 4 Men Meenigheden i Staden blef splidactig: Oc noge vare med Jøderne / men nogle med Apostlene. 5 Men som der blef et opløb baade af hedninge oc Jøderne med deres Øfverste / ad ofverfalde oc steene dem / 6 Da der de fornumme det / undflyde de til Stæder i Lycaonia / Lystran oc Derben / oc til den Egn der omkring: 7 Oc der prædickede de Euangelium. 8 Oc der var en Mand i Lystris / hand motte sidde / Thi hand hafde ingen mact i Fødderne / oc var halt af Moders Ljf / som endnu aldrig hafde gaait. 9 Denne hørde Paulum tale: Hvilcken der hand stirrede paa hannem / oc merckte / ad hand hafde Tro til ad frelsis / da sagde hand med stoor Røst / 10 Stat ret op paa dine Fødder . Oc hand sprang op oc gick. 11 Men der Folcket saa det som Paulus hafde giort / da opløste de deres Røst / oc sagde paa Lycaoniske / Guderne ere blefne Menniske lige / oc komne need til os. 12 Oc de kaldede Barnbam Jovem / oc Paulum / Mercuruam / fordi ad hand førde Ordet. 13 Men Jovis Præst / som var for deres Stad / hente Øxen oc Kranze for Portene / oc vilde ofre med Folcket. 14 Men der Apostlene / / Barnabas oc Paulus / hørde det / sønderrefve de deres Klæder / sprunge ud iblant Folcket / 15 Raabte oc sagde / I Mænd / hvi giøre j det? Vi ere ocsaa Menniske / lige vilkor undergifvne med eder / som forkynde eder / ad j skulle vende tilbage / fra disse forfengelige Ting / til den lefvendis Gud / som hafver giort HIemmelenn oc Jorden / oc Hafvet / oc alle Ting som ere i dem. 16 Hvilcken i de fremfarne Tjder hafver ladit alle hedninge vandre i deres egne Veye. 17 Enddog hand hafver icke ladit sig self blifve uden Vidnisbyrd / der hand giorde os meget got / oc gaf os Regn oc fryctbare Tjder af Himmelen / i det hand opfyldede vore Hierter / med Føde oc Glæde. 18 Oc der de sagde / kunde de neppeligen stille Folcket / ad de icke ofrede til dem. 19 Men der komme Jøder af Antochia oc Iconio ofver dem / oc toge Folcket med ord / oc steenede Paulum / oc slæbte (hannem) ud af Staden / oc meente / hand hafde værit død. 20 Men der Disciplene gafve sig trint omkring hannem / stood hannem op oc gick ind i Staden. Oc en anden Dag gick hand ud med Barnaba til Derben. 21 Oc der de hafde prædicket Euangelium i den samme Stad / oc undervijst mange af dem: Vende de om igien / til Lystran oc Iconion oc Antiochiam: 22 Oc de bestyrckede Disciplenes Siæle / oc formanede dem / ad de skulde blifve i troen / oc / Ad os bør ad indgaa Guds Rige ved megen Trængsel. 23 Men der de hafde samtyckt dem Ældste i hver Meenighed / oc hafde bedet med Faste / befalede de dem HErren / som de hafde troet paa. 24 Oc de droge igiennem Pisidian / oc komme til pamphilian / 25 Oc talede Ordet i Pergen oc droge need til Attalian / 26 Oc de seylede der fra til Antiochian / hveden de vare befalede Guds Naade til den gierning / som de hafde fuldkommit. 27 Men der de komme djd / oc hafde forsamlit Meenigheden forkyndede de / hvor stoore Ting Gud hafde giort med dem / oc hvorledis hand hafde opladit Hedningene Troens Dør. 28 Men de tøfvede der icke en liden tjd hoos Disciplene. |